Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 13 år
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre fordi jeg er virkelig bange for at der kommer krig til Danmark
Fx. 3 verdenskrig
Hvad skal jeg gøre ?
Anonym
Indsendt af
pige på
13 år
Hej pige på 13 år
Jeg kan godt forstå din bekymring omkring krig med alle de forfærdelige ting der sker rundtomkring i verden. Det er aldrig rart at gå og være bekymret, men jeg ved at mange andre har haft de samme tanker som dig.
Jeg kan dog betrykke dig med at vi er en del af noget der hedder NATO, hvilket er en alliance på kryds og tværs af mange lande, hvor at man hjælper hinanden hvis nu der skulle komme krig i et land. Det er de færreste lande der ønsker at starte en krig med et NATO-land, da det så vil betyde at en verdenskrig er startet. Jeg ved ikke om du tænker på krigen mellem Rusland og Ukraine? Men i hvert fald vil Rusland på ingen måder have interesse i at starte en krig med et NATO-land, og økonomisk vil Rusland heller ikke have muligheden for det.
Jeg ved dog at det stadig kan være svært, og at det med frygt for krig er noget der kan give mange negative følelser og ondt i maven. Jeg vil dog helt klart anbefale at du deler dine bekymringer med en du er tryg ved, det kan være en lærer, dine forældre/værger eller en anden voksen du stoler på. Det er nemlig vigtigt at dele sine bekymringer med en voksen, sådan at de kan berolige en og hjælpe så man slipper for at have ondt i maven.
Det er virkelig sejt at du har valgt at skrive ind her, og det er et stort skridt på vej i den rigtige retning.
Jeg håber du kan bruge mit svar til noget.
Venlig hilsen
Lærke
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4994 spørgsmål og givet 7490 svar de sidste 17 år
100% anonymt · 100% gratis
"Hej! Først vil jeg gerne sige at i er fantastiske og jeg læser herinde dagligt!"
- Anonym