Brevkassespørgsmål
HJÆLP MIG
Indsendt af "Anonym" på 12 år
Hej,
jeg er en pige på 12 år. Jeg har en storebror på 17 år.
Jeg elsker ham rigtig højt, og selvom vi nogen gange skændtes, vil jeg gøre alt for ham.
Han spiller rigtig meget, og han er nok det som nogle vil kalde en nørd. Men jeg kan ikke se hvad der skulle være galt i det? Han er den han er. Og jeg elsker ham for det. Han kan bare ikke selv se det. Han har dårlig selvtillid, og han syntes at han er grim. Og af han er kedelig, og en nørd.
Jeg har selv haft det rigtig svært med mig selv, både med min vægt, og med mine facader. Jeg kæmper stadig lidt med det. Jeg har haft selvmordstanker.
Jeg er så bange for at han også har selvmordstanker. Hvad hvis han direkte hader sig selv, og ønsker at dø? Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg er meget moden af min alder. Og jeg talte med ham i dag, om hvorfor han syntes at han var grim. Han tog mig ikke rigtig seriøst, og sad bare og spillede. Men da jeg spurgte ham hvorfor det var han havde det sådan. Lød det som om hans stemme rystede? Jeg er så bange for at miste ham? Jeg elsker ham så højt.
Svar fra Anahita
Kære Alice!
Mange tusinde tak for dit brev! Hold da op, hvor er du bare en super sej og stærk pige!
Det er ikke mange piger på din alder, som kan beskrive sine tanker og følelser så præcist, som du kan! Det kan du kun være stolt af!
Jeg kan forstå, at du bekymrer dig for din bror på baggrund af hans lave selvtillid og egen selv opfattelse.
I sådan en situation er det altid svært, fordi at du er lillesøster. Han er storebror, derfor er det ham, som skal være den beskyttende overfor dig, derfor er det meget normalt at han "lader som om" at han ikke kan tage dig seriøst.
Jeg synes faktisk at du burde snakke med dine forældre om det, da du er så ung, synes jeg ikke at så stor en ting, skal være din byrde alene.
Beskriv dit brev til dine forældre! Jeres mor og far vil jer kun det bedste, og jeg er stensikker på at de nok skal tage dig alvorlig!
Med hensyn til din bror, synes at du skulle fortælle ham, hvor meget du holder af ham, og hvor vigtig han er for dig.
Måske vil det hjælpe ham til at snakke mere åbent omkring det, fordi at han får en fornemmelse af at, du elsker og holder af ham siden at du nævner det overfor ham.
Du er simpelthen så stærk en pige, at de følelser og ting, som du har oplevet ønsker du ikke at andre skal opleve, derfor bekymrer du dig automatisk for dine kæreste omkring dig.
Jeg håber, at du kunne bruge mit svar.. Og ellers er du meget velkommen til at skrive igen.
Knus!
Svar fra Mads
Hej Alice.
Først og fremmest synes jeg, at det er meget beundringsværdigt, at du er så bevidst om andres følelser i så ung en alder, hvor mange ting kan være svære at tage stilling til selv. Så det vil jeg gerne rose dig for!
Det er altid svært, at sætte sig ind i, hvordan andre føler og specielt omkring dem selv. Da du allerede virker som om, at du ved at han døjer med selvtillidsproblemer, synes jeg kun at du gør det rigtige, nemlig at være opmærksom på ham og tale med ham om tingene.
Mit råd vil derfor være, at fortsætte med det du gør, nemlig at være opmærksom på ham og hans følelser. Giv ham den opmærksomhed og anerkendelse han har brug for, og få ham til at sætte spillet på pause, og tag en god snak med ham. Det er jeg helt sikker på, vil hjælpe både ham og dig, og gøre dig klogere på hans tanker.
De bedste tanker herfra,
Mads.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år