Hej, jeg er en pige på 15 år, som går rundt med en masse ubehagelige tanker om min mors død. Jeg føler lidt, at hele min verden er faldet fuldstændig ned over mig, og ligemeget hvor meget jeg prøver, at skubbe mig op til overfladen igen, føler jeg bare at det er umuligt. Min mor har selvfølgelig en rigtig stor betydning for mig, og hun vil altid have en kæmpe stor plads i mit hjerte. Det er så hårdt og miste en forældre, der er ikke et ord der kan beskrive min sorg. Jeg tænker bare tit på, at min mor nok ikke ønsker, at jeg sidder herhjemme og græder hver eneste dag, derfor vil bare ønske, at jeg kunne være stærk, og ha' hovedet højt, men det kan jeg ikke, ligemeget hvor hårdt jeg kæmper, og hvor meget jeg smiler, vil der altid komme tårer når jeg tænker på hende, men det er heldigvis kun positive tårer. Jeg er en pige, som virkelig elsker mine medmenesker, og mit hjerte banker virkelig kun for dem, og det gjorde det også for min mor. Jeg føler, at den glæde man giver til en person, ved at holde lidt ekstra om dem, og støtte dem i svære i situationer, kan gøre ens liv så meget bedre. Men nu hvor jeg ikke har min mor, som plejede, at hjælpe mig igennem de svære situationer bliver alting bare meget hårdere. Det var hende som der ligesom forstod, at nogengange var livet altså bare noget lot, og ikke altid noget at råbe hurra for, og det var så trygt for mig, at jeg kunne komme til hende ligemeget hvad der vil ske, og det jeg så glad for, på det punkt føler jeg mig bare så heldig, jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det mon har været hvis jeg ikke havde haft en godt forhold til min mor, det må have være dobbelt så tragisk.
Min mors historie er dog en rigtig svær ting for mig, at snakke om så undskyld hvis jeg formulere mig dårligt.
Min mor betyder alt, og derfor er det rigtig ubehageligt, at hun er væk. I november måned 2016 blev min mor indlagt på et privat hospital, fordi hun havde fået konstateret blodprop i hjernen, det var en meget voldsom blodprop, og de mente, at hun skulle i en operation med det sammen. De kunne ikke helt finde ud af, hvordan den var kommet, og hvordan den kunne have udviklet sig så meget på så kort tid. Den blev større og større, og intet hjalp, hun fik det dårligere og dårligere.
I december 2016 skulle hun havde lavet en operation mere, vi var meget nervøse, fordi de tidligere havde lavet fejl. Hun vågnede trygt og sikkert efter en meget lang operation, og de havde nu fundet ud af, at den havde dæmpet sig lidt. To timer efter hun vågnede tog de alle ilt tingende af hende, fordi hun havde fået det så meget bedre. Min far var kørt ud på hospitalet til da hun vågnede, så de kunne tilbringe noget tid sammen. Han kørte hjem sent aften, og han var glad for nyheden om, at de så et håb. Men 17 min. efter, at min far var kørt gik alle alarmerne på sygehuset, min mor havde fået hjertestop. De prøvede, at genoplive hende, men de kunne ikke finde deres hjertestarter, hun blev kørt på et offentligt hospital og lagt i respirator.
Hey du!
Det gør mig virkelig ondt med din mor. Jeg vil slet ikke sidde her og prøve at lyde som om, at jeg ved, hvordan det føles at miste sin mor, så lad mig i stedet skrive, at det er et virkelig flot og stærkt brev, som du har skrevet.
Din kærlighed til din mor skinner klart igennem, og dit brev efterlader et tydeligt billede af din mor som værende en kvinde, der var varm, kærlig, stærk og støttende. Jeg kan mærke dine varme tanker til din mor, og det er jeg helt sikker på, at hun også kan.
Det er heller ikke lang tid siden, at din mor gik bort, så jeg vil faktisk sige, at du skal måske prøve at give dig selv lov til faktisk at sørge og minde din mor. Baseret på dit brev, så lyder det som om, at du har en masse gode minder om din mor. Så måske giv dig selv lov til at græde, når du har brug for det, og når du tænker på din mor, så prøv at koncentrer og snak om de positive minder. En sorg som den du oplever er måske ikke noget, som man kommer over, men det bliver nemmere at leve med den.
Du skriver, at du har prøvet psykolog, og jeg synes det er vigtigt, at du tydeligt giver udtryk for, at det bare ikke var det rigtige for dig. Men jeg tror stadig, at det måske kan hjælpe dig at finde et forum med folk, som forstår det, som du går igennem. Et forum, hvor du kan dele dine oplevelser og følelser. Det skal selvfølgelig ske i dit tempo, og måske har du bare brug for at være for dig selv, men når du føler dig klar til det, så vil jeg anbefale dig at tjekke "Børn, Unge & Sorg" ud. De er specialiserede i at hjælpe børn og unge, der oplever den sorg, som du selv oplever. Du kan læse mere her: https://bornungesorg.dk/
Jeg håber, at mit brev kan hjælpe dig bare lidt. Jeg ønsker dig al held og lykke for fremtiden, og sender dig og din familie en masse gode energier og varme tanker.
VH.
Gustav
Vi har modtaget 5104 spørgsmål og givet 7577 svar de sidste 18 år