Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4859 spørgsmål og givet 7412 svar de sidste 17 år
2021-09-26T20:03:21: 1

Brevkassespørgsmål

Skal jeg melde ham til firmaet?

Indsendt af pige21 år


Jeg arbejder i et større elektronikfirma og i går var det firmafest for alle butikkerne i landet. Der var masser af musik, så dem jeg gik sammen med skulle selvfølgelig ned og danse. Normalt ville jeg have drukket en del, men jeg havde på fornemmelsen af, at jeg ville få brug for at være ædru og i stand til at kende mine grænser - det er trods alt et mandsdomineret firma. Vi danser og resten af vores butiks medarbejdere kommer op til os. Jeg begynder at mærke nogen stirre på mig og kan se, at det er en varehuschef for en butik i Nordjylland. Han er nok 35+ har børn og en kæreste. Han tager lige pludselig fat i mig, hvilket jeg ikke har lyst til, men han formår at trække mig over til ham, og begynder at drejer mig rundt. Lige pludselig begynder han at danse tæt op ad mig og røre op og ned af min krop, og det var i forvejen langt over min grænse, at han ikke forstod, at jeg ikke ville med. Jeg prøver på at slippe fri, men må igennem 3 forsøg, før jeg får kæmpet mig væk og mine tanker kørte bare rundt. Det var grænseoverskridende, ubehageligt og afkræftende, at han ikke forstod et nej, og situationen har siden hængt fast i mine tanker. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. Jeg ved at mine kollegaer har min ryg og flere synes, at det skal meldes, så han får sin straf. Men jeg sidder nu og græder over situationen, samtidig med at jeg tænker “er det bare mig, der har for mange grænser”. Please hjælp, jeg er ikke okay, og jeg har brug for flere hoveder omkring den her sag
pige
Andre ting

Andre ting

Se flere

Besvarelser

2021-09-27T06:26:29 1
Lisa

 Hej Pige på 21 år,


Jeg er ked af at høre, det er sket for dig, og kan sagtens forstå din reaktion. Hvad du har oplevet, er faktisk et overgreb, og det er derfor din krop reagerer som den gør. Medarbejderen har brudt dine grænser, og det er godt du reagerer på det og søger hjælp!

Det har helt klart været en grim oplevelse, og jeg håber du har nogen omkring dig, som du kan vende episoden med. Det kan godt være grænseoverskridende at kontakte vedkommende, som har sat dig i denne situation, men jeg føler faktisk det ville kunne gavne dig, at skrive  en besked til medarbejderen om, hvad du har tænkt dig at gøre. På denne måde får du sat en tydelig grænse overfor medarbejderen, og han lærer samtidig af sin opførsel.

Jeg synes overhovedet ikke at du overreagerer, og tit når man tænker sådan, så er det faktisk i situationer, hvor man helt netop IKKE overreagerer. Jeg tror det vil være godt for dig at få sat et tidligt punktum i sagen, og få anmeldt ham til de rette mennesker, som kan tage beslutninger omkring det, herfra. Hvis du har lyst, kan du sende en besked, som tidligere nævnt, til kollegaen og få ham gjort opmærksom på, hvad der kommer til at ske. 

Det er vigtigt at få sagt det videre, både så han kan få en konsekvens af sin meget dårlige opførsel, men herudover også at du undgår eventuelle lignende episoder med ham senerehen ved andre firmafester. Det ville være synd, hvis du i fremtiden ikke ville kunne gå til firmafester, uden at frygte for hans tilstedeværelse. Dit job skal være et godt sted at komme, og det sociale skal føles trygt.

Det er nogengange godt at få taget en beslutning om anmeldelse hurtigt, da det ellers kan sidde fast psykisk i lang tid efter episoden - som det selvfølgelig kan gøre alligevel. Dette er også derfor, jeg nævner vigtigheden i at du får vendt episoden med nogen omkring dig, du stoler på.


Jeg håber, du kan bruge noget af mit svar, og jeg ønsker dig ellers al godt fremover.

Mvh. Lisa.

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Jeg elsker brevkassen, og den har hjulpet mig meget"

- Anonym