Kære Anonyme,
Først og fremmest er det godt at høre, at du kan snakke med nogen om det eller i hvert fald forsøger at åbne op for dine frustrationer, også ved at skrive herind.
Det lyder til, at du har haft rigtig mange tanker i forbindelse med dit efterskoleophold, og at det dermed er noget, der fylder meget for dig. Jeg er ked af at høre, at din mor lider af sklerose, som uden tvivl er en hård sygdom. Det er også en sygdom, der kan tage hårdt på hele familien, og derfor er det kun naturligt, at du reagerer på det. Det er naturligt, at du oplever en angst for at miste din mor - det er et mareridt for langt de fleste at skulle forestille sig et liv uden en af sine forældre. Du må dog forsøge at huske, at du intet kan stille op for at gøre hende rask, desværre. Du kan blot være der for hende og forsøge at nyde al den tid du har med hende. Jeg ved ikke hvor slemt det står til med din mor, men mange kan godt have et forholdvis langt og godt liv på trods af sygdommen. Selvfølgelig er det ikke optimalt, men det er et livsvilkår, at man kan blive syg. Det betyder ikke, at det ikke gør ondt. Det ved jeg, at det gør.
Jeg tror ikke, at dine forældre sender dig på efterskole i en ond mening. De vil dig kun det bedste, og de tror på, at det bedste for dig er at gå på efterskole. Jeg er dog ked af at høre, at du ikke har lyst til at være der, og at det fremkalder voldsomme reaktioner hver søndag, når du skal mod efterskolen igen. Det at gå på efterskole hjælper mange unge til at tage mere ansvar, lære mere om sig selv og stille sig selv overfor nogle lærerige udfordringer.
I forhold til dine roomies, så lyder det til, at du har fået styr på situationen en gang før, og at du på daværende tidspunkt fandt en løsning, du var glad for. Jeg tror også, at det er en del af livet, at man sommetider må affinde sig med ting, som man ikke synes om. Du må prøve at overveje hvad du får ud af at "brokke" dig over den roomie, du ikke længere ønsker at dele værelse med. Man kan ikke altid få, hvad man ønsker sig - man kan selvfølgelig håbe på det, og forsøge at gøre noget ved det. Hvilket du er i gang med. Det kan også være, at der er en grund til, at hun ikke har lyst til at flytte værelse, måske vil hun egentlig gerne bo sammen med dig fremfor andre af eleverne. Det kan også være meget svært for hende at høre, at du ikke gider hende eller gider at være sammen med hende. Det er helt okay at have det sådan, men man behøver ikke at være bedste veninder med den man bor sammen med. Jeg har selv gået på efterskole, og jeg havde en sød roomie, men vi var ikke rigtig veninder og vi snakkede sjældent sammen, men i stedet for at fokusere på det, forsøgte jeg at bruge tiden med dem, jeg havde lyst til at være sammen med. Selvom det kan være træls, så må du huske på, at der skal være plads til jer alle. Jeg kan også selv huske, at man var i et konstant søvnunderskud, da jeg var på efterskole, så det kan være rigtig hårdt nogle dage. Det kan dog være, at du enkelte dage kan forsøge at gå lidt tidligere i seng?
Som du selv skriver i starten af dit brev, så var der også nogle problemer på din tidligere folkeskole, hvor du havde det dårligt i en klasse. Du skriver også, at du dengang glædede dig til at komme på efterskole - det betyder ikke, at du skal være glad for det nu. Men overvej om det overhovedet ville være bedre for dig at komme tilbage i den folkeskoleklasse igen, hvis du fik lov til at droppe ud af efterskolen. Ville det være bedre for dig? Det lyder til, at du trods alt har nogle gode venner på efterskolen, der måske kan holde dig lidt oppe.
Der skal være plads til at have dårlige dage - det har alle mennesker. Du må forsøge at give dig selv lov til at være ked af det, uden at det skal betyde alt muligt, men simpelthen blot forsøge at være i det. Det kan være, at du kan finde en måde, der virker for dig, når du har de dårlige dage. Måske du kan opsøge en ven, tale med din kontaktlærer eller lave et opkald hjem til dine forældre, hvor du kan få afløb for nogle af dine frustrationer, hvorefter du måske kan komme igennem dagen på bedre vis. Du kan eventuelt lave aftaler med bestemte personer om, at det er det, du gør på de dårlige dage. Så kan andre være forberedt på, at du har brug for de her afløb hos dem.
Det kan godt lyde som om, at det er selve det at gå i skole, der måske heller ikke er så sjovt? At du egentlig har nogle gode venner, som du kan lave nogle sjove ting sammen med, når der ikke er undervisning. Det kan være rigtig træls at gå i skole sommetider, men det er ikke sikkert, at det bliver bedre at gå i skole i en almindelig folkeskole. Jeg tror, at du vil få en del af de samme følelser, hvor du også er ked af det, og måske ikke har lyst til at stå op og gå i skole alligevel. Selvom det er hårdt lige nu, så kan det også være, at det er en hjælp for dig, at du er "tvunget" til at gøre nogle ting, som at stå op samme tid hver morgen, deltage i bestemte timer og socialt samvær. Nogen gange kan konsekvenserne være større ved at få lov til at slippe for det man ikke har lyst til, og så må du også huske på, at det ikke kun er dårlige oplevelser i forbindelse med efterskolen, men at der trods alt er lyspunkter også. Samtidig kan det også være en stor sejr for dig, at du rent faktisk klarer dig igennem noget, der har været svært og hårdt - og det vil være et skulderklap til dig selv, at du kunne klare det.
Jeg håber, at dette var en lille hjælp. Du er altid velkommen til at skrive igen :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte
