Hej the love, det er sådan at min far er fotograf. Jeg spillede med min ven og skulle sende nogle billeder fra computerne og opdager noget jeg helst ikke vil se. Jeg har opdaget at min far har taget nogle "frække" billeder af nogle piger, de er iført frækt undertøj og nogle af dem tør ved sig selv uden på tøjet. Når man ser sådan nogle ting tænker man hurtigt at ens far også godt kunne havde været min mor utro. Mine forældre er gift og har været det i mange år. Altså hvis det var mig hvor min mand/kæreste havde taget sådan nogle billeder af piger i frækt undertøj ville jeg for det første blive rigtigt ked af det og sur, jeg ville også tænke om han har haft sex med dem eller hvad der har forgået. Jeg har snakket med min kæreste om det og han ved hellere ikke hvad man kunne gøre. Jeg har et rigtigt tæt forhold til både mor og far, og jeg vil rigtigt gerne sige til min mor at han har taget sådan nogle billeder. Jeg ved selvfølgeligt godt at det kan ende i skænderig og sådan men hvis det var mig ville jeg også have det afvide. Men på en anden måde vil jeg hellere ikke sige det fordi jeg er bange for at de bliver skilt, selvom jeg godt ved at de sikkert ville blive det, men mest bange for at min far vil blive rigtigt sur og skuffet over mig. Hvad skal jeg gøre?
Hej forvirrede!
Sikke et dilemma - jeg kan godt forstå du er i tvivl om, hvad du skal gøre, og det må være meget grænseoverskridende for dig at se disse billeder. I og med at din far er fotograf, er det altså ikke sikkert, at disse piger han tager billeder af, er nogle han også har sex med. Der er en stor chance for, at din far er professionel, og altså kun tager billeder af dem. Derudover er der også en stor chance for, at din mor er klar over, at han tager “frække billeder” som en del af hans erhverv.
Mit råd til dig er, at tage en snak med din far. Du kan fortælle ham, hvad du har set, og at det gør dig bekymret for ham og din mor. Jeg tror ikke, du skal være bange for, at det bliver et skænderi. Det er slet ikke sikkert, at din far har sex med disse piger, det kan sagtens bare være professionelle billeder. Så kan du se på ham, hvordan han reagerer, og derefter tage din beslutning om, hvorvidt du vil sige det til din mor eller ej.
Jeg håber mine råd kan hjælpe dig!
Knus Johanne
Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år