Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4813 spørgsmål og givet 7364 svar de sidste 17 år
2020-07-28T00:49:34: 2

Brevkassespørgsmål

Tak for svar før

Indsendt af pige22 år


Hej, tak for svar Rebecca på mit tidligere opslag. 

Har snakket med min kæreste og han er indforstået med at vi skal flytte. 

Det næste problem i det her er at han siger at jeg er nødt til at blive 2 - 3 måneder mere før vi har råd til et depositum. Men kan bare mærke på mig selv at jeg ikke kan klare en dag mere.. 

Kan man få hjælp et andet sted med et depositum? 

Eller er jeg nødsaget til at blive og arbejde 2 - 3 måneder mere..? 

pige
Andre ting

Andre ting

Se flere

Besvarelser

2020-07-31T08:15:46 1
Lotte

Kære du,

Dejligt, at du har fundet hjælp herinde før.

Derudover er det også rart at høre, at din kæreste er indforstået med flytningen, så du forhåbentlig oplever at få mere ro på din hverdag igen.

I de fleste kommuner kan man søge om lån til indskud til en lejebolig. Det kræver dog, at man opfylder nogle krav for at blive godkendt til lånet, blandt andet skal man bevise, at man ikke selv har økonomi til at betale indskuddet, hvilket man gør ved at medsende sine kontoudskrifter for de seneste måneder, samt indkomst for alle beboere i lejemålet. Derudover skal man kunne fremvise en specifik bolig, som du er sikker på, at I får, hvis I siger ja, når man ansøger om lånet.

Når man ansøger om et lån til indskud, vil der være en behandlingstid før kommunen afgør, om de vil støtte med lånet. Denne behandlingstid er, så vidt jeg kan læse mig frem til, op til 14 dage fra ansøgningstidspunktet - den er dog længere, hvis man ikke har udfyldt alle blanketter med mere korrekt.

I kan læse mere om de specifikke krav vedrørende ansøgning om lån til indskud i jeres kommune her: www.borger.dk/bolig-og-flytning/Lejebolig/Laan-til-beboerindskud 

Som udgangspunkt vil det være bedst selv at kunne spare pengene sammen til et indskud, da man på den måde ikke sætter sig selv i gæld. Det kan også være, at I har nogle andre støtter i jeres netværk, som måske kan og vil hjælpe jer i denne situation, så I har mulighed for at komme hurtigere i en ny bolig.

Ofte så kan en boligflytning godt være en proces, der strækker sig over nogle måneder, når man både skal finde lejemålet først, derefter kunne overtage på en dato, der måske ikke altid lige passer i ens egne planer, samt have råd til både indskud og en husleje, der ikke er for dyr. Det er ikke så opmuntrende, når man er et sted, hvor man virkelig ikke føler sig tilpas. Det kan derfor også være værd at overveje, om det vil være muligt for jer at bo et andet sted indtil I eventuelt selv har råd til at betale et indskud til en lejebolig. 

Det er i hvert fald vigtigt, at du passer på dig selv, og så vidt muligt får skabt en tilværelse, hvor du føler dig tilpas og tryg. Jeg håber, at ovenstående var en lille hjælp, selvom det umiddelbart kan være svært at fremskynde en boligflytning så hurtigt, som du egentlig gerne vil og har behov for. Jeg håber dog, at det lykkes for jer snarest muligt.

Kærlige hilsner fra

Lotte

2020-08-01T06:28:27 1
Rebecca

 Hej igen. 

Er den uddannelse du går på SU berettiget? I så fald, så kan du tage et SU lån til et indskud da SU lån oftest har en lav rente, men hvis ikke det er muligt kan du evt hører din bank ad eller hvis du har nogle familie medlemmer eller venner som kunne låne jer nogle penge til depositumet? 

Jeg synes du skal prøve de her muligheder først og se om der er nogle der kan hjælpe med et lån hvilket jeg håber kan lade sig gøre, for jeg synes jo selvfølgelige ikke at du skal være derude i 2-3 måneder, men komme væk derfra så du kan få det bedre. Ellers så skriv herinde igen, hvad end du finder ud af og hvis du ikke kan få hjælp til det, så kan jeg prøve at undersøge noget for dig.

Vh. Rebecca 


Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Først og fremmest tak for en rigtig god brevkasse. I giver mange gode råd, og nu skriver jeg til jer, da jeg har brug for et godt råd til min situation"

- Anonym