Mine tanker

Kære du. 

Jeg vil starte med at sige, at du absolut ikke skal undskylde for at fortælle om dine oplevelser! Du er altid velkommen til at skrive herind, uanset hvilke spørgsmål du har. 

Hvor er jeg ked af at høre, at du har haft så voldsomme oplevelser og samtidig følt et svigt fra de fagfolk, som skulle hjælpe dig med at komme igennem det. Jeg synes, at det er helt vildt sejt, at du skriver ind og vil lige fortælle dig, at det, at du sætter ord på dine oplevelser og rækker ud efter hjælp, allerede er første skridt i processen hen imod en gladere dig. Jeg har selv, som så mange andre unge, gennemgået en svær periode, da jeg var yngre og det sværeste skridt var at skulle erkende, at jeg blev nødt til at række ud og fortælle om mine tanker og følelser, men hvor var det befriende ikke at gå med det alene.  

Jeg kan godt forstå, at det er rigtig svært at stå i din situation og føle, at der ikke er hjælp at hente nogen steder. Men der vil jeg sige, at der selvfølgelig er mange mennesker, som rigtig gerne vil hjælpe dig og at det der er fokus på lige nu, er at finde ud af hvordan du kan komme i kontakt med dem. Du skriver, at du føler, at du ikke er blevet taget seriøst af din læge, men jeg vil nu alligevel sige, at det vil være en rigtig god idé at tale med en læge og sætte ord på dine tanker. Du kan forklare, at du har søgt hjælp tidligere, men ikke at den hjælpen ikke har været tilstrækkelig og at du er nået til et punkt, hvor du simpelthen bliver nødt til at blive sendt videre i systemet. En læge kan lave en henvisning til dig, så du kan komme til en psykolog og få dækket noget af prisen og det kan måske give både dig og din mor lidt mere ro i maven i forhold til det økonomiske aspekt? 

Jeg vil derudover sige, at jeg sagtens kan forstå, hvis du har svært ved at have tillid til de myndighedspersoner, som har haft ansvaret for at skulle hjælpe dig igennem årene. Det kan være rigtig svært at se de gode intentioner fra nogen og have tillid til dem, hvis man har oplevet svigt tidligere. Men nogen gange bliver man nødt til at have tiltro til, at de er professionelle og har taget en lang uddannelse netop for at kunne hjælpe dig og andre unge med samme problemer. Så måske du kan kontakte din kontaktperson igen og fortælle, at du har brug for hjælp til at kommer videre til nogle andre fagfolk, som kan hjælpe dig på andre måder?

Til slut vil jeg foreslå dig, at kontakte psykiatrifonden.dk. Her sidder der søde mennesker, som rigtig gerne vil lytte og hjælpe og som alle har en relevant faglig baggrund. Man kan både chatte, ringe og skrive til brevkassen anonymt og gratis. :-)

Jeg håber, at du fik svar på dit spørgsmål og ellers er du velkommen til at skrive herind igen.

- Nicole