Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4859 spørgsmål og givet 7412 svar de sidste 17 år
2023-12-21T12:43:36: 1

Brevkassespørgsmål

Bange for psykolog/psykisk sygdom

Indsendt af pige14 år


Hej, så her kommer der lige lidt backstory.  Ved ikke lige om det hele giver mening, men jeg har selvskadet i 1 år + og har haft rigtig mange tanker om død og selvmord, og har flere gange tænkt på bare at ende det hele. Der er lidt flere grunde til at det endte sådan. Jeg er blevet og bliver mobbet i skolen både fysisk og psykisk, har det svært i hjemmet, altså mor med narcissistke  træk syntes jeg selv, altså hun manipulere altid og spiller victim, giver en skylden for at vise følelser, egoistisk osv., “fake” venner som jeg faktisk egentlig er glad for på flere punkter men har brug for at nedgøre mig hver dag, mistet min gamle bedste veninde igennem flere år fordi der selvfølgelig var nogen bedre end mig. Jeg har også haft det meget svært med mig selv siden jeg var omkring de 8-9 år. Der er også andre ting som der fylder, men det er ikke lige pointen med brevet. Så i skolen snakker jeg fast hver uge med sådan en trivsels dame, vi har snakket i noget tid nu, og hun siger at hun syntes at jeg skal snakke med en rigtig psykolog, og at hun tror at jeg har depression. Altså for at være ærlig ville det ikke overraske mig hvis jeg har depression eller noget andet for den sags skyld. Det jeg er bange for er hvad min mor vil sige, hun har sagt før at jeg overreagere, har det ikke så slemt, at jeg ikke skal “Køre” i at have det træls, “Bare” vær glad og har skældt mig ud for ikke at være glad. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige eller gøre hvis min mor bliver sur på mig da hun er meget utilregnelig. 

pige
Andre ting

Andre ting

Se flere

Besvarelser

2024-01-19T02:32:06 2
Kirstine

Hej med dig

Det lyder virkelig hårdt, hvad du går igennem. Det er vigtigt at huske, at du ikke er alene, og at der er hjælp derude. Det er modigt af dig at åbne op og tale med trivselsdamen i skolen. Det er også en god idé at overveje at tale med en professionel psykolog, som kan hjælpe dig med at håndtere dine følelser og udfordringer. 

Når det kommer til din mor, kan det være svært at forudsige hendes reaktion, men det er vigtigt at huske, at din mentale sundhed er vigtig, og at du fortjener støtte. Måske kan trivselsdamen hjælpe dig med at finde en måde at tale med din mor om dette på? Du fortjener at få den hjælp, du har brug for. 

Der findes også mange organisationer som man kan kontakte, som kan give dig noget støtte. Der findes nogle gratis muligheder, hvor du kan ringe og få nogle gode råd - nogle organisationer har også nogle tilbud, hvor man kan komme i nogle forløb - både alene og i et gruppeforløb. Der findes mange, men du kan prøve at kontakte SIND rådgivning eller Bedre Psykiatri - de er gode til at henvise til, hvem der kan hjælpe dig, baseret på hvor i landet du bor. De kan også snakke med dig om hvordan du har det og give dig nogle gode råd med på vejen. 

Jeg håber du får dig den hjælp du behøver og fortjener. Du er velkommen til altid at skrive herind igen, hvis der er noget du behøver hjælp med. 

De bedste hilsner,

Kirstine

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"(...) Først vil jeg gerne sige tak fordi i findes! I har hjulpet mig meget allerede!! "

- Anonym