Hvad skal jeg gør?

 Hej. 

Jeg er virkelig ked af at høre at den person du snakkede bedst med ikke længere går i din klasse. Og det kan heller ikke være behageligt at står i en situation hvor man er nødt til at vælge mellem ensomhed og dårlige karakterer. Men måske skulle vi lige prøve at se om det virkelig er den situation du står i.

Jeg kan forstå på det du skriver at der er et eller andet ved at gå i din parallelklasse som gør det sandsynligt at dine karakterer skulle begynde at falde hvis du gik i den og ikke i din nuværende klasse. Jeg tror måske jeg ved hvad du mener. Jeg kan i hvert fald huske at det på min skole var sådan at den ene klasse var kendt for at være den med alle de dygtige elever og den anden den med alle dem der larmede og ikke kunne sidde stille i timerne. Det kan være du er bekymret for at du, hvis du skifter til din parallelklasse, bliver nødt til at være lige som de andre i den klasse og ikke gå op i karakterer. Hvis det er sådan situationen er, så kan jeg godt se hvorfor du ikke bryder dig om at skifte til din parallelklasse. Men jeg kan også godt se at det er svært lige pludselig at skulle begynde at snakke rigtig meget med en eller anden i den klasse man allerede går i, som man ikke tidligere har snakket meget med. 

Du skriver at du ikke har nogen at snakke med i timerne og at det derfor er svært når i skal lave grupper. Men de venner du har i din parallelklasse kan du vel snakke med i frikvartererne. Det er selvfølgelig sjovere at lave gruppearbejde med sine venner, så man kan nyde deres selskab i timerne også. Men selvom det måske er akavet at starte helt nye venskaber op med mennesker du har gået i klasse med længe, så kan man måske stadig finde nogen man kan snakke, grine og hygge sammen med, så timerne også er sjove, ud over at være lærerige. Man behøver ikke sige "Min veninde går ikke i klassen mere. Vil i være mine venner nu". Jeg kan godt forstå hvorfor du ikke ville have lyst til at være så direkte. Men jeg tror slet ikke man behøver spørge på den måde. Jeg tror det er noget der langsomt udvikler sig af sig selv. Man sidder i gruppen og arbejder, og så er der nogen der laver en joke. De andre griner, og nu er stemningen lidt mere afslappet. Den er måske så afslappet at man føler at man kan være sig selv lidt mere. Det kan være man selv kan byde ind med en joke eller en sjov kommentar. Den slags udvikler sig helt af sig selv. Man skal bare slappe af og ikke tænke for meget over det. 

Men du kan selvfølgelig også skifte klasse. Det er selvfølgelig en lidt større operation. Men jeg kan forstå på dig at det der skræmmer dig mest er denne her tanke om at dine karakterer måske falder. Jeg ved som sagt ikke helt præcist hvad det er du her tænker skulle være grunden til dette. Mit bedste bud er som sagt det her med at der måske er en anden klassekultur i din parallelklasse. Du må have mig undskyldt hvis det er helt ved siden af. Det kan også være at du er bange for at du og dine veninder har det for sjovt sammen hvis du skifter klasse, og at det er derfor dine karakterer kommer til at lide. Uanset hvad grunden er, så har jeg svært ved at se hvordan det at dine karakterer bliver værre er noget der bare sker. Hvordan dine karakterer ser ud vil være op til dig. Man kan sagtens have det sjovt i timerne og stadig følge med og lytte efter. Og hvis du nogensinde føler at der er nogle af de andre, måske dine veninder, som tvinger dig til at vælge enten skolen eller deres venskab, så er det dem der tager fejl. Så er det dem der sætter dig i en urimelig position. Selvom man måske er bange for at blive upopulær, så tror jeg stadig man er nødt til at sige fra, hvis man på nogen måde føler at ens venner tvinger én til at vælge mellem deres venskab eller skolen. 

Så jeg kan godt se at du står i en svær position. Men jeg er ikke sikker på at valget nødvendigvis står mellem karakterer og venner, sådan som du fremstiller det. Det kan selvfølgelig godt være at du har ret. jeg har jo langt fra alle detaljerne. Men jeg tror i hvert fald det er værd at undersøge. Hvis jeg var dig ville jeg prøve at se om der ikke kan opstå nogle nye venskaber med nogle af de andre i klassen. Det kan også være at du kan finde mere tid til at være sammen med dine veninder uden for skolen og på den måde "lade op" til de lange kedelige skoledage hvor du kun kan se dem i frikvartererne. Og hvad der sker med dine karakterer er noget der er helt op til dig, uanset om du skifter klasse eller ej. Det kan selvfølgelig være svært at finde balancen mellem fritid og skole. Og det kan også være svært at finde balancen mellem at fjolle og have det hyggeligt i timerne og lytte efter hvad læreren siger. Men du kan styre hvor den balance skal ligge. Dine venner er ikke gode venner hvis de presser dig til at ligge den et bestemt sted. Hvis der er nogen der er uenige med dig om det, så kan du sige til dem det er det råd som en uddannet psykolog (for det er jeg) gav dig. 

Jeg ønsker dig alt held og lykke med det. Igen må du undskylde hvis der var noget ved dit spørgsmål jeg misforstod. Jeg tror på at du sagtens kan have det godt og sjovt i skolen og samtidig få gode karakterer. Det bør være muligt. Det er i hvert fald ikke meningen at man skal vælge mellem de to. Og hvis du vælger at ligge balancen et sted hvor du har det sjovt med de andre i klassen og bruger meget tid sammen med dine veninder fra parallelklassen, og samtidig ikke får 12 i alt, så er det helt ok. Det vigtigste er at det er dig der ligger balancen og ikke nogen andre. Du vælger helt selv. Og du behøver ikke vælge udelukkende venner eller karakterer. Selvom det nogle gange kan føles sådan.

Håber det kunne bruges til noget. Ellers er du velkommen til at skrive til os igen.

mvh Markus Jacobsen

 Hej med dig og tak for dit spørgsmål (-: 

Åh det lyder ikke rart, jeg tænker at du måske skal overvejer at tage fat på din lærer og snakke med ham/hende om det og hvordan du har det. Jeg forstår ikke helt hvad det er du er bekymret omkring at du skifter i forhold til dine karakterer? Så vidt jeg ved har det ingen praktisk betydning for dem at du skifter klasse. Derudover tænker jeg at du skal mærke efter hvad du har lyst til og måske også snakke med dine forældre om det. 

Jeg håber at du kan bruge mit svar og du er altid velkommen til at skrive herind igen. 

De bedste hilsner 

Michelle :-)

Hej!

Det er en rigtig træls situation, du står i, og denne følelse af ensomhed og fortvivlelse er helt sikkert noget, som mange andre unge og selv voksne kan relatere til.

Det kan være enormt svært at blive skilt fra sin gode veninde eller ven, hvis det primært er den person, man har brugt sin tid sammen med. Set på den positive side, er det en rigtig god anledning til at lære nogle af dine andre klassekammerater at kende. Jeg synes, at det ville være ærgerligt at skifte klasse udelukkende pga. det sociale, og særligt når du frygter, at det kan have negativ indflydelse på dine karakterer. Desuden er der jo heller ingen garantier for, at du vil blive gladere af at gå i den anden klasse.

Selvom det godt kan være både grænseoverskridende og svært at skulle spørge nogle, om de vil arbejde sammen med dig, synes jeg du bør gøre et forsøg. Måske har du arbejdet sammen med nogle for nylig, du kan spørge næste gang I selv skal lave grupper til skolearbejde?

Du kan også prøve at snakke med en af dine lærere og gøre denne person opmærksom på, at du synes det er svært at finde nogle at arbejde sammen med, når I selv må lave grupper. På den måde kan jeres lærer måske hjælpe med at sætte jer i grupper, så du ikke selv skal bekymre dig om det. 

 Hej med dig,

Det lyder som om at det har været en rigtig svær tid for dig. Det kan være hårdt nok at gå i skole uden også at føle sig ensom. Det er rigtig godt at høre, at du dog har nogle veninder i den anden klasse, som du har det godt med. 

Hvis du føler, at du er ensom i den klasse, du går i nu men derimod tænker, at du ville kunne få det godt i den anden klasse, så synes jeg, at det kunne være en meget interessant ide at flytte klasse. Selvom du siger, at du er nervøs for dine karakterer, så tror jeg faktisk, at det modsatte er tilfældet. For hvis du bliver i et miljø, hvor du føler dig ensom, og hvor du har det svært, så kan det påvirke dit velbefindende og dermed din faglige præstation. Hvis du derimod er i et miljø, hvor du føler dig godt tilpas, så kan det faktisk være en god ting for din læring. Jo mindre stress der er i din hverdag, som fx i form af at føle sig ensom, desto mere overskud har du til vigtige ting som din skolegang og et godt socialliv. 

Det kan selvfølgelig være en svær beslutning at træffe, så hvis du ikke allerede har gjort det, kan du eventuelt prøve at snakke med nogen om det, fx nogen i din familie eller en lærer. På den måde kan du få delt dine tanker og få råd fra en, som du kan sætte godt ind i den beslutning, du står overfor. En lærer kunne måske især være brugbar, fordi de bedst kender din faglige situation.  

Håber mit råd kunne hjælpe lidt!

-Marissa