Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Araknofobi

Indsendt af "Anonym" på 17 år

Hej... Jeg kan snart med at sige at jeg har en meget slem araknofobi, som er frygt for edderkopper, og denne fobi styre mig virkelig, for nogle virker denne frygt meget dum og ligegyldig, og mange syntes det er latterligt at frygt det her dyr, men sådan har jeg det ikke, jeg frygter det her dyr mere end noget andet, og her på det sidste har det været virkeligt slemt, jeg har aldrig oplevet noget ligende, for mig er de her store hus edderkopper, noget af det mest skræmmende, jeg er så bange for dem at jeg begynder at græde, svede og få panik anfald nå jeg ser en.


Men det aller væreste er at min søster og mine forældre respekter ikke min frygt, de skælder mig, de skælder mig faktisk ud, for at være bange, og ikke nok med det grinere de også af mig og det hjælper mig ikke, jeg føler mig så svigtet, også knust at de bare kan stå og se på (og råbe), mens jeg sidder stivet og græder. 

hvad skal jeg gøre, hvad skal hjælp mig hvis mine forældre ingen gang gider respekter min fobi, og hvordan skal jeg få dem til at respekter det, nå jeg har prøvet at nå ud til dem??

Besvarelser

Svar fra TuChi

Kære Anonym

Det er ærgerligt, at din familie ikke forstår alvoren i din frygt over for edderkopper. Jeg synes du skal snakke med dine forældre, og gøre det klart for dem, at din frygt er for alvor. Fortæl dem om dine panik anfald og dine reaktioner når du ser edderkopper. 

Det gode ved araknofobi er, at det kan forbedres vha. terapi. Hvis du derfor vil have hjælp til at komme af med frygten, kan du bede din forældre om hjælp - og bede dem om at tage dig alvorligt.

Hilsen TC

Svar fra Lotte

Hej anonym,

Det er bestemt ikke latterligt at føle denne angst, faktisk lider rigtig mange af en eller anden form for araknofobi. Det lyder dog til, at dit er et af de værre tilfælde.

Det lyder som nogle ret ubehagelige oplevelser og kan godt forstå, at du bliver ked af det, når din familie laver sjov eller skælder dig ud for din frygt. Din familie har nok svært ved at sætte sig ind i situationen, hvis de ikke selv føler denne angst. Jeg tror bestemt ikke, at de gør det for at gøre dig mere ked af det. Jeg synes, at du skal prøve at fortælle dem hvad du rent faktisk føler, når du ser en edderkop og dermed også hvad du føler, når din familie reagerer som de gør. Det vil nok være lettere at fortælle dem om dette, når der ikke er nogen edderkopper. Der er større chance for, at du bliver taget seriøst, hvis du er helt klar i hovedet og ikke lammet af denne angst og panik. Du kan evt. starte med at fortælle det til den i familien, du føler, der vil være mest forstående. Derefter kan du sammen med denne person prøve at trænge igennem til de andre.

Da det lyder til at din araknofobi påvirker din hverdag, kan du overveje en behandling af dette. Der findes nogle forskellige terapier, der kan afhjælpe denne angst. I disse terapier vil du komme til at se din frygt i øjnene, hvor du forhåbentlig til sidst, ikke længere vil føle angsten ved synet af en edderkop.

Jeg håber, at din familie vil blive mere forstående :-)

Kærlige hilsner fra
Lotte
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om familie

Min mor er sur.

Hej! jeg er en pige på 11, som har en mor der er sur...Så ikke fordi min mor er en dårlig mor og ...

hvad gør jeg hvis min forældre tager telefon

I dag sagde min mor til mig at jeg skulle aflever min telefon til dem, på grund af at jeg tog til g...

Kusiner

Hej jeg er 12 og min bedste veninde er 14 hun er min kusine og jeg elsker at være sammen med hende ...

er det skidt at jeg ville ønske mine forældre bliver skilt

jeg ved godt det lyder virkelig slemt men jeg har haft det sådan her i lang tid.jeg har ikke rigtig...

Hvordan genopretter jeg et forhold til min mor

Jeg kommer fra en familie, hvor min far er dansk og slet ikke streng, mens min mor kommer fra en meg...