Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 3840 spørgsmål og givet 6438 svar de sidste 13 år
2021-06-12T21:59:27: 1

Brevkassespørgsmål

Skoleskift

Indsendt af pige14 år


Hej ungzone. Jeg går i syvende klasse, og skal gå i ottende efter sommerferien. Jeg har nogle ret træls lærere, og de er altid sure på mig. På den måde er jeg bare heller ikke så motiveret til at gå i skole, og at huske at lave lektier, og den slags. Så på en måde tror jeg bare, at det ville være nemmere at skifte skole, og så at starte på en frisk. Jeg er bare ikke sikker på om det er for sent, at skifte skole i ottende klasse.

Hvad skal jeg gøre?

pige
Andre ting

Andre ting

Se flere

Besvarelser

2021-06-14T04:44:37 1
Markus

 Hej


Det er jeg virkelig ked af at høre. Og du har helt ret; Det er enormt vigtigt at man har gode lærere, hvis man skal kunne føle sig motiveret for skolen. Jeg kan også godt forstå, at det er noget, der har fået dig til at overveje at skifte skole. 


Her er til gengæld noget, som jeg også tænker vi skal have med, før du tager en beslutning; Er det dine lærere, der skal afgøre om du kan lide skolen eller ej? Jeg ved godt at lærerne i høj grad afgør, hvad for en stemning, der er i klasseværelserne og om fagene er spændende. Men måsker er det bare sådan det virker. Måske er det ikke sådan det virkelig er. 


Lad os fx forestille os en elev, der uden for skolen gik til fodbold. Mange af de andre drenge i klassen gik også til fodbold. Så når idrætslæreren besluttede, at der skulle fodbold i idrætstimen, så tænkte denne her dreng: "Yes. Jeg elsker at spille fodbold med mine venner. Det er slet ikke som at gå i skole det her". Og jeg ville vædde med at uanset hvor led idrætslæreren var, så ville drengen stadig glæde sig til næste idrætstime (hvis der også skulle spilles fordbold der). Pointen er at selvom det kan være irriterende med dårlige lærere, så beslutter vi os for hvor meget vi vil give læreren lov til at ødelægge vores oplevelse af at gå i skole. Hvis der er et fag, du virkelig bare elsker, så laver du ikke dine lektier i det fag for lærerens skyld, men for din egen skyld. Og så kommer motivation også fra dig. Ikke fra din lærer. Hvis der fx er en engelsk tv-serie eller bog du elsker, kan det være, du gerne vil blive bedre til engelsk, så du kan forstå serien eller bogen bedre. Hvis du godt kan lide at rejse meget, kan det være geografi pludselig er mere spændende. Spørg dig selv: "Hvad er det jeg godt kan lide at bruge tid på?" Og hvis der er noget af der bare overlapper en lille smule med et skolefag, så kan du gøre faget til dit eget. 


Og så kommer motivationen fra dig. Den slags motivationen vil man selvfølgelig ikke kunne have for alle fag. Og det er selvfølgelig helt ok. Nogle fag er nederen, og i nogle af de fag, er lærerne også nederen oveni købet. Det er en del af det at gå i skole. men hvis der bare er et fag, hvor du tænker: "Jeg lærer faktisk noget her jeg synes er spændende. Noget jeg kan bruge", så fokuser på det. 


Håber det kunne bruges til noget. Uanset, hvad du ender med at vælge, håber jeg at du tager noget af det her til overvejelse. Men det er selvfølgelig helt op til dig, hvad du vælger. 


mvh Markus



Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Hej UngZone, og tak for jeres pålidelige brevkasse, som jeg har haft meget gavn af, da jeg har skrevet ind til jer før"

- Anonym