Svar fra Amalie
Brevkasserådgiver
UngZone
Hej med dig,
Jeg kan godt forstå, hvorfor det bekymrer dig en lille smule med pigen, ikke så meget det med at han liker og kommenterer hendes billeder, men mere det med at drenge spørger ham, hvordan det går med hende. For man kan sige at man jo egentlig sagtens kan kommentere og like hinandens billeder uden der behøver ligge noget i det, men når de andre drenge spørger til det virker det sådan lidt mere seriøst i mine øre.
Dog er det jo slet ikke til at sige for mig, da jeg hverken kender ham eller nogen af de andre i din klasse og det er jo meget forskelligt, hvordan miljøet er omkring sådan nogle ting i en klasse eller vennerkreds. Hvis jeg var dig ville jeg tænke lidt mere over hvad han helt præcist gør, der fortæller dig at han synes du er sød, fx. det med top 3 listen, at han kigger på dig i klassen og kilder dig, og så øv dig i at fokusere mindre på, hvad han gør og siger til de andre piger.
Jeg ved godt det er svært, men det behøver ikke at have noget og gøre med at han kan lide dig mindre.
Jeg synes du skal begynde og skrive lidt til ham engang i mellem, hvis du ikke allerede gør det. På den måde kan han få øjnene lidt mere op for at du også er interreseret i ham. Det behøver jo ikke og være den vilde samtale. Bare spørg hvad han evt. går og laver osv.
Du kan flirte med ham ved at smile sødt til ham, grine når han siger noget der er sjovt, generelt tage lidt pis på ham på den sjove måde, når han kigger på dig: kig tilbage på ham, snak til ham og spørg ind til ham.
Det er allesammen ting drenge elsker ved en pige, så fyr op for charmen. Hvis han har syntes op dig før, så gør han det nok stadigvæk inders inde.
Med venlig hilsen
Camilla Petersen