Kære "Forvirrede",
Det lyder desværre som en lidt svær situation du er i, fordi du er rigtig vild med en fyr, som også virker rigtig interesseret i dig, men som har en kæreste. Og det er desværre aldrig en sjov position at stå i :(
Men hvis jeg skal forsøge at besvare dine spørgsmål, så godt jeg kan, så vil jeg først sige, at det lyder til at der er noget i det, men fra at der er noget til at det kan blive til noget, det er der stor forskel på også især fordi han netop har en kæreste. Og jo jeg synes helt bestemt det er synd for hende, at han går rundt og fletter fingre med dig, det tror jeg alle ville blive kede, hvis de fandt ud af at ens kæreste gjorde det. Og om han har nogle følelser i det, det tør jeg ikke svare på, det kan sagtens ske, men det kan også sagtens være at han bare ser dig som en god veninde, det er meget svært at sige.
Men tilbage til selve situationen, så mener jeg at du er nødt til at tænke på dig selv i denne situation og undgå at du bliver for involveret med en fyr, der måske ikke er interesseret og du ender med at blive såret. Så umiddelbart vil jeg forslå at du stopper med fletten fingre fra nu af, selvom jeg ved det er rigtig svært og du jo godt kan lide ham.
Jeg ville forslå at næste gang i var ved at begynde at flette fingre, så stopper du og hvis der ikke lige er andre i nærheden, sige: "Jeg synes du er rigtig sød, men jeg ved du har en kæreste, så vi burde nok ikke gøre dette."
Fordi på den måde så gør du det også klart for ham, at du ikke er med på at være hans lille hemmelighed. Og min teori er så at hvis han virkelig er vild med dig, så vil han slå op med sin kæreste (hvis de alligevel ikke rigtigt ses?) og gå efter dig i stedet. Men hvis han ikke gør det, hvis han bare stopper med at kontakte dig, så er han tydeligvis ikke vild med dig. På den måde tror jeg du undgår at blive såret rigtig meget og jeg tror du skal huske at tænke på at hvis du viser ham at du er interesseret, men ikke vil noget imens han har en kæreste, så vil han også få respekt for dig, fordi du ligesom står fast i hvem du er:)
Og hvis han kommer og spørger dig, eller siger at han synes du virker kold, kan du jo bare være ærlig og sige, at du rigtig godt kan lide ham, men hvis han har en kæreste, så synes du ikke det er en god idé at i gør det. For hvis han nu er vild med dig, så er der jo ingen grund til at have en anden kæreste, så må han ligesom tage et valg.
Jeg håber ikke du synes det lyder for hårdt, men samtidig vil jeg også bare nødigt se at du blev såret, så jeg synes virkelig du skal udvise at du ikke vil være hans 'andet valg'. :)
Mange gange held og lykke med det hele,
Mvh.