Brevkassespørgsmål
Forelsket i min bedste ven??
Hey!
Jeg har en super god ven som jeg er blevet rigtig tæt med. Vi har kendt hinanden i godt og vel 2 år og han er bare fantastisk! Jeg har aldrig åbnet mig så meget op for en fyr før som jeg har for ham, jeg tror snart ikke der er en ting han ikke ved om mig.
Vi har haft et rigtigt godt forhold i lang tid hvor vi flirtede og sådan, uden at vi lagde mere i det, vi var jo bare venner.
MEN så blev nogle følelser blandet ind i det, jeg begyndte at få et lille crush på ham, men ville virkelig ikke ødelægge vores venskab, så jeg skubbede det hurtigt væk.
For et stykke tid siden fortalte han mig at han troede han havde følelser for mig. Jeg blev glad, men sagde at vi skulle tage det stille og roligt så længe han ikke var sikker, jeg ville virkelig ikke have vores venskab skulle gå i stykker pga, følelser.
Det var okay i en uges tid, men så begyndte han at sige ting som at han ville have mig nu, og at han virkelig godt kunne lide mig. Jeg begyndte at digte på en masse følelser for ham, for ikke at skuffe ham. Pludselig ombestemte han sig og så var der ingen ting. Hvilket efterlader mig meget forvirrende.
For det første er jeg stadig vred på ham, eftersom det var mig der ville tage det stille og roligt til at starte med, hvor det var ham der forhastede sig og ham der endte med at trække sig tilbage.. For det andet ved jeg ikke hvor mine egne følelser ligger nu. Kan jeg overhovedet lide ham som mere end en ven, eller er det bare følelser jeg jog frem for ikke at skuffe ham? Hvad end det er, vil det ikke gå væk, og det irriterer mig så grusomt meget, eftersom jeg bare gerne vil have vores venskab tilbage.
Jeg har bare svært ved at være sammen med ham, jeg ved ikke hvordan jeg skal opføre mig over for ham, jeg har svært ved at stole på ham og så er han ikke helt sikker på sine følelser, elller det er i hvert fald det han siger. Jeg tror bare ikke der er noget, men så længe han ikke har sagt det lige ud til mig, ved jeg slet ikke hvad jeg skal forholde mig til..
Jeg er så forvirret, hvis du gider læse min lange roman og måske har et super godt råd, ville jeg blive meget glad! ;)
Xoxo