Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 3556 spørgsmål og givet 6112 svar de sidste 12 år
2020-11-18T07:17:48: 2

Brevkassespørgsmål

Stick n poke

Indsendt af pige14 år


Hej brevkasse, jeg er en pige på 14 og jeg har et problem.

Det står sådan til at, jeg i sidste uge besluttede mig for at få lavet en stick n poke tatovering på oversiden af min hånd.

Jeg bor ikke hjemme, men jeg skal hjem til mine forældre i næste uge, og jeg ved at de bliver meget sure over det. Jeg ved også at med 100% sikkerhed vil lægge mærke til den, da den sidder hvor den gør.

Beslutningen om at få den lavet var meget impulsiv, og jeg fortryder det. Jeg fik dog kun 2 lag farve, i håb om at den forsvinder hurtigt igen.

Jeg fortyder den faktisk meget, og jeg er så mega bange for, at den ikke går væk, eller at huden bliver mærkelig osv.

og det er rigtig svært at gå med alene. jeg ville elske at ringe til min mor og fortælle hende det, men jeg kan ikke få mig selv til at gøre det, da jeg ved hun virkelig virkelig vil blive skuffet og sur.

Hvordan kan jeg få den væk hurtigt og sikkert, og hvordan skal jeg sige det til mine forældre?


Jeg har desperat brug for hjælp, og jeg håber i vil hjælpe mig.

pige
Andre ting

Andre ting

Se flere

Besvarelser

2020-11-18T03:14:46 1
Julie

 Hejsa!

Jeg har ingen faglig viden om tatoveringer og metoder til at fjerne dem på, men jeg tror desværre ikke, at der er nogen måde, du kan få din tatovering væk på, som både er hurtig og sikker, inden næste uge. 

Jeg kender ikke så meget til stick n poke-tatoveringer, så jeg kan ikke sige noget specifikt i forhold til, hvordan den for eksempel ser ud om 2 måneder eller 2 år. Dog er tatoveringer generelt en meget permanent beslutning og selvom de ofte falmer med tiden, er det oftest ikke noget, der forsvinder helt, medmindre de er lavet på steder, der bliver udsat for enormt meget slid - eller hvis man får dem fjernet med laser. 

Det er enormt ærgerligt, at du har truffet en impulsiv beslutning, som du allerede nu fortryder, og jeg tror den bedste løsning er at være ærlig overfor dine forældre omkring, at du har fået tatoveringen lavet, selvom du er overbevist om, at de bliver sure på dig - også nu når du alligevel ikke kan skjule den for dem. Nogle gange har jeg følt, at det var nemmere at snakke med den ene af mine forældre først og så kunne han/hun fortælle den anden det bagefter, så jeg kunne undgå følelsen af, at det var "to mod en". 

Når I har fået taget snakken, kan I eventuelt sammen tage kontakt til en tatovør, hudlæge eller andre med viden omkring tatoveringer og deres effekt på huden, som måske kan give råd til, hvordan du skal passe på den og behandle den på en hensigtsmæssig måde. De kan sandsynligvis også givet et kvalificeret bud på, om du kan forvente at den forsvinder eller blot falmer med tiden. 

Igen, tatoveringer er en meget permanent ting og samtidig kan der gå mange ting galt, når man får lavet en tatovering, så jeg vil til slut understrege vigtigheden af, at få tatoveringer lavet hos en, der har hygiejnen i orden og som kan give ordentlig vejledning omkring pasning og pleje af dem, så de forbliver pæne så længe som muligt og man undgår eventuelle komplikationer. 

Jeg håber, at mit svar er til hjælp - ellers skal du endelig ikke tøve med at skrive igen!

Vh Julie :-)

2020-11-22T11:01:07 2
Marissa

Hej, 

Det lyder som om, at du har en del bekymringer og fortrydelser omkring denne tatovering, og jeg synes det er rigtig godt, at du skriver ind til os, så du i ikke går rundt med tankerne alene. 

Jeg har ikke selv nogen stor erfaring eller viden om denne form for tatovering, men som der ligger i fænomenet, så består denne type kropsudsmykning jo af en vis grad af permanens. Siden du dog har den på din hånd, og hvis du siger du kun har fået lavet to lag, så kan der være en chance for, at den falmer godt med tiden. 

Når du nu siger, at du faktisk gerne vil snakke med din mor om det, så tror jeg, at du måske skal prøve at følge det instinkt. Du kan prøve at ringe til hende og starte samtalen med at sige, at du har gjort noget du fortryder, og at du derfor har brug for, at hun ikke bliver vred på dig, og at du har brug for at hun i stedet trøster dig eller kommer med nogle stille og rolige råd. 

Eftersom tatoveringer (især denne type, som ikke er gjort professionelt) er noget, der f.eks. kan gå betændelse i og eventuelt kan kræve opmærksomhed fra en læge, så vil det være rigtig godt, hvis du har en voksen i dit liv, som ved, at du har fået sådan en tatovering og som kan hjælpe dig, hvis du får brug for det. Hvis du fortæller det til din mor og siger, at du har brug for hendes støtte, så vil hun måske endda være glad for, at du søger hendes hjælp og råd i den her situation, du står i. Du kan også prøve at fortælle det til en anden voksen i dit liv, f.eks. en voksen du bor med, en lærer eller et andet familiemedlem, så der er andre i dit liv, der også ved, hvad du går og bekymre dig om, og som du så kan snakke med. 

Overordnet vil jeg også inderligt minde dig om, at det er meget vigtigt, at du er opmærksom på om overfladen af din hånd begynder at lave problemer (bliver ekstra rød, øm, eller svier), og at du går til lægen med det, hvis det sker. 

Noget godt der dog kommer ud af denne situation kan måske være, at du til fremtiden har fundet ud af, hvordan du har det med tatoveringer, og at du nu ved, at det er bedst ikke at gør det impulsivt. 

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe lidt. Du må endelig skrive ind igen, hvis du får brug for det :) 

-Marissa

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om andre ting

"Hej Ungzone! - I nice!"

- Anonym