Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4631 spørgsmål og givet 7201 svar de sidste 16 år
2013-11-18T18:14:09: 2

Brevkassespørgsmål

Kunne han have lyst til at prøve igen?


Hej TheLove,

Min kæreste og jeg gik fra hinanden for noget tid siden, ikke fordi vi var uvenner eller ikke kunne sammen, men fordi det var som om der manglede noget. Vi har skrevet sammen tre gange siden. Første gang vi skrev sammen startede han med at skrive at han savnede mig og han var bange for at vi havde været for hurtige til at sige stop. Han skriver så senere, efter vi havde skrevet frem og tilbage, og jeg havde fået spurgt ind til om han virkelig ønskede at finde sammen igen når det nu ikke var gået så godt sidst (jeg var nok meget afvisende), at han ikke var sikker på at han vil få følelser for mig selvom han ville ønske det. Vi skrev lidt mere og efter det går der omkring halvanden måned, hvor jeg ikke hører fra ham. Jeg skrev så til ham anden gang for at sige at jeg var ked af og træt af den måde vi var begyndt at opfører os på overfor hinanden (vi var begyndt at ignorer hinanden totalt). Jeg skrev at jeg savnede at høre fra ham og høre hvordan det går ham. Han skrev at han savner mig rigtig meget og at han tit tænker på mig. Han skrev at han ikke havde været særlig meget i skole i september fordi han tænkte for meget på mig (vi går på samme skole) og at han savnede at være sammen med mig på alle de måder vi var. Han skrev at han godt viste at han måske havde lignet en der var videre, men han savner mig rigtig meget. Han skrev også at han godt ved vi ikke finder sammen igen, og det heller ikke var det han hentydede til, men han havde flere gange tænkt på, at være sammen sammen med mig en sidste gang. Jeg svarer at jeg da selv har tænkt det samme, men at jeg ikke ville kunne gøre det fordi jeg ved at jeg ville ligge mere i det end det. 

Jeg kan ikke finde ud af om han skriver at vi ikke finder sammen igen fordi han ikke har lyst eller fordi jeg var så afvisende første gang han skrev at han kunne have lyst til at finde sammen (fordi jeg var bange for at blive såret), og at han så har sat en forsvars facade op for ikke selv at blive såret. Han skrev jo at han ikke var ovre mig endnu. Han skrev også at han var sikker på vi ville komme til at snakke sammen igen, men han mente at de to måneder der var gået var for kort tid og at vi har brug for at få det endnu mere på afstand.

Trejde gang skriver han så og spørger om det er min klasse der skal stå for fredagsbaren på vores skole, jeg svarer ja, det er det. Han skriver så og spørger om jeg skal være fuld, jeg bliver meget paf (nok mest fordi han havde skrevet det med at han havde lyst til at knalde ugen før og da vi gik fra hinanden sagde han: "vi må jo drikke os fulde en dag og se hvad der sker") og jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal svare. Jeg ender med at svare at, det ved jeg ikke lige, fordi jeg har lukkevagten i baren. Han skrev at alle drengene vil komme strømmende når de så mig i baren. Han skrev derefter han hurtigt lige var nede og kigge i baren og at han godt havde set mig og han synes jeg så godt ud. 

I lørdags var vi til fest sammen og vi snakkede rigtig godt sammen og vi er blevet rigtig gode venner efter brudet. Nå, men til festen begynder jeg at snakke med en rigtig sød fyr, men ikke en jeg kan se mig selv date, og vi ender med at snave. Jeg har efterfølgende tænkt det igennem og fundet ud af jeg gjorde det for at prøve at gøre min eks jaloux, ikke noget jeg er stolt af. Senere begynder min eks at snakke til mig og han siger ting som "din veninde kom over og spurgte, hvordan jeg havde det med at du kysser ham og jeg vil bare at du har det godt". Han havde, efter jeg begyndt et kysse med ham den anden, selv gang i en sød pige og jeg siger til ham med et glimt i øjet: "jeg kan se du hygger dig." Han svarer: "jeg tror ikke det bliver til noget." Jeg siger derefter: "man har jo også lov til bare at have det lidt sjovt engang imellem." Ligesom for at fortælle at, det jeg har gang i er kun fordi du ikke vil have mig. 

Ligepludselig mens vi står og snakker læner han sig frem og dufter til min hals og siger: "jeg savner sådan din duft" og "jeg ved ikke hvad og hvornår det gik galt imellem os" og jeg svarede at det viste jeg heller ikke men der måtte jo have været et eller andet. Han siger derefter at han er glad for at kunne sige at han har sådan en smuk ekskæreste. Jeg sige: "tak, hvor er du sød." Han svarer "det var vel også det du faldt for, og så mit smil." Og han smiler derefter stort til mig. Jeg har tit fortalt ham hvor vild jeg er med hans dejlige smil. 

Hele dagen havde han, hvis vi kom til at stå ved siden af hinanden, "dasket" til mig uden andre så det og da vi stod og snakkede tog han også ud efter min hånd uden at der var nogen der kunne se det og vi stod med hver en arm om den anden.

Jeg har virkelig haft svært ved at komme videre fordi han bliver ved med at skrive/sige alle de søde ting til mig, og derfor bliver jeg hele tiden ved med at gå med et lille håb om, at vi vil kunne finde sammen igen. 

Vil han noget med alt det han siger/gør eller prøver han bare at være venlig? Min veninde sagde at han "vist ikke kan finde ud af kun at være venner" har hun ret i det? Altså, han vil gerne være venner men ved ikke rigtig hvordan. Vil det være mærkeligt/forkert af mig at skrive til ham og sige at jeg bliver rigtig forvirret når han skriver alle de søde ting han skriver, når han ikke har lyst til at være sammen med mig? Jeg bliver selvfølgelig rigtig smigret, men det gør at jeg har virkelig svært ved at komme videre. Det var jo mig der skrev til starte med at jeg gerne ville snakke med ham igen, men det var jo ikke på den her måde jeg mente. Kan jeg skrive at jeg rigtig gerne vil være venner med ham og snakke med ham om, hvordan det går, men at han ikke skal skrive alle de søde ting til mig, når han ikke vil noget? Jeg vil jo rigtig gerne prøve igen, men tror i nogensinde han vil kunne have lyst? For nu er det jo ham der er meget afvisende og alligevel er han jo bare så mega sød overfor mig.
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2013-11-20T21:11:36 1
Amalie
Hej med dig :-)

Som jeg ser det er der lidt to måder at gribe dette an på. Man kan sige at der vel var en grund til at I gav slip dengang og at der simpelthen bare er nogle mennesker i denne her verden, der er ment til at være forelsket, men ikke til at være sammen.
Den anden ting i det her er at jeg let tror I kan komme til at misforstå hinanden. Han prøvede, som du skriver, at fortælle dig om hans savn til dig i starten, hvor du måske der havde mest brug for lige og trække vejret og se hvad fremtiden bringer. Efterfølgende skriver du at det er ham, der bliver afvisende. Som jeg ser det siger han en masse søde ting til dig og det virker som han har enormt meget brug for din opmærksomhed/anerkendelse. Dette tror jeg altså er tydelig tegn på at han savner dig og har brug for at vide der måske stadig er et håb. 

Hvis I begge to ønsker at finde sammen igen, så kan det klart lade sig gøre. Jeg synes ikke der er noget som helst forkert i at skrive til ham omkring det at han komplementere dig osv, men det virker da til i sagtens kan snakke sammen om tingene, så hvorfor tager du den ikke med ham face2face? 

Jeg håber du kunne bruge mit svar. 

Med venlig hilsen
Camilla Petersen 

2013-11-26T21:01:25 1
Camilla
Hej bare dig

Det lyder til, at han er meget forvirret. Jeg synes helt bestemt, at du skal skrive til ham, at hans tvetydige opførsel forvirrer dig. Hvis han skriver, at han ikke vil noget seriøst, men bare er sød overfor dig, fordi du sagde, at du savnede kontakten, synes jeg godt, at du kan skrive, at han ikke skal være kærlig overfor dig. Du kan fortælle ham, at det gør processen meget sværere for dig. Det vil han helt sikkert forstå. 
Det er svært at sige om han vil dig igen eller ej. Det er vidst kun ham, der kan svare dig på det. Drenge og deres opførsel kan ofte være svær at læse, synes jeg. De kan godt gøre en ting, men mene noget helt andet. Så spørg ham, om han opfører sig kærligt overfor dig, fordi han gerne vil være sammen med dig igen. 
Hvis du vil have hans helt ærlige svar, vil jeg anbefale dig, at starte med at være helt ærlig overfor ham, og fortælle hvordan du har det, og hvad du tænker om jeres fremtid. Hvis du gerne vil finde sammen med ham igen, synes jeg, at du skal fortælle ham det. Så er du i hvert fald sikker på, at han vil svare ærligt, og ikke sige at han ikke synes i skal være sammen, fordi han er bange for at blive såret, fordi du ikke vil det samme.

Jeg håber, at du bliver afklaret, og at mit svar kan hjælpe dig.

Med venlig hilsen
Camilla

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"..tak for en god brevkasse. I er kommet med svar på flere af mine spørgsmål, som har været rigtig brugbare."

- Anonym