Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 13 år
Anonym
Indsendt af
pige på
13 år
Kære dig,
Tak for dit spørgsmål.
Nogen gange kan det være svært at mærke sult, selvom ens krop har behov for mad. Jeg ved ikke, om det er tilfældet for dig, men ens krop har brug for mere end et æble til frokost.
Det hjælper både på koncentration, humør og energi at få nok næring. Du skriver, du stadig har meget energi. Måske har din krop vænnet sig til, at den ikke får mere end et æble, men din krop er formentlig på overarbejde, fordi den netop ikke får nok næring.
Jeg kan i hvert fald mærke på mig selv, at jeg har det allerbedst, når jeg får tilstrækkelige mængder protein, fiberrige kulhydrater, fedt og grøntsager.
Så mit bedste råd til dig vil være at tænke over, hvad du godt kan lide at spise, som indeholder protein, kulhydrater osv. En god idé kan også være at lave madpakke aftenen før, så du ikke skal stå med det om morgenen, hvor du måske har travlt. :-)
De bedste hilsener, Clara.
Hej med dig,
Det er rigtig godt at høre, at du har både lærer og venner, som går op i dit helbred og din velvære ved at bekymre sig om du får nok mad. Det er også kun virkelig dejligt, at du skriver herind for at dele det og søge råd :)
Baseret på den matematiske formel kaldet som BMI (måske kender du den), så er du faktisk undervægtig. Selvfølgelig er alle mennesker forskellige, og BMI er ikke altid 100% korrekt, fordi den f.eks. fejlagtigt kan sige, at en person der styrketræner meget er overvægtig, fordi muskelmasse ikke medregnes ordentligt. Men som udgangspunkt er den et godt fingerpeg mod, om man måske burde lave nogle ændringer i sin madvaner eller motion.
I dit tilfælde fortæller den, at du faktisk skal op over 50 kg før du begynder at være "normalvægtig".
Med alt hvad man ved om menneskekroppen og dens behov, så er det ikke godt, at din madpakke kun består af et æble. Det er selvfølgelig helt forståeligt, at du tænker det er nok, hvis du stadig føler, at du har rigelig med energi. Men selv hvis du ikke mærker det fra dag til dag, så kan det have langtidskonsekvenser for dig. Du er i dine teenageår lige nu, hvilket er nogle år, hvor din krop og din hjerne udvikler sig rigtig meget. Og derfor har begge dele AKUT brug for, at du tager dig godt af dem. Det kan f.eks. betyde at læse en bog, som især er godt for hjernen, eller at få nok motion, som er godt for både krop og hjerne. Men især det at få nok mad er ufattelig vigtigt. Det er der byggestenene til din voksne krop og voksne hjerne kommer fra, og hvis du ikke får nok sund mad, så kan det skabe helbredsproblemer for dig med tiden. Og allerede imens det sker, så kan det påvirke din søvn, sundheden af din menstruationscyklus, og hvor meget din hjerne er i stand til at lære, når du er i skole.
Ligesom at en bil har brug for benzin for at køre, eller din mobil skal have strøm på batteriet for at virke, på samme måde har din krop og din hjerne brug for nok sund mad.
Jeg håber mit svar kan være til hjælp for dig, og at du husker altid at tage dig godt af dig selv :)
Med venlig hilsen,
Marissa
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5108 spørgsmål og givet 7579 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
".. jeg elsker brevkassen, og den har hjulpet mig meget."
- Anonym