Hvorfor er det aldrig mig?

Hej alle sammen. Jeg skriver ind, fordi der er en ting jeg har tænkt meget over ved mig selv.

Nu går jeg jo i niende klasse sammen med nogen dejlige mennesker. Og det er jo også nu for tiden at alle mine veninder begynder at få kærester, og gå i seng med nogen for første gang osv. og mit problem er... jeg ved ikke hvordan jeg kan få det sagt. Det er ikke sex, da jeg ikke selv føler, at det bare er noget der skal overståes, der har jeg det fint med at vente. Men når jeg er i byen med mine veninder osv, og vi møder nogen drenge og falder i snak med dem, over ser de ALTID mig, og er kun interesserede i mine veninder. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg ingen anelse om hvorfor. Jeg er en meget åben og snaksalig person, og jeg synes da heller ikke at mit udseende fejler noget.* Jeg synes faktisk selv, at jeg er en rimlig køn pige. Altså jeg har fin hud, med langt mørkt hår og brune øjne - er italiener. Og det falder mig bare så mærkeligt, at alle hellere vil snakke med mine veninder end mig. Jeg har så meget at byde på. Både udseendets og personligheds mæssigt? Åh gud, jeg er bare så træt af, at jeg altid er den der bliver overladt til sig selv, når jeg ved, at jeg er bedre end det?