Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 3072 spørgsmål og givet 5313 svar de sidste 11 år
2013-12-16T13:50:14: 1

Brevkassespørgsmål

Efterskole forelskelse


Hej Thelove.dk
Jeg har et lille problem, men for mig virker det ret stort lige nu.
Jeg har hele tiden været lidt modstander af at få en kæreste på efterskolen da det sikkert ikke vil holde, men i virkeligheden var jeg bare bange for at blive såret, grundet min tidligere eks kæreste.

Da vi havde vores første elevfest snakkede jeg med den her dreng, som egentlig kommer fra samme by som jeg, vi var sammen hele aftenen og kunne blive ved med at snakke sammen, vi hverken kyssede eller noget som helst, vi snakkede bare og jeg følte mig virkelig tryg.
Dagen efter skrev han til mig, og vi skrev i rigtig lang tid, i starten skrev vi for det meste kun sammen når vi skulle være på værelserne om aftenen.
Men det udviklede sig, nu skriver vi sammen hele dagen næsten, vi har hele tiden nye ting at skrive om eller nye samtaler at starte, for det meste er det altid ham der skriver til mig, hver gang jeg tænker på at skrive så skriver han.

Til den anden elevfest var det lidt anderledes, vi snakkede ikke rigtigt sammen i starten, men i slutning af festen sad vi sammen i flere timer både alene og sammen med andre, der var tit folk henne og spørger ham om han ikke ville med dem, men han sagde hele tiden nej og han måske kom lige om lidt.
Men han blev siddende ved siden af mig hele aftenen, selv da hans mor kom sagde han at han kom om 5 minutter, da jeg skulle hjem med min venindes forældre blev jeg nød til at tage afsted, jeg krammede ham så farvel og gik, men det var som om han fik lidt en nedtur på.

Vi skriver stadigvæk sammen hverdag, og folk ved godt der er lidt imellem os så vi kan ikke rigtig gå nogen steder uden at blive spurgt ind til hinanden, og de spørger tit hvorfor vi ikke kyssede til elevfesten, jeg svare bare jeg helst ikke vil kysse med en der betyder noget for mig når jeg er beruset, fordi så ved jeg ikke om det betød noget. Jeg må ærligt indrømme jeg er faldet for ham, og vil så gerne at det udvikler sig.
Men nu kommer selve problemet, vi er begge to så ufattelige generte at det gør helt ondt indeni, vi tør knapt nok at kigge på hinanden, eller smile til hinanden, vi hverken snakker sammen eller noget.
Det er sjældent vi gør, så er det fordi vi er lidt alene i blandt en masse mennesker og han så kommentere noget jeg siger eller vi lige har skrevet om før vi mødte hinanden.
Når folk spørger ham omkring mig siger de han ofte bliver meget rød i hovedet og ved ikke helt hvad han skal sige, der var en af mine bedstevenner der snakkede med ham omkring vi havde noget det vidste han ikke, efter spurgte han om vi ville blive kærester og der svarede han, det må vi se til.

Hvis vi indimellem fanger hinandens blikke kigger vi hurtigt væk igen, engang imellem kan jeg godt fange ham i at kigge på mig, og han bliver helt anderledes når jeg er i nærheden, han siger ikke så meget, han kigger lidt rundt omkring og prøver at knække sine fingere. Men efter hver gang vi skriver sammen udvikler det sig, og jeg tror meget nemt vi kunne få noget rigtig godt ud af det, det er bare svært når vi begge er generte og der er ikke rigtig nogen af os der vil tage det første skridt, og spørger om vi evt. skulle være sammen i en stille time eller lign. vi er begge ret bange for en afvisning har jeg lidt en fornemmelse af.
Men når vi så endelig snakker sammen, så snakker vi rigtig godt sammen og har det sjovt, hvor vi driller hinanden, men det er altid på sådan nogen tidspunkter hvor man har lidt travlt og ikke rigtig kan fortsætte.
Jeg har prøvet at hentyde til vi måske skulle være sammen i en stille time, han har måske også prøvet lidt ved at spørger om jeg ikke ville rydde op på hans værelse. Men det sværeste er nok vi begge er så generte og vi føler os så klodsede lige på det punkt med at tage det første skridt og bryde akavetheden.

Han skriver også engang imellem jeg skal kigge nogen forskellige steder på mit værelse, specielt hvis jeg har haft en dårlig dag, og når jeg så kigger ligger der tit en plade chokolade eller en slik pose.

Jeg har en fornemmelse af han virkelig godt kan lide mig, og folk siger også det er ondsvagt når vi begge kan lide hinanden. Men jeg er også bare bange for det kun er en fornemmelse, og hvis jeg så endelig tager mig sammen så ser han mig kun som en god veninde, og så vil det være akavet resten af året, da vi går i samme klasse, og er en rigtig social efterskole.

Har i nogen råd til hvad jeg kan gøre, sige, eller skrive?
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2013-12-19T19:40:56 1
Emilie
Hej Anonyme,

Hvor er det dog en sød historie. 
Det er rigtig ærgerligt, at I begge to er så generte. Det lyder på både ham og dig, at I er lidt glade for hinanden. Har du spurgt ham, om han vil være sammen en dag? 
Nogle gange bliver man nødt til at være den, som tager det første skridt. For ellers vil det måske aldrig ændre sig, end til dét I har kørende over SMS lige nu. Ville det ikke være dejligt at have det sådan i virkelighende også? 

Det kan være rigtig, rigtig svært. Ens tanker flakker rundt og man ved hvor akavet det hele kan blive, for hvad nu hvis I ikke har noget at snakke om? 
Har du fortalt ham, at du er genert? At du gerne vil tilbringe noget tid sammen med ham? 
Spørg ham, om han har lyst til at lave noget - gå en tur, se en film - hvad I nu kan finde på. Du kan jo tilføje, at du er genert og at du er bange for at gå i stå for samtaleemner. 
Ligeså snart han ved det, vil han højst sandsynligt gøre alt for, at det ikke skal ske. Så opstår det problem, hvor ingen af jer siger noget, i hvert fald ikke! 

Tag skridtet! Du kan kun få et nej - og er det ikke dét værd at prøve? 

Rigtig glædelig jul,
Emilie

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Jeg brugte jeres råd, om at jeg skulle ses med ham, og det har vi gjort et par gange siden. Føler det kun går frem ad, tak for det"

- Anonym