Hej brevkasse og læsere der læser med.
Min mor og far blev skilt for lang tid siden, hvilket jeg er helt okay med :-) Men for et par år siden slog min far og hans ekskæreste op, efter 3 år sammen. Det gjorde mig lidt ked af det, men det der gjorde mig mest ked af det er, at hun havde en søn på min egen alder. Og normalt har jeg svært ved at være mig selv med drenge, men han var ligesom en bror for mig, og vi kom sindsygt godt ud af det sammen. Jeg kaldte ham min bror. Men da min far og hans ekskæreste slog op, mistede min far, jeg og min biologiske lillebror kontakten til hans ekskæreste og min papbror. Det gør mig utrolig ked af det, da jeg savner min papbror meget. Men jeg ved ikke hvordan jeg skal komme i kontakt med ham igen, fordi hver gang jeg skriver til ham og spørger om vi skal finde ud af noget, svarer han enten ikke, eller også bliver det aldrig til noget. Jeg er også bange for at det bliver akavet, da vi altid var 3 der lavede skøre ting sammen ( min papbror, lillebror og jeg ).
Hvad syntes i jeg skal gøre, for at få det tætte bånd som vi havde sammen op og køre igen?
Vi har modtaget 5084 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år