Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4859 spørgsmål og givet 7412 svar de sidste 17 år
2021-08-02T12:57:32: 1

Brevkassespørgsmål

RØD I hovedet

Indsendt af pige14 år


Hej

Jeg har problemer...

Jeg bliver rød i hoved, hvis jeg skal sige noget i min klasse, foran de andre. Hvis min familie snakke om mig, eller spørger mig om noget.

Jeg har konfirmation om en uge, og jeg tænker meget over det for tiden, jeg vil bare ik blive rød i hovedet. Ja, jeg for alt opmærksomheden, men jeg vil bare ik blive rød i hovedet. 

Jeg har altid tænkt at det er fordi jeg bliver pinlig berørt, men jeg bliver også rød i hovedet hvis jeg bare sidder, og tegner uden at sige noget, eller uden der er nogle omkring mig. Det gør bare ingen mening.

Er der ik en måde at stoppe det på?

pige
Andre ting

Andre ting

Se flere

Besvarelser

2021-08-06T02:39:35 1
Julie

 Hej med dig!

Tak fordi du skriver. Jeg kan godt forstå, at du synes det er træls, at du nemt bliver rød i hovedet og bekymrer dig om, hvordan det bliver til din konfirmation. Generelt er det helt normalt at blive rød i hovedet, for eksempel hvis man er nervøs ved en fremlæggelse, men det er meget forskelligt fra person til person hvor meget der skal til før ansigtet begynder at blive rødt.

Mit bedste råd til dig vil være at prøve at fokusere mindre på, at du rødmer i ansigtet, så det ikke kommer til at styre dig og alt, hvad du laver. Det kan måske være svært, men ved at tænke mindre på det, kan det være at rødmen forsvinder hurtigere eller at du slet ikke bliver så rød i hovedet.  
Samtidig skal du huske, at alle har noget, de er usikre på omkring dem selv. Nogle rødmer let, mens andre sveder mere, er usikre på deres stemme eller noget helt fjerde. Det er bare ikke altid sjovt at tale med andre om sine usikkerheder, men måske kunne det også føles som en lettelse for dig at sige det højt, for eksempel til dine forældre eller en veninde, og høre, at de også nogle gange er usikre på dem selv og at det er helt okay.

Jeg håber, at mit svar er til hjælp. Og så håber jeg, at du får en rigtig dejlig konfirmation!

De bedste hilsner Julie :-)

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Ps: Jeg elsker jeres hjemmeside, jeg er herinde stort set dagligt."

- Anonym