Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 13 år
Anonym
Indsendt af
pige på
13 år
Andre ting
Hej,
Det er helt forståeligt, at du har følt dig pinligt berørt over sådan en situation og, at det har gjort det svært for dig at være omkring både din veninde og dine klassekammerater. Selvom det har været en meget slem oplevelse, så må du dog huske på, at du ikke har noget som helst at skamme dig over. Det var et uheld, og du kunne ikke gøre for at det skete, så derfor må du ikke være for hård ved dig selv over det. At have svært ved blærekontrol er ikke noget du skal føle skyld eller noget over, og du fortjener stadig ikke at blive drillet med noget, som du har svært ved at kontrollere.
Oven på sådan nogle oplevelser er det helt forståeligt, at det er svært at snakke med andre om det, især hvis man synes, at det er pinligt at snakke om. Men det vil dog være en god ting for dig at prøve det alligevel, da det kan hjælpe dig bedre igennem det. Hvem du skal snakke med er helt op til dig selv, men det ville måske være meget gavnligt, hvis det var dine forældre. For hvis du fortæller dem, hvad der er sket, og at du fortsat har bekymringer om din blærekontrol, så kan de måske endda tage dig med til lægen, og så kan du muligvis derigennem få råd til om, der er nogle måder, hvorpå du kan gøre noget ved det. Ved at tage fat i selve problemet med din blærekontrol, så vil du i hvertfald kunne forhindre, at den situation med din veninde sker igen.
Hvis drilleriet fra dine klassekammerater dog bliver meget slemt, og det bliver for svært for dig at håndtere, så kan det være, at du kan overveje om det ville hjælpe at flytte klasse eller endda skole. Men sådan et valg skal du selvfølgelig kun overveje, hvis du føler, at du ville være 100% tilpas med det. Du kan eventuelt også spørge dine forældre om, de tænker, det kunne være en løsning eller om de har andre ideer.
Jeg håber, mit svar kan være til en smule hjælpe. Du skal endelig bare skrive ind igen, hvis du føler for det!
Med venlig hilsen,
MarissaHej
Det kan virkelig godt forstå du har lyst til - at flytte til en anden planet. Det lyder som en utrolig ubehagelig oplevelse. Der er ingen der fortjener at blive udsat for sådan noget. Og det er jo heller ikke din skyld at du har problemer med din blære.
Det lyder på dit spørgsmål, som om der er to problemer du står med lige nu. Det ene er at det med tisset på din venindes ryg stadig er noget, de andre i din klasse taler om. Det andet er den frygt du går med for at det her er noget, der kunne ske igen.
I forhold til det første problem, så tror jeg det måske kunne hjælpe at tænke over forskellen på drilleri og mobning. Hvorfor nævner jeg det, når du hverken har sprugt ind til drilleri eller mobning? Jo, det gør jeg, fordi jeg oprigtigt ikke tror at det her er noget de andre i din klasse vil mobbe dig med fremadrettet. Det siger jeg fordi jeg tror at, når vi taler om folk der er blevet mobbet over længere tid, så handler det om børn, der virkelig ikke kan lide hinanden. Og det kan der jo være mange årsager til. Ofte er det dem, der mobber, der har deres egne alvorlige problemer, og så mobber de for at få det bedre. Det jeg prøver at sige er, at jeg ikke tror at enkelte episoder, som den du har været ude for er noget, der kan udvikle sig til at du på sigt kommer uden for fællesskabet. Jeg tror det er fordi, det lige er sket, at de andre stadig går og nævner det. Jeg tror ikke det er noget de tænker over. De burde helt sikkert tænke mere over hvor meget det går dig på. Men jeg tror til gengæld heller ikke, at de bevidst tænker: "Nu skal vi gøre hendes liv surt". Jeg tror ærlig talt ikke at denne her hændelse kommer til at have betydning for din popularitet og dine venskaber. Den slags er afgjort af mere komplekse ting end enkelte hændelser, som denne.
I forhold til din frygt for at det her eller noget lignende skulle kunne ske igen, så kan jeg, nu hvor du siger, du har blæreproblemer, selvfølgelig ikke garanterer dig for at det ikke sker igen. Men hvis jeg forstår det du skriver rigtigt (og undskyld hvis jeg ikke gør), så er det her med veninden en enkeltstående episode. Men andre ord: Det er ikke fordi du hver dag oplever, at det at have de her blæreproblemer, er noget der giver dig konstante problemer. Jeg godt kan forstå, når man lige har været ude for sådan noget som det her, at man tænker: "Bare det ikke sker igen". Jeg kan virkelig godt forstå, det er noget du går og tænker meget over. Og nu hvor du har de her blæreproblemer, kan det også virke som om det er ekstra sandsynligt. men prøv at spørg dig selv: "Hvor ofte har mine blæreproblemer ført til denne her slags pinlige episoder"? Hvis svaret er "kun en håndfuld", så giver det ikke mening at gå og være bekymret hele tiden. Er det ikke sådan, at langt de fleste gange, hvor du oplever at have utæt blære, der er det ikke noget nogen lægger mærke til? Du må igen undskylde, hvis jeg helt har misforstået noget af det her.
Jeg håber i hvert fald, du kunne bruge det her til noget. Hvis du har yderligere spørgsmål, skal du ikke tøve med at skrive igen.
mvh Markus
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4703 spørgsmål og givet 7263 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"Ps: Jeg elsker jeres hjemmeside, jeg er herinde stort set dagligt."
- Anonym