Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4235 spørgsmål og givet 6827 svar de sidste 14 år
2022-09-18T22:37:27: 2

Brevkassespørgsmål

Onani

Indsendt af pige14 år


Hejsa :) 

Jeg er en pige på 14, og jeg har aldrig onaneret. Er det mærkeligt? Jeg har prøvet at blive våd og har haft tankerne osv, men jeg kan bare ikke tage stilling til at skulle onanere. Er det normalt?

Håber i kan hjælpe <3

pige
Andre ting

Andre ting

Se flere

Besvarelser

2022-10-02T12:37:44 2
Marissa

Hej med dig,

Når det kommer til personlige ting, som for eksempel hvad du gør med din krop, så kan det være en god ide, at prøve ikke at bekymre sig om, hvad der er "normalt", og hvad der ikke er. Det kan nemlig gøre det noget nemmere at finde rundt i. Alle mennesker er meget forskellige, og derfor er det bedst hvis man kan finde ud af, hvad man selv har lyst til og er godt tilpas med.

Især i forhold til noget, der er rimelig intimt, som at onanere, er det vigtigt, at man ikke føler, man bør gøre noget eller lader sig presse af andre.

Som 14-årig er du kun begyndt på dine teenageår og på at lære din krop at kende, så derfor skal du absolut ikke føle, at du skal skynde dig. Du skal bare tage det i det tempo, du har lyst til og kun gøre det, du føler dig behagelig tilpas med at gøre. 

Hvis du er nysgerrig, så kan du prøve dig lidt frem - uden at føle at du skal eller bør. Du kan prøve nogle forskellige ting af helt stille og roligt, når du eventuelt føler, at du har lyst og så stoppe igen, hvis du tænker, at det ikke helt passer for dig. Det behøver nemlig overhovedet ikke at være en alt-eller-ingenting oplevelse. Du kan bare nøjes med at prøve lidt af ad gangen, f.eks. starte med det, du er mest nysgerrig omkring at prøve, eller det du kunne forestille dig vil føles bedst. 

Hvis du på den anden side ikke helt føler, at du har lyst til at eksperimentere med at onanere endnu, så er der intet galt i det. Du kan sagtens bare vente og se, hvornår du måske får lyst. Du kan f.eks. lægge mærke til, om der er nogle tidspunkter, hvor du får mere lyst eller bliver mere nysgerrig end andre tidspunkter. 

Det eneste, der betyder noget i sådan en situation er, at du bare skal gøre det, du har lyst til. Det, som du føler er rart. Så længe du er tilpas med det og synes, at det føles rart, selv hvis det betyder at vente, så er der absolut intet mærkeligt omkring det.

Jeg håber, mit svar kan være til en smule hjælp. Skriv gerne ind igen, hvis du får lyst :) 

Med venlig hilsen,

Marissa

2022-10-05T10:20:23 1
Nicole

Kære du. Tak for at skrive herind. :)

Der er bestemt ikke noget unormalt i ikke at have udforsket sig selv. Uanset hvilken alder man har, skal man ikke gøre noget ved sin krop, man ikke har lyst til. Det er heller ikke sikkert, at du får lyst til det og det er også helt okay. I følge sexlinien.dk er det faktisk 15% af danskerne i alderen 15-74 år, der aldrig har onaneret, så det behøver man altså ikke for at få et velfungerende sexliv som voksen. Så mit råd til dig er at lade være med at bekymre dig om det, for det er meget forskelligt hvornår og om man overhovedet har lyst til sex - både med sig selv og andre og det er helt okay. :)

Jeg håber, at du fik svar på dit spørgsmål og ellers er du meget velkommen til at skrive herind igen.

Jeg har linket til sexliniens brevkassen for 13-15 årige her under. De har både en brevkasse og en chatlinje man kan skrive til om hvad som helst, der har med sex, kroppen og seksualitet at gøre :-)

https://privatsnak.dk/13-15


- Nicole

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Tak for en fantastisk hjemmeside, i gør det super godt, og jeg har fået svar på en masse problemer"

- Anonym