Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4631 spørgsmål og givet 7201 svar de sidste 16 år
2013-09-22T16:02:51: 1

Brevkassespørgsmål

Interesseret i ham


Hej!
Jeg er en pige på 16 år der lige er startet på gymnasiet. Jeg har mit kunstneriske fag med nogen andre end dem der går i min klasse. Iblandt dem går der en dreng jeg er blevet meget interesseret i. Vi har snakket sammen et par gange i pausen og har også spist frokost sammen en enkelt gang, på hans initiativ, men dog sammen med nogen andre også. Vi smiler altid til hinanden på gangen. Vi har også skrevet sammen, men det er altid mig der skriver til ham. Mit spørgsmål er; hvordan ved jeg om han kan lide mig? og hvordan viser jeg, at jeg gerne vil lave noget med ham, uden at det skal være akavet resten af året??

Hilsen
Den fortvivlede
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2013-10-06T12:33:15 1
Jeanette

Hejsa.

Umiddelbart lyder det som om han godt kan lide dig. At han smiler til dig, snakker med dig i pausen og har spurgt om du ville spise frokost med ham (godt nok med andre) lyder lovende J Om han kan lide dig som en ven eller som mere, er så lidt mere vanskeligt at svare på. Der er en masse fester på et gymnasium – hvad med at snakke lidt mere med ham til næste fest? Der er stemningen lidt en anden end på en almindelig skoledag. Her kan I snakke lidt mere sammen og lære hinanden bedre at kende. Hvis I hygger jer den aften (og du føler han gerne vil snakke med dig), kan du jo skrive dagen efter og høre om han har lyst til at ses efter skole en dag. Synes ikke det behøver være akavet hvis han siger nej eller ikke har tid. Du har jo ikke givet ham en kærlighedserklæring, men bare foreslået I kunne have en hyggelig eftermiddag. Hvis du ikke vil vente til næste fest, synes jeg også bare du kan skrive til ham en alm dag. Hvis du holder det afslappet og ikke giver indtryk af at du er stormende forelsket, bliver det ikke akavet! Der er jo ikke noget pinligt i at give ham det indtryk, at du vil være venner med ham. Hvis I begynder at ses privat, kan du tage den derfra og give ham indtrykket af at du vil lidt mere. Held og lykke! 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Hej UngZone! Jeg elsker jeres arbejde, i er helt fantastiske!"

- Anonym