Brevkassespørgsmål
Altid chicks before dicks?
Harj!
Jeg er en pige, der ikke har det specielt sjovt i øjeblikket. Det er en lang historie, men med en simpel handling.
Min veninde og jeg har været de bedste veninder i rigtig lang tid nu. Alle der kender os, kan ikke sige mit navn, uden også at nævne hendes og omvendt. Og vi har en bestemt vennekreds på 5. Mig, min veninde og tre andre superdejlige drenge, og vi 5 er et stjerne-eksempel på et godt venskab.
Min veninde har så også, i nu 8 måneder, været smaskforelsket i en bestemt dreng i vores vennekreds, og jeg mener virkelig SMASKforelsket. Men denne dreng er forelsket i mig og jeg er også ved at forelske mig i ham.
Det har jeg selvfølgelig fortalt min veninde og hun har været rigtig ked af at høre det, og hun har endnu ikke set den virkelighed i øjnene, at hende og ham aldrig bliver noget. Men hun har til gengæld 'givet mig lov' til at gøre det jeg har lyst til med ham, og den eneste grund til, at hun har det er fordi, hun ved, jeg ikke vil udnytte det. Men jeg har kysset meget med ham og jeg har SÅ dårlig samvittighed over det, for jeg har ikke fortalt hende det i frygten for at gøre hende mere ked af det.
Samtidig føler jeg, min veninde er ved at trække sig væk fra mig, ikke gider mig mere, og behandler mig grimt engang imellem, og jeg kan ikke finde ud af om det er min skyld, eller om det bare er sådan det er. Jeg har prøvet at alle mulige metoder for at få det hele til at virke, og selvom drengen er villig til at samarbejde, er min veninde ikke. Og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre længere.. For i øjeblikket lider vi alle tre, og det hele er bare et kæmpe cirkus.
Min veninde vil ikke lytte til mig, for hun har det med at have bedre argumentationer, når vi snakker, end jeg har (også selvom det jeg siger er sandt, kan hun fx. have en bedre grund til at det ikke passer, end den grund jeg har, til at det passer).
Jeg trænger bare til at kunne have et roligt sind, så nu prøver jeg, at skrive det til en brevkasse og håbe på det bedste.
Jeg håber, i forstår det jeg har skrevet, og at i kan hjælpe mig:-)
Mvh
barnet, der bare trænger til kærlighed uden problemer!