Life?

Hej Brevkasse

for et par måneder siden fik jeg konstateret en depression. Det var dog ikke noget, jeg ikke vidste allerede. Da jeg var yngre, var jeg ikke en særlig god kammerat. Jeg har altid været god til at læse mennesker, men dengang brugte jeg det forkert, til at positionere mig selv højt i hierarkiet. Kombineret med, at jeg er ganske klog (128 iq if. test) fik jeg alt for meget magt - det viste sig senere at andre var 'bange' for mig... Jeg kom på efterskole, hvor jeg (selvfølgelig) valgte de 'smarte' drenge som kammerater. Jeg hørte dog ikke rigtigt til i den gruppe.. Det var her min depression startede. Jeg begyndte at melde mig syg ugentligt og efter noget tid begyndte jeg at ryge hash med andre på skolen. Det fortsatte da jeg efterfølgende kom på gymnasiet. Det resulterede i at jeg blev en 'taber' og droppede ud. Jeg skiftede året efter til en helt ny by og et nyt gymnasium. Jeg lagde stærkt ud rent fagligt, men det fik den effekt, at de andre ikke brød sig om mig... jeg begyndte at ryge igen, og droppede siden hen ud. Nu går jeg på HF, hvilket er vildt demotiverende qua de mange kursister som absolut intet fatter. Desuden er der en mystisk kultur omk. at det er nedern at lave noget. folkeskolen om igen -.-' Jeg bor hjemme hos mine forældre, men kun på 'tålt ophold' pga. mit hash-forbrug. Når jeg ryger, tænker jeg ikke på hvor dårligt mit liv er, at jeg ingen venner har, at jeg er langt bagud ift. mine jævnaldrende skolemæssigt etc. Jeg er nu blevet stærkt asocialt og sidder bare derhjemme hver aften og spiller computerspil. Ydermere har jeg en anderledes seksuel orientering, som jeg afskyr mig selv for (pædofil) Jeg er utroligt skoletræt, socialt udkørt og har egentligt mest lyst til at pakke en taske og bare vandre afsted og se hvad der sker. Hvordan kommer jeg videre? (lad nu være med at foreslå mig, at socialisere mig med HF-folkene, de gider ikke mig - og jeg gider ikke dem og deres latterligt lave niveau på alle områder. Og ja, jeg ser ned på andre; sådan er det, når man er blevet fravalgt, blot fordi man ikke er flot eller atletisk men i stedet intellektuel. Jeg har set for mange mennesker gå rundt og være usikre på sig selv og aldrig komme videre. Jeg ved hvad jeg vil med mit liv, men er helt udkørt over fx. skole - hvori man laver utroligt mange irrelevante ting..