Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 3805 spørgsmål og givet 6411 svar de sidste 13 år
2021-04-23T18:33:57: 2

Brevkassespørgsmål

Overgreb

Indsendt af pige15 år


Da jeg gik en tur med min veninde den anden dag havde jeg en nedringet trøje på og en mand i hans tyvere tog på mit bryst. Min veninde råbte efter ham og jeg stod bare og stirrede. Efter det skete har jeg ikke haft det rart med tøj der viser min krop og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. 
pige
Andre ting

Andre ting

Se flere

Besvarelser

2021-04-23T07:02:52 1
Rebecca

 Kære du. 

Hvor er jeg ked af at høre at du er blevet udsat for sådan noget! Jeg kan derfor også godt forstå at du ikke nåede at reagere på det fordi det pludselig skete, hvilket man heller ikke går og forventer at folk bare kan finde på at gøre. 

Min personlige mening til denne episode du er blevet udsat for har noget med ham fyren at gøre. Der må jo være et eller andet galt med ham siden han tror at han bare kan gøre hvad der passer ham. Det kan han ikke!
For om det havde noget med det tøj du går i eller ej så skulle han slet ikke have rørt ved dine bryster uden din samtykke. 

Mit råd til dig er, at du skal gå med det tøj der får DIG til at føle dig tilpas. 
Det tøj du føler dig bedst til mode at gå i. 
Men jeg kan godt forstå hvis du selvfølgelig frygter at det måske vil ske igen og det er selvfølgelig svært at fortælle dig om du skal gå i det tøj der viser krop eller om du skal dække dig mere til. Men jeg tror at du skal mærke efter hvordan og hvad denne her episode fik dig til at føle? Jeg ved det er rigtig upassende det der skete, men fordi det skete så har det jo sat nogle tanker i gang hos dig blandt andet det her med om du så skal skifte dit tøj. Men derudover vil jeg altså også lade dig vide, at det er ikke dig der er noget i vejen med og i bund og grund burde der heller ikke være noget galt i det tøj du går i. Det er ham fyren der er noget galt med. 

Derfor skal du love mig, at du ikke giver dig selv skylden for hvad der skete! Du er velkommen til at skrive herinde igen hvis du har lyst til at fortælle om hvordan du egentlig har det med episoden, for så står vi klar til at hjælpe dig! 

Jeg håber du fik lidt afklaring og hvis ikke, så er du velkommen til at skrive herinde igen. 

Vh. Rebecca

2021-04-25T11:32:56 1
Marissa

Hej,

Jeg er så ked af at høre, at du har haft sådan en ubehagelig oplevelse, og jeg er rigtig glad for, at du havde en veninde med dig, som tog dig i forsvar. Det er helt forståeligt, at du som resultat af oplevelsen har nogle følelser, der kan være svære at håndtere. Det er helt okay at være vred eller ked af det over det, der skete, for det den mand gjorde er absolut ikke okay, og han er burde skamme sig noget så inderligt over at gøre sådan ved andre mennesker, uanset hvem de er, hvad de siger eller hvad de har på af tøj. Det er også meget forståeligt, at du frøs i situationen og ikke kunne reagere, som du måske gerne ville. Det var en meget grænseoverskridende ting, du oplevede og nogle gange kan hjernen ikke altid reagere, som den plejer, hvis man udsættes for sådan et chok.

Det er også meget almindeligt for folk, der har været udsat for den slags overgreb, at der kommer en påvirkning af, hvordan man har det med sin krop. Derfor er det også helt okay, hvis du i noget tid efterfølgende ikke har lyst til at have noget specifik tøj på eller lignende. Ligesom at din krop skal have tid til at komme sig og hele, hvis du er kommet til skade, så skal dit sind ofte også have lidt tid til at komme sig og bearbejde hvad der er sket, hvis du er blevet gjort ondt psykisk. I sidste ende så er det din krop, og du er den eneste der skal bestemme, hvad du gør med den og derfor også hvad du har lyst til at have på.

Eftersom du har oplevet noget der var så ubehageligt for dig, så vil det absolut bedste være, hvis du kunne snakke med nogen om det. For oftest så er det alt for hårdt at gå rundt med det selv, og du fortjener at have nogen, der vil være der for dig. Det kunne måske være dine forældre, et andet familiemedlem, en veninde eller andre du kender, som du er godt tilpas med.
Derudover så kan du også gå ind på:
https://headspace.dk/
eller
https://bornetelefonen.dk/
Herinde er der nemlig folk, der sidder klar til at snakke med dig om, hvad end du kunne tænke dig at dele, og man kan både ringe og skrive med dem. 

Udover at sige det til nogen, så kunne det måske også være en mulighed at skrive om det i en form for dagbog. Så er det egentlig bare noget, du kan gøre for dig selv men hvor det stadig kan hjælpe dig at få sat lidt ord på, hvilke tanker og følelser du har om situationen. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du vælger at snakke med nogen om det her. For du fortjener virkelig at have nogen, der kan være der for dig.
Du skal endelig heller ikke tøve med at skrive herind igen hvis du får lyst til det. 

Med venlig hilsen,
Marissa

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"..for det første vil jeg takke en million gange for jeres side og hjælp. Den har hjulpet mig til at få hjælp med både selvmords tanker, stoffer og familieproblemer, og har virkelig ændret mit liv 100%"

- Anonym