Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af andet på 13 år
Jeg har i lang tid haft et spørgsmål på hjernen, hvad er der galt med mig? Jeg kan mærke at jeg ikke er som de andre men har aldrig sagt det til nogle fordi jeg har været bange for at jeg bare over tænker det. Nu lister jeg lige nogle "anderledes" ting jeg har bemærket om mig selv.
Jeg har brugt og haft en computer siden jeg var 3 - 4 år i 2016. Den gang brugte jeg meget af min tid på at se YouTuber som Jacksepticeye, RobinSamse, Dagames, og mange andre. Jeg har aldrig helt stoppede med at være online, der internettet føles som et slags "safe-space" til mig. Derfor har jeg også lært meget om subkulturer, seksualitet, spil, og at hvordan andre ser er ligemeget.
Det var en smule back story hvis man kan sige det. Næsten hele mit, når andre går og fortæller mig om at deres kæledyr eller familie medlem f eks er død, har jeg selvfølgelig sagt "Ej hvor trist, jeg kondolere og håber det kommer til at blive bedre" men inderst inde har jeg for det meste været meget ligeglad med det. Et andet godt eksempel kunne være der min hund jeg havde siden 2013 blev af livet sidste år. Jeg græd selvfølgelig, men jeg følte mig ikke trist på noget tidspunkt over det, jeg var i skole den næste dag og følte mig som om at det bare var en helt normal dag. Jeg har det ikke dårligt for andre når dårlige ting sker til dem, selvfølgelig har jeg altid sagt at jeg har det dog for det ville jo være lidt uhøfligt hvis ikke jeg gjorde. Det føles egentlig bare som om at jeg ikke har nogen følelser pånær akavedehed og pinlighed hvis jeg selv skulle sige det
For det meste af mit liv har jeg også både set og hørt ting der rigtigt var der, som f eks en der siger mit navn om bag mig, men når jeg kigger er der ikke nogen. Har haft en slags stemmer omkring mig sige at jeg bliver forfulgt og at alle rundt om mig kun er der for at skade mig. Når det kommer til de ting jeg har set er det f eks ansigter på min væg eller stille objekter som lige pludselig rykker sig.
Mine forældre siger ofte at jeg skal tale lidt højere fordi de ikke kan høre mig, føler dog at jeg taler fint nok højt så ved ikke om det mig eller dem der høre forkert
Det ikke fordi jeg egentlig har det svært i skolen, men jeg har for det meste ingen motivation/lyst til at lave noget medmindre det indeholder at være kreativ
Blev engang fortalt af en af de problemer jeg står med er fordi jeg er online meget. Men syntes ikke det jeg kigger på er slemt nok til at kunne skabe de problemer
De folk jeg har sagt disse ting til (mine venner) har allesammen sagt at de tror jeg har skizofreni, sagde engang til min mor at jeg troede jeg havde noget i den dur men hun kom med "jeg kender en der har det, og du er intet som dem" og det kan jo også godt være hun har ret i det, men jeg er ret sikker på at jeg har noget i mit hoved. Ved ikke hvad dog.
Hvad gør jeg?
Anonym
Indsendt af
andet på
13 år
Hej
Der er ikke noget galt med dig. Men jeg kan godt forstå, du bliver bekymret, når du oplever ting, der føles anderledes end for andre. At høre eller se ting, som andre ikke oplever, kan være forvirrende, og det er vigtigt at tale med en voksen om det. Jeg vil anbefale dig at fortælle det til dine forældre eller en lærer, og måske tage en snak med lægen. Det betyder ikke, at der er noget farligt i vejen – men det kan hjælpe dig at få støtte og svar, så du ikke går alene med tankerne. Det kræver mod at åbne op, og det har du allerede vist.
Knus Viktoria
Tak for dit ærlige brev. Det lyder som om, du har gået med mange tunge tanker alene i lang tid, og det er godt, du nu prøver at sætte ord på det. Først og fremmest: Der er ikke “noget galt med dig”. Men det, du beskriver, lyder som noget, der kunne være vigtigt at få talt med en professionel om, ikke fordi du er “forkert”, men fordi du fortjener at forstå dig selv bedre og få støtte, hvis du har brug for det. At høre stemmer, se ting der ikke er der, og at have svært ved at mærke følelser som andre gør, er ikke unormalt, men det kan være tegn på noget, der er værd at tage alvorligt. Det betyder ikke nødvendigvis, at du har skizofreni, men det er klart noget, en psykolog eller læge bør kigge nærmere på.
Det giver god mening, at internettet har været et trygt sted for dig. Mange finder fællesskab og identitet online, især når man måske ikke føler, man passer helt ind andre steder. Men når du begynder at føle dig afkoblet fra dine følelser og virkeligheden omkring dig, er det et signal om, at du skal have lidt mere støtte end det, nettet kan give.
Mit bedste råd til dig er: Tal med en voksen, du stoler på, fx en lærer, studievejleder eller din læge og fortæl, hvordan du har det. Du behøver ikke at have alle svarene selv. Det er okay ikke at vide præcis, hvad det handler om, det er netop det, fagfolk kan hjælpe dig med at finde ud af.
Du er ikke alene, og der er hjælp at få. Du har allerede taget det første skridt ved at skrive det her. Nu er det næste skridt at række ud i virkeligheden. Du fortjener at få det bedre.
Hilsen Michala fra UngZone!
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4994 spørgsmål og givet 7490 svar de sidste 17 år
100% anonymt · 100% gratis
"Jeg er virkelig taknemmelig over jeres side."
- Anonym