Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 3111 spørgsmål og givet 5377 svar de sidste 11 år
2018-12-04T02:07:01: 2018-12-09T13:11:09: 1

Brevkassespørgsmål

Forelsket?

Indsendt af pige18 år


Hej.

Jeg skriver fordi jeg har brug for et godt råd til noget. 

For noget tid siden blev jeg gode venner med den her fyr og han tager mig til sig og får mig med i hans vennegruppe (kun fyre) og han kan rigtig godt lide mig mere end som venner. Jeg har bare ikke følelser for ham og det ved han godt..det der er sket er at jeg tror at jeg er blevet forelsket i hans barndoms ven..jeg drømmer om hans barndoms ven hver nat, vi alle 3 er sammen hver weekend, men når jeg krammer hans barndoms ven så får jeg en underlig følelse i kroppen, jeg begynder at blive mere fjollet og overgeart og rødme. Jeg ved ikke om jeg er forelsket i ham eller om han har følelser for mig, for når vi er sammen alle 3 så om aftenen når jeg bliver kørt hjem så får jeg en besked fra min ven om at hans ven ville blive mere glad hvis jeg gik med dem et sted hen i byen og at han altid er glad for at vi er sammen alle 3. I lørdags fik jeg af vide af min ven at hans barndoms ven havde vidst mig noget som kun drengene i gruppen gøre hvis man bliver en del af deres gruppe. Jeg tør ikke rigtig at skrive til ham at jeg kan lide ham fordi jeg er i tvivl om jeg kan og fordi jeg ikke vil have at min ven bliver sur over det. 

Jeg håber i kan hjælpe mig med min situation.

pige
Andre ting

Andre ting

Se flere

Besvarelser

2018-12-08T14:59:15 1
Iben

Kære du, 

Jeg kan godt forstå, at det er en svær situation, når din gode ven er vild med dig, og du er vild med hans ven... Men jeg synes, at det er godt, at du har gjort det klart for din ven, at du ikke har følelser for ham - så han ikke går og har falske forhåbninger. 

Mht. din vens barndomsven, så er det selvfølgelig lidt svært for mig at sige, om han er vild med dig, men det lyder i hvert fald til, at du er ret vild med ham, når du drømmer om han osv. Du skriver dog, at du ikke er sikker, så jeg tænker, at det nok er en god idé, at blive lidt mere sikker på dine følelser for ham, inden du evt. gør mere ved det. Og hvis du så er ret sikker på, at du har følelser for ham, så synes jeg da bestemt, at du skal fortælle ham det :-) Selvom det kan være lidt skræmmende, når du ikke er sikker på, om han er interesseret i dig. Men prøv at lægge mærke til, hvordan han opfører sig omkring dig, når I er sammen - måske gør han nogle ting, som indikerer, at han også er vild med dig, ligesom du selv skriver, at du rødmer og bliver fjollet i nærheden af ham.

Jeg kan godt forstå, at du er lidt nervøs ved evt. at skulle indlede noget med ham, nu hvor din gode ven er vild med dig, men jeg synes ikke, at det skal holde dig tilbage. Han ved, at du ikke er interesseret i ham, så han må også kunne acceptere, at du måske finder sammen med en anden, og en god ven vil vel i sidste ende bare gerne se dig være glad. Så længe du er ærlig overfor ham og fortæller ham, hvis der sker noget mellem dig og hans ven, så han ikke føler, at I er gået bag om ryggen på ham - så synes jeg ikke, at han har nogen grund til at blive sur på dig. 

Håber mit svar kan hjælpe. Ellers er du altid velkommen til at skrive igen. 

Held og lykke med følelserne!

Hilsen Iben

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Jeg vil gerne lige sige jeg har brugt siden før og følger med! Det er en virkelig stor hjælp tak!"

- Anonym