Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5053 spørgsmål og givet 7533 svar de sidste 18 år
2022-11-15T09:29:41: 1

Brevkassespørgsmål

Fængsel

Indsendt af dreng15 år


Min far har lige været oppe ved retten for at få tildelt straf for at have begået terror på en gruppe af uskyldige mennesker. Jeg er 15 år og min far har været den eneste person der har passet mig, siden min mor døde og jeg er et enebarn. Hvad skal jeg gøre? 

dreng
Andre ting

Andre ting

Se flere

Besvarelser

2022-12-07T02:45:01 1
Marissa

 Kære du,

Jeg er forfærdelig ked af at høre, at du gennemgår sådan en hård begivenhed. Det må være meget svært for dig at håndtere og skabe en masse kaotiske følelser og tanker for dig. Men det varmer hjertet at se, at du rækker ud for at dele det og spørger om råd.

Når man finder sig selv i en hård periode i sit liv, så er det aldrig til at vide, hvad der helt præcis er bedst at gøre. Men én ting der altid kan være godt, når man har det hårdt, det er netop, som du gør, at søge råd og støtte fra andre. 

Søg de mennesker i dit liv, som kan være en trøst for dig i disse tider, og tilbring din tid med dem, som du føler dig godt tilpas med og føler dig tryg hos. Som minimum så kan det i hvertfald være godt, at tilbringe din tid med nogen eller noget, som gør noget godt for dit humør. Og måske kan du snakke med dem, om de følelser og tanker, der fylder hos dig. Det kan være en ven, et andet familiemedlem, en lærer, en nabo, eller noget helt andet. Selvom det måske ikke 100% kan gøre dig glad, så kan det måske bare hjælpe på, at du føler dig mindre trist eller oprørt. 

I forhold til din far så er det helt forståeligt, hvis du føler dig oprevet, trist og måske endda splittet mellem, på den ene side, vrede eller chok over, hvad han har gjort, og, på den anden side, følelser af loyalitet og kærlighed. Sådan en splittelse kan ofte være noget, man oplever, hvis en af sine forældre gør noget slemt. For selvom man ikke kan acceptere, det de har gjort, så er der bare en meget stor og naturlig kærlighed, man har overfor sine forældre, og som ikke bare nemt kan slukkes. Så du skal ikke føle dig skyldig eller noget over det, hvis du for eksempel oplever, at gode minder med din far stadig er betydningsfulde for dig. For de minder er stadig en del af det, der har gjort dig til den, du er i dag.

Derudover håber jeg også, at du vil huske på, at vores forældre ikke afgører, hvem vi er. Du ikke er din far. Det, at han har gjort noget slemt, betyder ikke, at du ikke er en god person. Uanset, hvad han har gjort eller har ikke gjort, så er du din egen person, og det er kun dine handlinger i livet, som afspejler, hvem du er. 

Jeg håber, at du vil overveje, hvem du måske kan snakke lidt med om alt det her og så opsøge dem, for at få den støtte du fortjener. 

Du kan også gå ind på: 

https://headspace.dk/

Eller 

https://bornetelefonen.dk/

Her er sidder der nogle rigtig søde mennesker, som måske kan være rare for dig at snakke lidt med eller spørge om råd. 


Med venlig hilsen,

Marissa

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om andre ting

"Tak for jeres hjælp så utroligt mange gange før!"

- Anonym