Brevkassen ⟩

Brevkassespørgsmål

Mine bonus søskende bliver fjernet

Indsendt af "Anonym" på 12 år

hej jeg er en pige på 12 år.

jeg har virkelig brug for et råd. min mor har fået en kæreste som er rigtig sød, de har været sammen ca. 1 år. jeg har to bonus søskende en pige på 3 og en dreng på 6. jeg har knyttet mig virkelig meget til dem, og de har knyttet sig til mig. men deres mor og bonusfar drikker, og deres far (min mors kæreste) har ikke et sted at bo. så de bliver taget væk fra deres forældre.


jeg kan se på min bonus far for ked af det han er, og ville ønske jeg kan hjælpe ham.

hvad kan jeg gøre?

Besvarelser

Svar fra Gustav

Hey du! :)

Det lyder som en rigtig hård situation, som du og din familie står i, og det er super godt, at du ikke går alene med det, men søger råd fx igennem den her brevkasse.

Du spørger, hvad du kan gøre for at hjælpe din bonusfar. Det er virkelig stort af dig, at du tænker på din bonusfar og gerne vil hjælpe ham, men jeg tror desværre ikke, at der er så meget, som du kan gøre. Det er en sag, som ligger mellem din bonusfar, dine søskendes mor og myndighederne. Det er selvfølgelig svært, når du kan se, hvordan det påvirker din bonusfar, men jeg vil råde dig til i stedet at være der for dine søskende, lege med dem og være en storesøster for dem. Det er måske den bedste måde at hjælpe din far på. 

Derudover vil jeg også råde dig til at huske på dig selv. Det må jo også være svært for dig, at dine søskende bliver taget væk fra deres forældre? Jeg vil råde dig til at snakke med en voksen, som du stoler og er tryg ved. Det kan være din mor, din far, en lærer eller en helt fjerde. Det vigtige er egentlig bare, at du har nogle at snakke med omkring tanker, følelser og lignende, som kommer op pga. det her.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig. Jeg ønsker dig og din familie al held og lykke! :)

VH.

Gustav

Svar fra Sofie

Kære dig,

Det er enormt rørende, at du gerne vil hjælpe din mors kæreste, men det er samtidig vigtigt at du husker på det ikke er dit ansvar. Han skal nok finde ud af det med tiden og han er heldigvis ikke alene. I mellem tiden er det kun godt, at dine bonus søskende kommer i pleje hos nogen, der har bedre overskud til at tage sig af dem selvom der måske går noget tid før du får dem at se igen. Det bedste du kan gøre er at fortælle ham, du er glad for han er kærester med din mor, at du godt kan lide ham og så kan du jo bruge noget ekstra tid sammen med ham, det vil han helt sikkert sætte pris på.

Mvh Sofie 

Svar fra Louise

Hej du! 

Sikke en forfærdelig situation du står i lige nu. Hvis det er kommunen, som har besluttet at børnene skal fjernes, så er det på baggrund af, at de har vurderet det, som det bedste for dem desværre. Det bedste du kan gøre lige nu, det ville være at støtte og trøste din familie. Vis du er der for dem og støtter dem. Jeg tror desværre ikke, at du kan gøre så meget andet. Kommunens beslutninger er svære at ændre på desværre. 

Håber det hele bliver godt for jeres familie igen. 
Skriv gerne ind, hvis du får brug for flere råd. Vi er her for dig.

De bedste hilsner fra 
Louise
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år

Alkohol og stofferEtnicitetFamilieFlytte hjemmefraForelskelseGraviditetKrop og sundhedKærester og forholdMobningPersonlige problemerSeksualitetSex og samlivUddannelseVenner Andre ting
Skriv til os ⟩ 100% anonymt · 100% gratis

Flere spørgsmål om familie

Min mor er sur.

Hej! jeg er en pige på 11, som har en mor der er sur...Så ikke fordi min mor er en dårlig mor og ...

hvad gør jeg hvis min forældre tager telefon

I dag sagde min mor til mig at jeg skulle aflever min telefon til dem, på grund af at jeg tog til g...

Kusiner

Hej jeg er 12 og min bedste veninde er 14 hun er min kusine og jeg elsker at være sammen med hende ...

er det skidt at jeg ville ønske mine forældre bliver skilt

jeg ved godt det lyder virkelig slemt men jeg har haft det sådan her i lang tid.jeg har ikke rigtig...

Hvordan genopretter jeg et forhold til min mor

Jeg kommer fra en familie, hvor min far er dansk og slet ikke streng, mens min mor kommer fra en meg...