Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4859 spørgsmål og givet 7412 svar de sidste 17 år
2022-03-10T16:26:37: 2

Brevkassespørgsmål

Sang i musik

Indsendt af pige12 år


Kære UngZone

Jeg har musik om onsdagen, og lige nu er vi ved at lave vores egen sang, som vi skal fremlægge. Men problemet er bare at jeg ikke har lyst. Jeg bliver bange og næsten helt ked af det, når jeg tænker på at jeg skal fremlægge sange foran mine klassekamerater, jeg har VIRKELIG ikke lyst. Vores musik lærer er en gammel mand og selvom jeg har prøvet at sige at jeg ikke vil, syntes han at jeg skal gøre det aligevel. Det er som om han ikke forstår mig. Hvad kan jeg gøre?

På forhånd tak<3 
pige
Andre ting

Andre ting

Se flere

Besvarelser

2022-03-13T12:11:25 1
Nicole

 Kære du. 

Jeg kan godt sætte mig ind i, at du ikke har lyst til at fremlægge. Man kan nemlig godt føle sig udstillet, når man skal stå foran en gruppe mennesker og fremlægge noget, som man måske ikke føler sig helt sikker i. Og så er der også en form for præstationsangst, fordi man jo gerne vil vise, at man har helt styr på det man står og siger/gør. 

Men sådan tror jeg faktisk, at de fleste mennesker har det. Jeg har i hvert fald selv aldrig været særlig glad for at fremlægge, gå til mundtlige eksaminer osv., men jeg ved også, at der er rigtig mange andre, som har det på præcis samme måde og at man kan få hjælp til at lægge angsten lidt væk. Det er svært, men det kan hjælpe at tænke, at alle de andre i din klasse også skal fremlægge og at mange helt sikkert har det på samme måde som dig, når de står og synger/fremlægger deres sang. 

Mit råd til dig er, at du kan tale med nogle af dine klassekammerater, om hvordan de har det med at fremlægge. Måske I kan fremlægge for hinanden inden I skal fremlægge foran hele klassen, så du kan starte blidt ud med at synge foran en lille gruppe? På den måde får I alle øvet at fremlægge foran nogen, men uden at det er hele klassen til at starte med. Du kan også spørge en enkelt veninde eller dine forældre om du må fremlægge/synge for dem og måske de endda har nogle gode råd, så du får lidt mere ro i maven. 

Hvis det påvirker dig rigtig meget at skulle fremlægge, så synes jeg, at du skal tale med din lærer om det igen og fortælle, at du virkelig ikke har lyst. Måske I kan aftale, at du kan synge/fremlægge sammen med en anden fra klassen, så du ikke skal fremlægge alene? Din lærer kan også støtte dig undervejs når du fremlægger og hjælpe dig med at komme frem til hvordan du bedst muligt kan styre din nervøsitet fremover. 

Om ikke andet, så kan du som sagt prøve at tænke på, at du absolut ikke er den eneste der har det sådan og at det er helt normalt og helt okay. :-)

Jeg håber, at du fik svar på dit spørgsmål og ellers er du velkommen til at skrive herind igen. 

- Nicole

2022-03-13T02:19:38 1
Marissa

Hej med dig,

Det er helt forståeligt, at du er nervøs for at skulle stå foran dine klassekammerater og præsentere noget. Det er der rigtig mange der oplever igennem deres liv. Det er dog virkelig sejt af dig, at du gik til din lærer og fortalte ham, hvordan du havde det med det, også selvom han ikke udviser dig den forståelse, du har brug for. 

Hvis der er gange, hvor frygten for at udføre sådan nogle præsentationer bliver for stor, så er der nogen der f.eks. vælger at gå til deres lærer og spørge om de i stedet kan aflevere en form for skriftlig opgave eller noget andet. For på den måde viser man læreren, at man stadig går op i sin uddannelse og i at lære noget fra faget. Måske er det noget du kan prøve i forhold til din lærer?

Der er dog også andre, der fortæller at netop det at være bange for at præsentere/fremlægge foran andre, er noget, man først får bekæmpet ved, at man har prøvet det mange gange. For netop ved at prøve det mange gange, så får man oplevet igen og igen, at det måske egentlig ikke var noget man behøvede at være bange for. Man opdager nemlig, at alle faktisk, i forskellig grad, er nervøs for at skulle fremlægge, og at folk faktisk slet ikke dømmer en, som man frygter de vil gøre. 

Du kan f.eks. prøve at spørge dig selv: hvad er det værste, der kan ske? At du kommer til at gøre noget pinligt? Selv hvis det sker, så husk på, at alle oplever at komme til at gøre noget pinligt, tusindvis af gange i deres liv, men det betyder ikke, at man er mindre værd eller en mindre fantastisk person af den grund. Måske er du bange form at de andre dømmer dig, for det du fremlægger? Der er stor sandsynlighed for, at de ikke gør det, netop fordi de nok også er lige så nervøse for selv at skulle fremlægge. Og selv hvis der er nogle i blandt dem, som rent faktisk kunne finde på at dømme dig, så ved du jo bare, at de er nogle mennesker, som alligevel ikke fortjener din tid eller opmærksomhed. 

Det kunne også være, at det kunne hjælpe dig at snakke med dine forældre om den her frygt, du føler? Så kan de eventuelt snakke lidt med dine lærer om det, især hvis det bliver et gentagende problem, du oplever. Og så har du nogen omkring dig, som du kan få noget støtte fra. 

Uanset hvad der sker, selv hvis du er nødt til at fuldføre fremlæggelsen, så husk på, at du er stærkere end du måske tror, og at uanset hvad der sker under fremlæggelsen, så skal du huske at rose dig selv for at have kommet igennem det. Og uanset hvad din frygt måske vil prøve at overbevise dig om, så glem ikke, at dine præstationer i skolen eller andre steder aldrig vil ændre på, at du er en helt unik og fantastisk person.

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig en smule på vej. Skriv endelig ind igen hvis du får lyst til det :)

Med venlig hilsen,

Marissa

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"..for det første vil jeg takke en million gange for jeres side og hjælp. Den har hjulpet mig til at få hjælp med både selvmords tanker, stoffer og familieproblemer, og har virkelig ændret mit liv 100%"

- Anonym