Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2018-06-04T16:36:11: 2018-06-07T00:26:10: 2

Brevkassespørgsmål

Skal jeg droppe ud af efterskolen?

Indsendt af pige16 år


Jeg har hele året overvejet at droppe ud af min efterskole. Hver gang har jeg overbevist mig selv om, at alt nok skal blive bedre osv. Jeg er nu nået til eksamensperioden, og på min skole skal man en masse forskellige ting i den periode, især en masse socialt. Problemet er bare, at jeg ikke har nogen venner på skolen. Jeg har en dreng jeg kan snakke med, men ellers har jeg ingen. Det vil sige jeg sidder hver dag på mit værelse, hver aften også. Jeg sidder der bare alene, fordi jeg ikke har nogen at være sammen med. Jeg er blevet smidt ud af den pigegruppe jeg var i, og eftersom der kun er en måned tilbage, er alle andre meget lukkede. Jeg ved simpelthen ikke, om jeg bare skal droppe ud nu, og så bare møde op til de eksamener jeg nu har, eller om jeg skal sidde alene tilbage resten af tiden?
pige
Andre ting

Andre ting

Se flere

Besvarelser

2018-06-05T19:44:45 1
Lotte
Kære Anonyme,

Tak for din besked.

Du skriver, at du hele efterskoleopholdet har overvejet at droppe ud, men du har endnu ikke gjort det. Selvom alt måske ikke er blevet bedre hver gang, er der så nogle positive ting, der alligevel har gjort, at du har fået lyst til at blive? Selvom det store perspektiv måske ikke er det fedeste, så kan det være, at der er små ting, der alligevel har gjort, at det har været okay?

Du skriver, at du har en ven på efterskolen. Det er ikke altid vigtigt hvor mange, der er i ens vennekreds, men hvis I har det godt sammen, så er det også værd at huske på. Hvad er årsagen til, at du ikke længere er velkommen i pigegruppen? Kan du gøre noget, så du kan blive en del af den igen? Har du lyst til at være det? Det kan godt lyde en lille smule som om, at du har givet lidt op i forhold til at finde nogle at snakke med. Er det muligt, at du kan sætte dig ned i et fællesrum i stedet for på værelset? Forsøge at tage nogle små skridt i forhold til det sociale, så den sidste måned ikke kommer til at føles så lang?

Det er også værd at overveje, hvad konsekvenserne vil være ved, at du dropper ud. Vil du så sidde alene hjemme i dine forældres hjem? Vil du måske føle dig endnu mere isoleret end på efterskolen? Igen er det dog vigtigt at huske på, hvad du føler vil være det bedste for dig. Det kan være, at du kan mærke efter i maven i forhold til hvilken følelse du har, når du tænker på at blive på skolen, og omvendt hvilken følelse, du får af at tænke på at komme hjem før tid.

Det er et rigtigt svært valg, du sidder i. I sidste ende er det kun dig selv, der kan træffe beslutningen. Det kan dog være en hjælp, hvis du har en kontaktlærer eller en anden voksen på skolen, som du kan dele dine tanker med. Det kan også være, at det vil hjælpe dig at snakke med dine forældre om det. Så de kan støtte dig uanset hvilket valg, du træffer.

Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)

Kærlige hilsner fra
Lotte
2018-06-06T11:08:02 1
Kristiane
Hej med dig 

Jeg kan sagtens forstå det er en svær situation at vurderer, især når der ikke er længere tid tilbage på efterskolen. Mine umiddelbare tanker går på, om du bare finder en smule glæde ved efterskolelivet, eller om du har mod på at prøve at kontakte nogen af de andre her den sidste måneds tid. Hvis du har nogle glæder af at være på efterskolen, så synes jeg helt sikkert, at du skal overveje at blive. Måske kan den sidste måneds tid give nogle nye relationer. Jeg har selv været på efterskole, og oplevede at den sidste måned skabte nogle nye relationer, og der blev et helt andet fællesskab på hele skolen det sidste stykke tid. 
Hvis du tilgengæld ikke får noget positivt ud af at være på efterskolen, og den måske ligefrem gør dig ked af det, så synes jeg det er helt okay at overveje at tage hjem. Som du skriver kan det være, at det er muligt at lave en aftale med efterskolen om, at du bare kommer til eksaminerne, men gerne må bo hjemme. 

Samlet set vil jeg håbe for dig, at du vil give efterskolen en sidste chance. Du har gået der i næsten et år, og håber du kan finde nok postivt ved denne oplevelse til at fortsætte den sidste måned. Jeg ved ikke om det er muligt, men måske du kunne give dig selv en sidste udfordring på efterskolen. Prøv at gå ud og find nogle du kan være sammen med den sidste måned - måske nogen du aldrig har talt med før? På den måde kan du give dig selv en chance for at få en god afslutning på efterskoleåret. 

Jeg håber mit råd kan hjælpe dig. Al held og lykke med at finde ud af hvilken vej du skal gå. 

- Kristiane 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Hej UngZone! Jeg elsker jeres arbejde, i er helt fantastiske!"

- Anonym