Brevkassespørgsmål
Død bedstemor!
Indsendt af "Anonym" på 12 år
Hej:( min bedstemor er lige død. Hun har ikke spist i lang tid og heller ikke drukket særlig meget. Hun er dement og siger derfor aldrig noget. Op til at hun døde(idag) har hun sovet. Hun sov sådan set 24/7 i 3 dage :(
Hvordan kommer jeg over det :( er ret ked af det!
Svar fra Kristiane
Hej med dig
Først og fremmest er jeg ked af, at du har mistet din bedstemor. Det er altid svært at miste nogen, især når det er nærtstående familiemedlemmer. Mit bedste råd til dig er at prøve at tale med nogen, du stoler på. For nogen kan det hjælpe at tale omkring, hvad der er sket og om din bedstemor. Det behøves ikke kun at være de triste ting, men kan lige så vel være gode minder du havde med din bedstemor, hvordan hun var osv. Men husk på, at det er okay at sørge og have brug for tid til at bearbejde sorgen - det er helt naturligt.
Jeg håber mit svar kan hjælpe dig.
- Kristiane
Svar fra Kamilla
Hej med dig.
Det kan være svært at komme sig over, når nogen man holder meget af går bort, og jeg forstår derfor godt at du er ked af det - og det er helt okay at være ked af det. Desværre kan jeg ikke love, at du kommer dig over tabet af din mormor. Dog vil du med tiden lære at leve med det. For at komme hertil er det vigtigt at huske din mormor for de gode ting og ikke blot det triste sygdomsforløb, som du beskriver her. Tænk derfor over de positive ting, som du har lyst til at huske din mormor for. Måske noget bestemt ved hendes personlighed eller noget hun har gjort for dig. Desuden kan det være en stort hjælp at snakke med andre om det, og hvordan du føler. Dette kan for eksempel være dine forældre, nogle venner eller eventuelt en professionel afhængig af, hvad du vil have det bedst med. Dog er det svært at sige helt konkret, hvad du skal gøre, da mennesker takler sorg på hver sin måde. Derfor må du finde præcis den måde, som er bedst for dig.
Jeg håber at min svar kan hjælpe dig.
Venlige hilsner Kamilla
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år