Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 17 år
Jeg er en pige på efterskole der har haft det svært siden November på efterskolen. I starten af året, var der nogen jeg virkelig gerne ville være venner med, så jeg snakker konstant til dem, og endte med st blive venner med dem. Men så i November, skete der noget drama der gør vi ikke er venner mere. Lige siden det har jeg mest lukket mig inde på værelset, snakker heller ikke med 2 af mine roomies pga noget drama. Jeg går og tæller ned til weekender, ferier, og til hvornår året ender. Jeg vil ønske det ikke var sådan her - men jeg ville virkelig gerne efterskole, men er bare introvert og her svært ved at få nogen nye at snakke med. Alle snakker så godt nu, og jeg har en ting fra min fortid der gør at jeg automatisk tænker de bagtaler mig bagefter, de synes jeg er mærkelig, bare noget dårlig om mig generelt. Som nævnt har jeg før i tiden haft det svært, med selvskade osv. Skole gjorde tingene meget svært for mig, men så fik jeg hjælp i folkeskolen og fik det meget bedre - men det sociale var stadig svært og jeg blev dømt ikke uddanelsesparat. Det var en af grundende til jeg tog på efterskole, for at lære det sociale. Jeg er blevet bedre til gruppearbejde i skolen, og er bedømt uddannelsesparat. Dog føler jeg stadig jeg langsomt ryger tilbage til dengang jeg havde det dårligt, jeg græder over store opgaver fordi jeg ikke kan overskue dem, det var jeg ellers stoppet med. Jeg tror det der gør det hele er at jeg ikke har de samme hjælpemidler som på min gamle skole, og så oveni at jeg er presset over efterskole. Jeg har stadig 2 gode venner, og 2 jeg nogen gange snakker med. Men føler ikke det er værd at blive for - det er hyggeligt at være sammen med dem, men det er ikke så tit. Jeg har for det meste lyst til at være på værelset, og føler de ligeså godt kunne være ligesom nogle venner man har der hjemme (som man ikke hænger ud med hele tiden) Jeg er bare så frygtelig ked af at jeg har det sådan her på efterskolen. På samme tid stresser jeg over at jeg ikke vil falde tilbage til mile vaner jeg havde engang. Jeg overvejer at snakke med mine forældre om at droppe ud, men jeg får bare SÅ dårligt samvittighed når de har betalt så mange penge for det, og jeg bliver også lidt sur når jeg tænker over der var noget drama der ødelagde de bekendtskaber der gjorde mit efterskoleliv godt. Jeg ved ikke. De vil sikkert mig det bedste men jeg ved de bliver skuffet hvis jeg stopper når de har betalt så meget. Vi bytter værelser i næste uge, og har snart linjefags tur. Jeg har tænkt mig at se om det bliver bedre efter de ting. Men på samme tid frygter jeg det bliver værre i mellemtiden. For jeg vil virkelig ikke ned i det hul jeg har været I før .. kort sagt, efterskole føles som en skole der gør ting værrere for mig, og jeg vil have mere nyttighed af at bruge tiden alene på mit værelse derhjemme. Og lade op til næste skole dag som jeg plejede. Det er bare konstant ubehag her. Savner min folkeskole.
Anonym
Indsendt af
pige på
17 år
Kære dig,
Tak for din besked. Det lyder som om, det hele omkring efterskolen er blevet for stor en mundfuld lige nu, så det er sejt, at du har haft mod på at skrive herind.
Jeg kan forstå, at der er kommet nogle gnidninger mellem dig og dine roomies samt nogle andre på skolen. Har du fået talt med dem om de ting, der er sket? Måske kan det gøre, at konflikterne ikke længere "hænger i luften", og måske kan det endda også gøre, at I kan finde hinanden igen.
Det kan også være, at du ikke har lyst til at genfinde relationen til dem. Måske er der i stedet nogle andre, du endnu ikke har snakket så meget med, som du kunne have mod på at opsøge? Det kommer måske også helt naturligt, når du får nye roomies. Så det kan være, at det kan give dig en form for frisk start.
Jeg kan forstå, at du generelt synes, det sociale er svært. Det er jeg sikker på, at du ikke er alene om at synes. Har du en kontaktlærer på din efterskole, som du føler dig tryg ved? Måske kan det være rart for dig at tale med en på skolen om, hvordan du går og har det. Både i forhold til de andre elever, hvordan du havde det før efterskolen og dine tanker om at stoppe på skolen. På den måde er der en omkring dig, der ved, hvordan du har det.
Jeg håber også for dig, at du kan øve dig i at slippe bekymringerne om, om andre går og bagtaler dig. Tit er det nogle tanker, der slet ikke stemmer overens med virkeligheden. Det kan derimod være godt at huske på, at de fleste har allermest travlt med, hvad der sker i deres eget liv.
Du skriver, at du går og tæller ned til weekender, ferier mv. og overvejer, om du skal stoppe på skolen. Jeg kan læse, at du overvejer at fortælle det til dine forældre men er bange for, hvordan de vil tage det. Selvom de har betalt mange penge for opholdet, så gætter jeg på, at de er langt mere interesserede i, at du har det godt og trives. Så jeg håber, du har mod på at fortælle dem, hvordan du går og har det. De kender dig og har fulgt dig gennem de tider, hvor tingene har været svære for dig. Derfor tror og håber jeg også på, at I sammen kan få en god snak om, hvad der er det bedste for dig at gøre. Jeg tror ikke, man kan være skuffet over at være forælder til en, der er god til at mærke efter, hvad vedkommende trives i.
Der er generelt en fortælling om, at efterskole er en af de fede ting, man kan opleve. Men jeg vil bare lige minde dig om, at der absolut intet er i vejen med, at det ikke er sådan, du har det. Det er meget individuelt, om man trives i meget sociale miljøer eller ej. For nogen er det vigtigt at kunne trække sig og lade op i sit eget selskab, og hvis man har det sådan, kan det være en god idé at minde sig selv om, at det er helt okay.
Jeg kan forstå, du også er bange for at få det værre. Derfor tænker jeg på, om du sammen med dine forældre kunne opsøge en form for terapeut, du kunne tale med? Det kan f.eks. være en psykolog. På den måde kan du have et trygt rum til at tale om de ting, du synes er svært.Jeg håber, du finder frem til den løsning, der er allerbedst for dig. Du er også altid velkommen til at skrive herind igen. :-)
De bedste hilsener, Clara.
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4859 spørgsmål og givet 7412 svar de sidste 17 år
100% anonymt · 100% gratis
"først tak for en rigtig god side, I har hjulpet mig igennem mange ting bl.a. at stoppe en spiseforstyrrelse, så tusind tak for det"
- Anonym