Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4125 spørgsmål og givet 6739 svar de sidste 14 år
2022-02-08T18:18:24: 2

Brevkassespørgsmål

Skole!!!

Indsendt af pige12 år


Kære Ungzone

Jeg skrev ind for et par uger siden om, at jeg havde det svært i skolen på grund af social angst, og andre ting.(Jeg har gået på skolen siden november, eller sådan noget) Jeg skrev også at min mor sagde hjemmeskole var en mulighed. Men nu har hun ligepludselig skiftet mening. 
Men nu vil jeg faktisk helst have hjemmeskole. Jeg kan bare ikke tage i skole igen. Og jeg er virkelig udmattet hver gang jeg tager hjem fra skole.

 Min mor hun sagde jo også, at jeg ikke skulle tage i skole, hvis jeg havde så ondt i maven over det. Hun begyndte bare ligepludselig at sige, at jeg skulle tage i skole igen.  Jeg har prøvet at forklare til hende, at jeg bare ikke kan. Og hun ikke får mig til det. For jeg ved, at jeg vil finde på et eller andet. Som fx, at tage en bus til en anden by, i stedet for den til skolen. Jeg har tænkt meget på ideer. Og jeg har endda sagt til hende at jeg ville finde på noget.

Altså jeg har også lidt ondt af min mor. Men jeg ved at uanset hvad tager jeg ikke i skole. 

Plz hjælp. Har i andre ideer til hvad jeg kan gøre, som hun måske kan gå med til. (Andre ideer end hjemmeskole)

Hilsen mig:)

pige
Andre ting

Andre ting

Se flere

Besvarelser

2022-02-09T05:26:02 1
Marissa

Hej,

Jeg kan godt forstå, at skolen er hård for dig, når du kæmper med din angst, og det er kun rigtig godt, at du skriver ind og søger råd. For det er altid bedst at dele sine bekymringer og problemer med nogen, så man ikke står selv med dem. 

Netop fordi det er bedst ikke at stå alene med sådan nogle personlige udfordringer, så er det også kun godt at høre, at du ikke holder det hemmeligt for din mor. For selvom det måske er besværligt for jer at blive enige lige nu, og det måske fører til nogle diskussioner eller måske endda skænderier, så er det bare bedst, at du er ærlig overfor hende om, hvordan du har det. For som minimum er hun nødt til at vide, hvad du føler og tænker, for at der kan være håb for, at I kan finde en måde at gøre tingene bedre. 

Eftersom du fortæller, at det er angsten der gør, at det er hårdt for dig at gå i skole, så kan det være, at det måske bør være angsten, som I forholder jer til som første prioritet. For hvis angsten blev bedre, så ville skolen nok også blive nemmere. Derfor kunne det være, at du og din mor kunne tage til din læge og fortælle dem om dine problemer og spørge, om du på nogen måde ville kunne komme i kontakt med nogle, der har forstand på angst. For så kan du nemlig få råd og vejledning fra en, som netop er ekspert, og som kan hjælpe dig mere specifikt med, hvordan du kan få det bedre. 

Noget andet du kan gøre nu og her er at gå ind på en hjemmeside, der hedder "Psykiatrifonden.dk", hvor du kan få rådgivning specifikt til din angst, fordi de netop har erfaring inden for den slags felter. Der sidder nogle super søde mennesker klar til at hjælpe dig enten ved, at du kan ringe til dem, chatte med dem eller skrive ind til deres brevkasse. Der kan du f.eks. skrive ind til dem og spørge dem specifikt om råd til, hvad du kan gøre i visse situationer, eller når du føler visse ting. Så det håber jeg, at du vil overveje at gøre, for det kunne være en god mulighed for at få noget hjælp til, hvordan du kan håndtere angsten. Her er linket til hjemmesiden: https://psykiatrifonden.dk/hjaelp-raadgivning/raadgivning

Jeg håber mit svar kan hjælpe dig en smule, og at du vil fortsætte med at være så god til at spørge om hjælp :)  

Med venlig hilsen,

Marissa

2022-02-13T03:15:26 1
Sofie

Kære du.

Tak fordi du skriver ind til brevkassen.

Det lyder virkelig ikke som en sjov situation du står i, jeg kan godt forstå at du er frustreret.

Der er desværre nok ikke så mange andre muligheder i forhold til skole end fysisk skole eller hjemmeskole. Det kunne være en god ide at tale med din mor om hjemmeskole igen hvis det er det du helst vil. Du må prøve at forklare hende hvordan du har det, og at du virkelig ikke har det sjovt i skolen.

Da det lyder som om du synes det er rigtig svært at gå i skole, og at du tidligere har nævnt den sociale angst, ville det måske være en rigtig god ide at tale med en psykolog eller terapeut om det? så kan du få nogle redskaber til at gøre din hverdag nemmere, og det er oftes også rigtig rart at tale med en udefra som ved hvad de laver. Oftes er der også skole psykologer på de fleste skoler, så det kunne være du skulle undersøge det med din mor eller en lærer du føler dig tryg ved.

Jeg vil også forslå dig dig en side der hedder Boblberg.dk. Det er en hjemmeside Røde Kors har været med til at stable på benene hvor der findes utallige af fællesskaber, hvor man kan få en masse nye bekendtskaber som også f.eks. lider af social angst, eller folk der bare søger nye venner. Det kan være du kan finde nogen der som du har noget til fælles med :).

Jeg håber at du kan bruge disse råd.

- Sofie 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Nu har jeg endnu engang brug for et af jeres fantastiske råd"

- Anonym