Tanker

Jeg er blevet meget forvirret over mange af mine tanker og er derfor begyndt at skrive dem ned. Jeg ved ikke hvorfor jeg vil sende nogle af mine tanker til den her brevkasser og hvad jeg får ud af det, men jeg er så forvirret. Så her kommer det. Det er ret langt, beklager!

Jeg skal have hængt to billeder op. Min vandplante skal have nyt vand. Jeg har lyst til at ’’ved et uheld’’ at skære mig selv i fingeren. Jeg er bange. Og glad. Men jeg er også meget ensom. Eller jeg er måske ikke ensom, men jeg er alene. Jeg ved ikke hvad jeg skal tænke. Hvilke ting er rigtige at tænke? Er jeg normal? Er jeg en af dem uden personlighed? Opfatter andre mennesker mig som træls? Jeg er ret træls. Der er aldrig nogen der siger at jeg er noget omvendt af træls. Betyder det at de ikke kan lide mig? Tager jeg noget grimt tøj på? Mit tøj er ofte meget overvejet. Jeg tænker over hvordan jeg ser ud. Hvordan folk opfatter mig. Synes de, at jeg er grim og træls. ”det er meget lettere når du er fuld” siger de. Jeg drak for meget. Så er jeg dum at høre på. Jeg snakkede for meget. Jeg krammede alle. Snakker jeg lidt, normalt? Jeg vil ikke røres. Det gør mig utilpas. Men jeg har også brug for at blive rørt. Det gør mig ked af det. Hvorfor vil folk hellere være sammen med mig når jeg er fuld? Skal jeg drikke mig vildt fuld til næste fest? Gør jeg så et bedre indtryk? Jeg tør ikke at lade være med at drikke, fordi så er jeg vel bare kedelig. Jeg har meget lidt selvtillid og selvværd. Hvad er i grunden forskellen på det? Jeg opfatter mig selv som modig når jeg svarer ærligt på et spørgsmål. Jeg kan ikke lide at give noget af mig selv. Jeg er bange for at de ikke vil kunne lide mig. Så jeg griner. Hele tiden. Det er træls. Jeg er træls. De forstår mig ikke. Der er ikke nogen der forstår mig. Mine tanker er ukorrekte. Skal jeg synes at politik er kedeligt? Fordi det er jo kedeligt, er det ikke? Hvorfor prøver jeg at leve efter hvad en bog fortæller mig? Positive tanker og løgne. Det er det samme for mig. Jeg lyver for mig selv. Jeg lyver for andre. Er jeg underlig? Hvem er jeg? Jeg ved ikke hvem jeg er fordi alt er som en stor løgn. Hvem er jeg? Jeg ved det ikke. Jeg tror det er mening at jeg ikke skal vide hvem jeg er når jeg er 15 år. Jeg har ikke nogle venner. Kun skolekammerater, de er vel en slags venner. Jeg laver ikke noget og så er jeg bange. Mine tanker flyver og skal jeg sende dette ind til en brevkasse af en art? Man kan vel godt være anonym. Hvad vil de tænke om mig? Jeg vil gerne vide det. Men de vil vel bare skrive noget sødt om at jeg skal tro på mig selv. Være stærk og sige nej. Jeg vil ikke være stærk. Min mor er stærk. Jeg vil ikke gemme mine følelser væk som hende. For det bringer mig længere væk fra at finde ud af hvem jeg er. Jeg staver dårligt, det gør mig ked af det. Hvis jeg sendte dette, ville de så lægge mærke til mine stavefejl? Min kusine er to år yngre end mig og går på en anden skole. Hun har været sammen med mindst to drenge på min skole. Er hun mere moden end mig? Fordi jeg er jomfru. Men jeg har prøvet en del i mit liv og når jeg snakker med hende lyder hun så umoden og barnlig. Lyder jeg også barnlig i andre folks øre? Jeg føler mig meget mere voksen end mange fra min klasse. Men til tider føler jeg mig bagud. Når det kommer til venner og fritid. Jeg har kun været sammen med nogen efter skole – to gange. To fester og jeg drak mig fuld. Meget fuld. Jeg ved ikke hvilken gruppe af mennesker jeg hører til. Dem folk ikke vil snakke med? Eller dem som har mange venner? Man kan ikke putter folk i kasser. Jeg vil ikke i en kasse, men hvor hører jeg til? Hvem kan oprigtigt godt lide mig. Det er ikke noget man siger til hinanden. Der er ikke nogen der siger det til mig. Kan de ikke lide mig? Er jeg træls. Min mor elsker mig – men det skal hun jo også. Hun pointerer nogle gange gode ting ved mig. Er alt det andet så dårligt? Er jeg for selvoptaget. Alt det jeg lige har skrevet er urolig selvoptaget. Jeg fristes til at skriver om hvor meget jeg tænker over hvordan andre har det, så jeg lyder som en bedre person. Ofte er jeg ligeglad. Jeg glemmer at lytte når folk snakker til mig. Fordybet i tanker er jeg nok for meget. Andre gange er der helt tomt. Ingen tanker. Ro

Også starter tankestrømmen igen. Mine fingrer, er kolde. Jeg fryser ikke. Mor kommer hjem klokken 17. min matematikaflevering skal snart være færdig. Min vandplante skal have nyt vand. Jeg er bange. Jeg er også glad. Jeg skal være glad. Jeg er heldig.