Hej. Jeg er en pige på 17 der går i 1.G og har 3 småsøskende. Den ældste af dem er 15, og for at gøre en lang historie kort har jeg aldrig kunnet udstå hende af flere grunde og tror aldrig jeg kommer til det.
For det første er hun mega-egoist - hun stjæler og ødelægger mine ting uafbrudt, alt handler om hende og hun ødelagde den anden dag vores juleaften med at slå min far i hovedet og tude da hun ikke fik lov at lede efter mandlen på den der glubske måde hvor hun bare skal have den. Hun har desuden et afskyeligt sprog, og hun respekterer ikke mine stakkels forældre der hver gang nærmest tigger hende om at opføre sig pænt inden vi går ind. Hun er snotforkælet og hendes hest er altid førsteprioritet. Hun har ingen diagnoser da hun ikke er blevet taget til lægen for det, men jeg har altid ment at der er noget galt, da det ganske enkelt er umuligt at kunne opføre sig så grimt uden selv at kunne se det. Et eksempel kunne være at hun har ekstremt dårlig situationsfornemmelse, som hvis man nævner at en er død og man faktisk er ked af det begynder hun bare at tale om at hun sprang højt den dag eller at hun engang hørte en 'sjov' lignende historie. Til sidst skal det siges at hun er voldelig, og meget uhygiejnisk, hun ser ikke selv det pinlige i at flå huden af hendes søskende i et skænderi med hendes lange sorte negle selvom vi er ude.
Hvordan finder jeg ud af om hun fejler noget, og hvordan lærer jeg at håndtere det?
Jeg kan simpelthen ikke klare det meget længere og hun har virkelig ødelagt en eller engang sund og god kernefamilie, jeg bliver snart 18 og vil bare ud da jeg ikke kan leve side om side med hende. Hun er meget snu, og siger kun de værste ting som at hun håber at vi dør og at jeg ikke hører til her mere ( da jeg var på efterskole ) Jeg synes i hvert fald at det er meget alarmerende at hun som 15-årig råber af min mor at 'hun håber at hun falder og flækker hovedet så hun dør' når hun ikke får sin vilje. Håber virkelig i kan hjælpe, hun nægter spykologhjælp og taler ikke med dem. Ingen medfølelse og kan ikke tales til noget eller sige undskyld.
Hej Cecilie
puha, det lyder godt nok som et større problem end som sådan. Du er kun 17 år og skal gå med sådan nogle overvejelser- ja hele situationen lyder rigtig hård for dig og din familie. Jeg kan godt forstå du vil væk hjemmefra og løsrive dig for din søsters regler og starte dit eget men ligemeget hvad vil din søster altid være din søster. Har du snakket med din forældre om dine frustrationer? Det lyder til dine forældre også har det hårdt men at de lever med det, måske hvis de fandt ud af hvordan du har det ville de tage din søster med til nogle undersøgelser. Du skriver hun ikke vil se en psykolog men det kan jo være at det er det der skal til- også omkring hendes voldlige adfærd som du skriver- det er vigtigt at stoppe den! hvordan er hun i skolen? for hendes venner?
Mit råd vil være at du skal snakke med dine forældre så du ikke går med det her alene, ellers snak med din bedste veninde eller måske en psykolog- man behøver ikke fejle noget for at snakke med en psykolog men de er professionelle og det kan være det kan hjælpe dig. Det er vært fald vigtigt at du kan være dig selv og er glad.
Jeg håber du kan bruge mit råd og det hele nok skal løse sig.
-Nanna
Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år