Brevkassespørgsmål
Mors kæreste problemer
Indsendt af "Anonym" på 18 år
Hejsa
For en del år siden gik mine forældre fra hinanden, og både mig og mine brødre, slap kontakten til min far (mange grunde, b.la. holdte ikke hvad han lovede, vi var bange for ham osv.). For 1 år siden fandt hun så en ny. Tingene gik rigtig hurtig mellem de to (de havde ikke kendt hinanden i 1 måned før det fandt sammen), og vi børn blev meget hurtig introduceret for ham. Alt virkede fint det første stykke tid, men så gik det ned af bakken.
Vi havde ikke kendt kæresten (lad os kalde ham J), før han begyndte at kalde os dårlig opdraget. Først var det for sjovt, men det begyndte også at være, når han ikke syntes om noget vi gjorde. Dette har førte til store skænderier imellem min mor og J mange gange, men han har aldrig sagt undskyld eller noget, min mor har altid dækket overfor ham. Samtidig begyndte han også at være meget efter min yngste lillebror (kaldte ham bøsse, pigede og var bare dum overfor ham), hvilket også førte til flere skænderier mellem J og min mor, også selvom vi var der. J er en meget bestemt fyr. Han føler sig selv som kongen, og tror meget at han har ret. Han er meget højrøvet og til tider meget arrogant. Har aldrig været vild med ham, men gav ham en chance for min mor, men vi har aldrig været gode nok for ham. J har selv børn (fra forskellige kvinder).
En dag, hvor han var efter mig og mine brødre (selvom vi havde været ligeud englebørn), går han helt løs på min lillebror og bagefter min anden lillebror og jeg. J og min mor skændes, mens 3 børn på under 5 år, sidder og lytter med. Jeg flipper, og siger at hvis de skal være sådan så kan min mor bare gå tilbage til min far, og stormer derefter ud. De slår så op efter det.
Der går 1 måned også er de tilbage sammen, og jeg fortæller så at jeg ikke vil være sammen med ham, eller at han skal være en del af mit liv. Hvilket min mor stadig ikke har accepteret til den dag i dag. Jeg har accepteret at hun vil være sammen med ham, og smutter også ud af huset når han kommer ( hun skal bare lige give mig et par dages varsel, sådan jeg kan finde husly). Men hun er stadig pisse sur, og bitter over det. Tør ikke tale med hende om det længere, fordi hver gang ender jeg med at stor tude, fordi hun bliver grim overfor mig. Hun sagde på et tidspunkt, at de sidste mange år har været end kamp, og hun er træt af det og hun ikke orkede det mere, og understregede lige at jeg vidste hvad hun talte om (er tidligere offer for seksuel overgreb, og udviklede af det en slem depression, som var den hun talte om). Kort og langt fik hun sagt det som om det hele var min skyld (altså overgrebet osv.), hvilket man ALDRIG siger til et offer ALDRIG! Min mor har aldrig været sådan overfor mig, og har aldrig været sådan efter mig og modbydelig overfor mig. Lige siden hun fik kæresten, har hun ændret sig. Hun er forblændet af de dyre ting han kan købe, og det luksus liv han giver hende.
Jeg fyldt 18, mens i alt dette rod, men pga. min fortid er jeg ikke langt nok fremme psykisk til at kan klare mig selv. Min far kan slet ikke komme ind i billedet, og den del af min mors familie der støtter mig, har ikke råd til at hjælpe mig. Vil helst heller ikke forlade det hele, for mine brødre skyld (min mor er tit ikke hjemme om aftenen), selvom de er kommet i midten af denne fight. Ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, for kan ikke få min mor til at acceptere mit valg, men samtidig kan det ikke forsætte sådan. Er lost, og vil bare have det til at ende hurtigt. For føler jeg er ved at miste det sidste familie jeg har, og føler mere og mere at jeg bare står der for mig selv.
Svar fra Lotte
Hej Lilly,
Jeg er virkelig ked af den situation du står i, det burde ikke ske.
Umiddelbart er der heller ikke en ligetil løsning på dit problem, og det lyder til at du selv har overvejet mange muligheder. Jeg kan virkelig godt forstå, at du ikke har lyst til bare at efterlade dine yngre brødre midt i al balladen og samtidig forstår jeg godt, at du må have brug for at komme væk fra alle de skænderier og problemer. Du får allerede husly andre steder, når din mors kæreste er på besøg, måske du har en fantastisk veninde eller to, der har mulighed for at have dig på besøg nogle dage ad gangen, så du lige kan lade lidt op inden, du skal hjem igen. Så du ikke konstant skal stå midt i det hele, selvom dette jo også lidt bliver en konsekvens af at være midt i det.
Det kan virkelig være svært at forstå, at ens mor kan prioritere en kæreste fremfor sine børn. Det er hårdt at vide, at hun ikke vil ofre alt for en. Jeg er sikker på, at din mor også har sine fantastiske sider, men det må være svært at blive afvist på denne måde. Jeg kan godt forstå, at det gør dig ked af det og frustreret, for sådan burde det ikke være. Som du selv siger, så har de ting, som han kan give hende nok stor betydning for at hun er i forholdet. Tingene gør hende måske lykkelig for en stund, men hun har måske hele tiden brug for mere for at føle hun bliver bekræftet hele tiden. Det kan virke lidt til at din mor har nogle dybereliggende problemer, der går udover dig og dine brødre, desværre. Det er ikke sikkert, at hun selv kan se hvor meget det rammer jer.
Jeg synes, at det er et rigtig godt kompromis du har lavet med din mor, selvom hun ikke har accepteret det, men at du ikke behøver at være i huset, når han er der. Hun må forstå, at det er den konsekvens, det har at være kærester med ham.
Du bliver meget påvirket og ked af det over situationen, når du taler med din mor. Hvilket nok også bunder i, at I ofte ender med at skændes i stedet for at tale om tingene. I har måske begge sagt ting I fortryder og hele situationen bliver blot værre. Jeg er ked af at høre, at du er blevet udsat for overgreb og det er på ingen måde i orden, at din mor skyder skylden på dig - for det er på ingen måde din skyld. Du har kæmpet for at komme videre og det er en lang og sej kamp, du har været igennem og jeg vil tro, at det vil gøre ondt resten af dit liv. Inderst inde så tror jeg ikke, at din mor mener det på den måde det er blevet sagt, men det er stadig ikke okay.
Jeg vil foreslå dig at skrive et brev til hende med alle dine tanker, alt det som du egentlig godt kunne tænke dig at fortælle hende inden jeres samtale ender i et skænderi. På den måde kan du få sagt alt det du vil, uden at blive afbrudt og uden at du skal stå at græde foran din mor. Jeg håber på, at din mor godt kan mærke dine følelser gennem brevet. Du skal dog ikke angribe hende i brevet og udpege alle de fejl hun har, det tror jeg ikke, der kommer noget godt ud af. Hun vil måske blot gå i forsvarsposition og blive mere fjendtlig. Forsøg derimod at fortælle hvordan du har det, hvordan dit liv er og hvordan hele situationen påvirker din dagligdag. Fortæl hvilke tanker, der går igennem dit hoved, når du står op om morgenen og når du går i seng om aftenen. Der er selvfølgelig ingen garanti for, at hun vil ændre noget som helst, men det kan måske være en øjenåbner for hende eller starten på en ordentlig samtale mellem jer.
Jeg håber, at dette kan hjælpe lidt på vej. Du skal være velkommen til at skrive herind igen, hvis det blot bliver værre eller du har brug for at komme af med nogle tanker.
Kærlige hilsner fra
Lotte
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år