Am i too good for them?

Hej Thelove,
Jeg er en pige på 14 år, der bor med min mor og bror. Mine forældre blev skilt for snart 3 år siden og jeg ser ikke min far længere, da han drikker og har valgt min bror og jeg fra. Udover dem, har jeg også en søster der bor sammen med sin kæreste. Jeg er den yngste af os, og jeg hader det! Jeg føler til tider mig mindre elsket. Det er min fødselsdag, og jeg har aldrig fået for mere end 400-500 kr i gave, da min mor ikke har så mange penge. Hun er arbejdsløs og enlig. Der er et par sko til 500 jeg gerne vil have i år, men min mor siger hun ikke har råd. Sidste måned fik min storebror lavet sin computer for 2000 kr, så jeg tænker det da ikke kan være rigtigt hun har råd til det, når det IKKE er hans fødselsdag, men ikke har råd til en gave jeg ønsker mig til MIN fødselsdag? Det er så tit jeg står i sådan en situation, og jeg føler min mor er fløjtende ligeglad. Det samme med min far da jeg så ham. Jeg føler jeg er deres mindste "favorit", og føler mig mindre værd. Da mine forældre blev skilt, købte min far en computer til min bror og jeg, hvor min bror fik en stor, god 17 tommer, og jeg fik en lille, mindre god 13 tommer? Hvorfor skal jeg have det dårlige hver gang, men han får det gode? Da jeg blev konfirmeret sidste år, fik jeg en IPhone, i GAVE, hvor hun så bare valgte at købe en til ham, uden det var en speciel begivenhed for ham. Hun har aldrig haft råd til en til mig, hvorfor kan hun så bare købe en til ham, uden at tøve? Forstår hende slet ikke. I øvrigt betaler min mor hans spil hver måned, til omkring de 100 kroner. (Det skal siges han bliver 18 om 4 måneder!) Med hensyn til skolen, er det altid mig der har været den bedste af os, jeg får 10 - taller i lange baner, og det hele går godt. Min søster droppede ud af niende klasse, og har nu ingen uddannelse, og min brors skolegang er heller ikke den bedste. Han fik dårlige karakterer, og er nu droppet ud af teknisk skole hvor han startede sin uddannelse i år. Jeg har min uddannelse klar i hovedet, og det kører bare derud af. Udover det har jeg også lige fået et job, hvilket ingen af dem har, heller ikke. Jeg føler ikke jeg passer ind i min egen familie. INGEN af mine forældre har uddannelse, og ingen af mine søskende har. Jeg tænker tit på om jeg er for god til dem? Til min egen FAMILIE. Er det derfor min mor ikke vil bruge sine penge på mig? Glæder hun sig bare til at jeg smutter, og tjener mine egne penge? Er hun flov over jeg er så god, og at jeg er den eneste med gode muligheder i fremtiden? Føler hun heller ikke jeg passer ind? Jeg har sagt til min mor hvad jeg føler, men hun ryster bare på skuldrene og der er intet jeg kan gøre mere. Jeg er såret over min mors og min fars handlinger, men mest min mors. Min far er en helt anden sag, så derfor gælder han ikke rigtig i dette tilfælde. Er der noget jeg kan gøre? Hvad skal der til for at min mor får øjnene op?

Hilsen mig :)