Hjælp, akut vurdering ! - Er Han Psykopat ? - Overdriver jeg eller skal jeg løbe langt langt væk?!

Kære Brevkasse,

Jeg er normalt ikke typen der skriver ind til en brevkasse, men jeg har brug for en professionel vurdering om noget der muligvis kunne være et meget seriøst problem. Mit problem er meget uddybet, eftersom jeg mener at de små detaljer kan være meget vigtige.

Jeg er en ung kvinde på 18, og for blot et par uger siden ( 21 Maj for at være præcis) mødte jeg en ung mand ( på 22) der var som taget ud fra en gammel kærligheds roman. Jeg mødte ham ved et busstopsted, hvor jeg passerede, og mærkede en eller anden bizar kemi da vi smilede til hinanden. Han var meget flot, og jeg har aldrig set et lignende smil.

Jeg satte mig ved siden af ham på bænken. En lille blomster flue landede på mit ben, vi kiggede begge på fluen og grinede. Vi steg på, og jeg sad og håbede på, at han ville spørge om mit tlf. nr, og om minsandten han ikke kom og lagde et fint stykke papir i min håndflade. Det var nærmest som en film.

I flere dage sms'ede vi frem og tilbage, og kemien var fantastisk. Jeg er opdraget til at være skeptisk, og havde i baghovedet at han var for god til at være sand, og dog håbede jeg på at Gud smilede til mig.

Jeg var fortryllet fordi at han fortalte mig om den kemi han havde kunne mærke ved busstoppet. Han fortalte hvordan jeg adskilte mig fra de andre blondiner og bare virkede som skæbnen.

En del af mig faldt for det, og en del af mig syntes at det virkede underligt at være så fremme i skoene. Jeg bed mærke i, da vi skrev, at han var usædvanligt glad for sin mor ( det er da helt okay at være! ) men han snakkede ekstremt meget om sin mor, om hvor god hun var, og at hun fortjente det bedste osv. Til sidst blev det så meget, at jeg mistænkte ham for at have haft et forskruet forhold til hende…

Trods hans mor snak og overvældende opmærksomhed, var vi nærmest ens.

Efter flere dages uafbrudt snak, fik jeg hans facebook. Fortryllet af det glansbillede jeg så, brugte jeg længe på at sidde og kigge. Han fortalte også mig, hvordan hans puls steg, da han skulle ind og kigge på mig.

Her bemærkede jeg, at der var mange piger der kom til syne på hans profil. Efter en lille halv time stemplede jeg ham som en skørtejæger, og besluttede mig for at være skeptisk til vores date på stranden. ( Han havde inviteret mig til en lang og romantisk gåtur)

Han fortalte mig konstant hvor meget han glædede sig til at se mig, og hvor nervøs han egentlig var.

Han var uhyggelig perfekt. Endnu en gang havde han læst mine tanker om ønsket om en strand date.

Efter noget tid på stranden, fortalte han mig at han ønskede at være ærlig; han var uofficielt sammen med en anden, og at han ville rejse til Frankrig med hende, den følgende tirsdag.

Jeg blev skuffet. Han fortalte mig hvor dejlig han syntes at jeg var, og at han bare havde handlet impulsivt, men aldrig gjort noget lignende før ( hmm? ) – han sagde også at han havde håbet på at han havde taget fejl af mig og at jeg var usympatisk eller noget i den stil, men at det modsatte viste sig, og at det nærmest virkede som skæbnen.

Trods min skuffelse, faldt jeg for ham og hans ærlighed. Vi snakkede længe, og jeg havde aldrig følt at jeg kunne snakke med nogen mand, som med ham. Han spurgte ind til mine tidligere forhold, og jeg fortalte ham hvor uheldig jeg havde været. ( Jeg har været sammen med 2 andre som viste sig at have kærester) Vi grinte af at jeg valgte de forkerte mænd.

Der har aldrig været nogen mand, som har villet lytte til mig som ham. Jeg kan snakke med ham, som med min bedste veninde.

Jeg afveg fra tanken om den anden, og holdt fast i, at han var faldet for mig selvom hun var der, ergo måtte jeg jo være dejligst.

Daten var perfekt, vi tog spontane steder hen, hvor vi drak kakao og spiste. Vi stod i regnen sammen under samme paraply, fodrede hinanden med jordbærkage, sad og stirrede lææænge på hinanden osv. Noget ved hans blik virker usædvanlig intenst – fuldstændig som på film.

Vi snakkede om livet, fortid, fremtid, interesser og ønsker. Jeg tænkte at jeg havde fejlvurderet ham.

Efter 5 timer, stod vi ved et busstop. Jeg fortalte ham, at jeg ikke ønskede at være anden prioritet og at jeg ikke ville vente eller noget. Han forstod mig, og gav mig ret. Jeg blev endnu mere vild med ham. Bussen kom, og jeg skulle hjem, vi knugede længe, og jeg gav ham et kys på kinden. Det var som om at der var en ubeskrivelig forbindelse mellem os, en forbindelse som mennesker som regel er flere måneder om at etablere.

Jeg brød sammen på bussen og var dybt ulykkelig over at være blevet forelsket i endnu en af de slags.

Han skrev senere at det nok ikke var klogt at ses, for min skyld, men at mit farvel kys vakte lyst til mere.

Jeg ringede en time senere, for at finde ud af hvad han egentlig mente med det hele. Det endte med at jeg bad ham om ikke at kontakte mig mere.

Jeg var ubeskriveligt ked af det de følgende 24 timer. Jeg fortrød og sendte derefter et forslag om et venskab, jeg skrev ti ham, at et venskab varer længere end et forhold (affære eller kæreste) og at det måske var meningen at vi bare skulle være venner. Han beskrev hvor glad han var for min besked og at det havde gjort ondt på ham at han havde såret mig – vi var enige om venskabet.

Trods at vi er venner, fortsætter de flirtende bemærkninger. Vi har hverken været i seng sammen eller kysset – men han virker som om at han gerne vil.

Udefra denne lange besked, kunne man godt tænke – hvor ser hun psykopatiske træk henne? Han er da bare et udspekuleret svin.

Gennem mit kendskab til denne mand, har jeg 2 eller 3 gange haft en fornemmelse af at være utryg, som om jeg var bange for ham.

Han fortalte mig om sine humørsvingninger, hvor han til tider er helt nede eller helt oppe og/eller nede, og at til tider svinger hans selvværd helt ekstremt.

Så er der det, med alle de piger jeg kan se inde på Facebook…Der rynker jeg på næsen ...

Han virker som sagt også uhyggeligt charmerende, forstående og udadvendt.

Samtidig virker han perfektionistisk. Han går uhyr meget op i grammatik(også verbalt) og andre små detaljer. Selv om jeg ikke har set det endnu, er jeg bange for at han kunne være typen, der kunne vende på en tallerken? ! Selvom at det ikke har vist sig endnu, har jeg på fornemmelsen, at han har temperament.

Jeg har læst adskillige artikler om psykopater. Mange kvinder beskriver også at det hele virker som på film, at de er ekstremt charmerende, udadvendte, lidt svære at gennemskue, perfektionistisk, skifter partnere relativt tit osv.

Min onkel er psykopat, og min mor er dybt bekymret, da hun påstår, at han og min onkel har fælles træk. Hun siger at hans fem eks koner, beskriver min onkel, som jeg beskriver ham her – det her med at han lytter, usædvanligt charmerende og romantisk og lidt svær at gennemskue.

Hun opfordrer mig stærkt til aldrig at kontakte ham igen, og nærmest flygte. Min onkel er hendes storebror, og den klassiske beskrivelse af en psykopat.

Jeg har som sagt, valgt at beskrive situationen meget detaljeret for at få en god vurdering af min situation. Der er måske detaljer jeg ikke har bemærket?

Min onkel er voldelig, og vi ser ham ikke længere, men min mor er bange for at ham jeg ser, pludselig vender på en tallerken, og også tyr til vold.

Jeg har læst, at alle kan have få af disse træk, og at man derfor skal være forsigtig med at stemple folk.

Mit problem er selvfølgelig at jeg er forelsket. Jeg har aldrig mødt en så perfekt ( trods det med den anden)– men hvis min mor har bare lidt ret i det hun siger, så skal jeg løbe langt langt væk…

Hvad er din/jeres vurdering som professionelle?

Jeg skal se ham om et par dage. Jeg har brug for akut rådgivning.

På forhånd, mange mange tak !