Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2017-07-07T22:15:41: 2017-07-11T20:41:49: 2

Brevkassespørgsmål

Selvskade

Indsendt af pige18 år


Hej
Jeg er en pige på 18 år, og skrev til jer for 2 år siden, fordi jeg havde brug for hjælp til hvordan jeg skulle fortælle min familie at jeg tidligere har taget skade på mig selv (jeg var 14, og har ikke gjort det siden, kun en enkel eller to gange). Jeg har stadig ikke fortalt dem noget, men jeg er begyndt at tænke rigtig meget over det, og har for alvor indset at det ikke er noget jeg kan gå og holde skjult længere, især når det er så mange år siden. Jeg har også tænkt på hvordan jeg skal gøre det, men jeg kan simpelthen ikke tage mig sammen til for alvor at gøre det, da jeg bliver for nervøs hver gang jeg skal til det, og ved ikke hvordan jeg skal starte ud. Min plan er først at fortælle det til min mor mens vi er alene, og efterfølgende fortælle det til mine to søskende sammen med hende, og til sidst min far da jeg ikke bor sammen med ham. Men hver gang jeg har muligheden for at være alene med min mor begynder jeg at tænke alt for meget på hvordan hun ville reagere, og desuden ved jeg ikke hvordan jeg skal starte samtalen. Jeg skar i mig selv af mange små grunde, jeg havde store problemer med selværet og min krop, jeg var meget ensom i skolen og havde ingen venner, jeg skændes meget med min far, og jeg følte ikke at der var nogen der kunne lide mig eller havde brug for mig, og at jeg bare var i vejen for alt og alle. Når jeg græd mig selv i søvn var selvskade den eneste måde jeg kunne distrahere mig selv på, og få mig til at tænke på noget andet. Jeg har også tænkt mig at fortælle hende hvorfor, altså disse grunde, bare ikke så detaljeret. Men jeg ved som sagt ikke hvordan jeg skal starte, og har virkelig brug for hjælp, da jeg bliver ked af at skulle holde det inde og skjule arene hele tiden.
pige
Andre ting

Andre ting

Se flere

Besvarelser

2017-07-10T22:39:56 1
Louise
Hej ven 

Det er godt nok en trist historie at læse, men er glad for at høre, at du er kommet ud af denne onde cirkel og ikke længere er selvskadende. 

Jeg syntes det er rigtig sejt, at du har valgt at tage snakken om dette med din familien. Det er rigtig svært at skulle fortælle, men jeg er sikker på, at dine forældre vil blive glade for, at du fortæller dem det. Du har valgt godt med at starte med at snakke alene med din mor. Prøv at lav noget hyggeligt med hende en dag og fortæl hende, at du har noget alvorligt at fortælle hende. Start samtalen med at sig, at det du vil fortælle nu, vil måske komme som et chok for hende og du håber ikke, at hun vil ændre sit syn på dig. Fortæl hende, at lige meget hvad, så er du den samme datter og du elsker din mor for alt, hvad hun har gjort for dig. Start sådan ud, så du ikke bare sige det pludseligt ud i det blå. Derefter kan du så fortælle hende, at det du vil fortælle om, intet har noget med din familie at gøre og det ikke har været deres skyld. Så kan du fortælle hende om din selvskadende adfærd, hvornår det var, hvor længe det var og hvorfor du gjorde det. Vær ærlig om det hele og fortæl hende, at du ikke længere kan gå med det alene, hvorfor du har brug for at fortælle din familie om det. Det er svært at sige, hvordan din mor præcis vil reagere, men hun vil sikkert blive ked af, at hun ikke vidste det dengang, så hun kunne have hjulpet dig, men sikkert også glad fordi du viser tillid til hende og deler det med hende, så du ikke skal gå med det alene. 

Alt det jeg skriver her er kun forslag til, hvordan du kan gøre det, der er mange måder at fortælle det på, men håber du kan bruge lidt af mine råd. 
Jeg håber du finder en god løsning på dette, du er skide sej! 
Husk du altid er velkommen til at skrive ind til os, vi er her altid for dig :-)

De bedste hilsner fra Louise
2017-07-10T22:50:23 1
Gustav

Hey du! :)

Lad mig først lige skrive, at du udviser en enorm styrke ved, at du gerne vil dele sådan noget med din familie. Vi har alle vores nedture, men det er stærkt, at du gerne vil dele med din familie, at du har gået igennem dette, men at du er kommet ovenpå igen. Men derfor bliver det selvfølgelig ikke en nem samtale at tage, og det virker det også til, at du kan mærke, når du endelig skal til at fortælle det.

Jeg vil faktisk sige, at det er godt, at du tænker meget over, hvordan det skal siges, for det er ikke en snak, som der skal tages spontant. Overvej, hvad du gerne vil have sagt og hvordan du nemmest kan sige det. Derudover overvej også, hvilken reaktion du håber på, men også hvilke reaktioner, der realistisk set kan komme. Og hvordan du vil reagere på dem.

Overvej også, om du skal skrive det ned, som du gerne vil fortælle din familie. Du kan fx lade dig inspirere af dette brev, som du skrev her. På den måde kan du formulere dig, som du gerne vil, og bruge den tid på det, som du har behov for. Du kan så også bruge brevet som støtte, hvis nerverne tager over eller bruge det som startskuddet på samtalen ved, at din familie først læser brevet og så snakker i bagefter.

Der er ikke rigtig nogen nem måde at tage sådan en snak på, og derfor vil jeg overordnet råde dig til, at du gør det på den måde, som du bedst kan gøre det på, og så vær forberedt på, hvilken reaktion de måske kommer med.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar :) Al held og lykke herfra i hvert fald!

VH.

Gustav

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"..for det første vil jeg takke en million gange for jeres side og hjælp. Den har hjulpet mig til at få hjælp med både selvmords tanker, stoffer og familieproblemer, og har virkelig ændret mit liv 100%"

- Anonym