Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 16 år
Hej.. jeg er en pige på 16 som gerne vil tabe sig
Jeg er oppe på omkring de 90kg og vil rigtig gerne ned omkring de 60-70. Jeg har det rigtig svært med min krop og vil virkelig gerne få det bedre, jeg har tit problemer med at gå i t-shirt fordi jeg føler ik mig tilpas så ender altid med at tage en hoodie på istedet for
Jeg har ændret min kost til grove ting for at det skulle hjælpe.
Vi spiser ik usundt usundt her hjemme, hvis vi får noget om aften er det for det meste gullerodstænger og vandmelon. Nogen gange går vi ture og jeg plejer være god til at komme op på 5000-10000
Er der nogen som har gode råd til øvelser.. kost eller andet?
Vil gerne tabe mig på maven, hofterne (hvis muligt) og inder lårene
Anonym
Indsendt af
pige på
16 år
Hej med dig,
Det er aldrig nemt at være i sine teenageår og være i den uendelig kamp med at være tilpas i sin krop. Det er sådan en udbredt ting for menensker, af alle aldre egentlig, så det er kun rigtig godt, at du skriver herind, så du kan dele dine tanker med nogen.
At tabe sig er svært, fordi din krop rent evolutionært er bygget til at tænke på at overleve og derfor ikke altid følger med som man vil have, når man prøver at ændre på sine madvaner. Men netop fordi kroppen er indstillet sådan, så er et vigtigt råd bl.a. at du aldrig prøver at gøre noget for ekstremt som f.eks. at gå rundt og sulte dig selv. Det er nemlig på INGEN måde godt for dig og sådan noget vil nemlig bare smække din krop i ekstra overlevelses-gear, og så holder den ekstra meget på den lille smule mad den får.
Det lyder dog til, at du forholder dig til det på en god måde ved f.eks. at gøre ting som at skifte over til mere grove madvarer og ved at få bevæget dig. Så fokuserer du nemlig på at gøre noget godt for din krop og det vil den med tiden virkelig elske dig for. Nogle gode råd videre frem kan være:
1. Lytte til din krop og kun spise når du faktisk er sulten - og stoppe før du bliver overmæt.
2. Sætte et mål om at få bevæget din krop hver dag, enten med gåture, cykelture, øvelser eller andet - du kan f.eks. finde videoer på youtube som viser mange forskellige øvelser, som du så selv kan udplukke og afprøve. Husk dog, at du ikke SKAL følge præcis alle de øvelser, der vises i videoen, du må gerne selv skabe en samling af de udplukkede øvelser, som du bedst kan lide).
3. Drikke godt med vand, gerne 2 liter om dagen - nogle gange mærkes det nemlig som om man er sulten, men det er egentlig bare kroppen, der mangler vand.
4. Fokusere på at få mad, der forkæler din krop med god ernæring - groft mad, grøntsager, sundt kød (f.eks. fisk, kylling). Du kan måske prøve at google hvad for noget mad, der er godt for piger i deres teenageår.
5. Skær ned på usunde madvarer som f.eks. junkfood og søde sager - men du behøver dog ikke nødvendigvis at gøre det til noget, du aldrig må få, for det er for hårdt at leve sådan i længden.
6. Skær ned på mængden af søde sager eller andet usundt i hjemmet - jo færre usunde ting man har tilgængeligt i huset, desto mindre sandsynlighed er der for, at man falder i og spiser det, netop fordi det rent fysisk ikke er der. Så ender man oftere med at lave snacks af andre sundere ting.
7. Inddrag så vidt muligt dem omkring dig i din proces - vægttab kan være svært, og det vil absolut være en kæmpe hjælp, hvis dem derhjemme ved, hvad du gerne vil prøve at gøre. Så kan de enten hjælpe dig eller endda måske gå med på de ting, du vil gøre.
Noget andet jeg tænker, du kan prøve er at gå til din læge og spørge om de f.eks. kan henvise dig til en diætist. Hos en diætist ville du nemlig kunne få mere detaljerede råd om, hvordan en god kost ville se ud for lige netop dig.
Husk generelt på at vægttab kan være en lang rejse. For hvis man vil gøre det rigtigt og sørge for, at det holder, så handler det ikke bare om at gå på kur i kort tid. Det handler om at ændre nogle madvaner, der i længere tid ikke har været gode for ens krop eller sind. Og hvad det angår er du allerede et stort skridt på vej i den rigtige retning, fordi du har indset, at du gerne vil begynde at lave nogle ændringer, der vil være bedre for dig og din krop.
Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine råd, og at det kan hjælpe dig lidt fremadrettet. Du må endelig bare skrive ind igen, hvis du får lyst til det :)
Med venlig hilsen,
Marissa
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4859 spørgsmål og givet 7412 svar de sidste 17 år
100% anonymt · 100% gratis
"..for det første vil jeg takke en million gange for jeres side og hjælp. Den har hjulpet mig til at få hjælp med både selvmords tanker, stoffer og familieproblemer, og har virkelig ændret mit liv 100%"
- Anonym