Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5087 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2014-01-21T14:45:25: 2014-01-30T00:51:50: 1

Brevkassespørgsmål

Hvem vælger han?


Hejsa! Jeg har et dilemma som jeg hober i kan hjælpe med men for lige at få alt på plads er der lige nogle få informationer: jeg er 14 år og går i 8, jeg snakker/er ret meget sammen med en dreng som er 15 han går i 9. Han er for ca. 1 måned siden blevet kærester med en pige som bor på Sjælland. Han og jeg bor i Jylland og går på den samme skole.

De fleste frikvarterer tilbringer vi samme, og med to andre venner. Han nusser mig, og vi sidder ofte og flette fingre, hvilket min bedsteveninde (som er en af de to andre venner vi er sammen med) er ved at være halv træt af at se på fordi hun ved at jeg er ret vild med ham men han jo har hans kæreste på Sjælland. Så hun skrev til ham om han ikke selv synes at det var lidt at udnytte mig med at nusse/holde mig i hånde hele tiden når han har sin kæreste? Til det fik hun svaret at han har et mere eller mindre problem han er nemlig vild med både mig og hans kæreste. Hun har så efterfølgende spurgt om hvem han er mest vild med, han svare at han kan lide os begge lige meget og han ikke ved h em han skal vælge når han skal taget det valg hvilket han nok bliver nød til. Jeg er bange for jeg bliver valgt fra og så måske mister ham som ven fordi vi sådan er lidt mere end venner nu på en måde. 

Men ud over det så er mine venner/veninder også begyndt at kommentere at jeg er så meget sammen med ham og spørg om vi er kæreste hvilket jeg selvfølgelig svare nej til, men dertil svare mange af dem noget lignede det her "det var godt, for kam virkelig heller ikke se hvad du ser i ham" det gør ret ondt at høre fordi jeg så godt kan lide ham.

Han ved ikke at min veninde har sagt alt hvad de har skrevet sammen videre til mig.
Min veninde vil gerne skrive til ham at han skal vælge NU, fordi hun ikke kan lide at jeg går rundt med ondt i maven hele tiden fordi jeg er nervøs for hans valg, men har jeg sagt hun ikke skal. Jeg smiler til dagligt hele tiden og ser næsten aldrig sur ud, men for tiden er mit smil bare blevet mindre og mindre...skal jeg droppe ham før han MÅSKE dropper mig? Eller hvad kan jeg gøre?
-Skal han vide at jeg ved alt hvad de har skrevet om?
-Hvem tænker du han vælger? 

-Hvis han vælger hans kæreste, bliver mit venskab til ham så akavet? Han ved jo jeg kan li ham.
-Er han ikke sin kæreste utro? (Hun ved ikke noget om mig eller alt det her)
-Hvad siger/gør mine venner hvad han vælger mig og vi bliver kærester? Dropper de mig?
-Hvad skal jeg gøre hvis han vælger mig fra?

Hilsen mig :)
(Håber rigtigt meget i kan hjælpe mig)
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2014-01-29T21:52:51 1
Michala
Hej du,

Det er lidt en roddet situation, du står i, og jeg forstår godt, at du er forvirret.
Jeg synes, det bedste du kan gøre, er, at tage en snak med ham, for det er ikke nogen god idé, at lade det forsætte, som det er nu. Det er hverken fair over dig eller hans kæreste, og det ender sandsynligvis med, at en af jer bliver rigtig ked af det.

Jeg synes derfor, du skal finde ud af, hvad han lægger i det. Du behøver ikke fortælle ham, at du ved, hvad han har skrevet med din veninde om, men jeg synes, du skal tage en snak med ham og gøre det klart for ham, at han må vælge mellem dig eller sin kæreste. Jeg kan på ingen måde vide, hvem han vælger, men du må være forberedt på, at du risikerer, at han vælger dig fra. Det er selvfølgelig hårdt, men jeg tror, det vil være endnu hårdere for dig at udskyde problemerne og fortsætte med at se ham, som du gør, for så bliver du sandsynligvis bare endnu gladere for ham, og vil blive endnu mere ked af det, hvis han vælger dig fra senere.

I forhold til dine venner tror jeg ikke, du skal være så bekymret for at miste dem, hvis du bliver kærester med ham. Dine rigtige venner går nok ikke så meget op i, hvem du er kæreste med - så længe det bare er en, der er sød og gør dig glad.

Jeg ønsker dig det bedste!

Masser af hilsner herfra
/Michala

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om forelskelse

Jeg er vild med min venindes crush ????

Hej kære kære brevkasseSer i, Mig og mine 3 veninder (E, G, A) taler tit om vores crushes. Og enga...

Forelsket i en dreng

Hej jeg er lidt forelsket på en dreng men det er 2 år i mellem os og jeg har ikke hans nummer så ...

En dreng jeg ikke kan lide, følger efter mig – og mit crush driller mig

Kære UngZoneJeg er en pige på 11 år, der har brug for et godt råd. Min bedste veninde var førhe...

Hvad skal jeg gøre

Hej pige på 11 jeg er forelsket i min fars vens barn vi er nogen sammen jeg syndes det er svært at...

Forelsket

Hej jeg er en ung mand på 22 år gammel.  Jeg  kan lide 2 piger. En af dem bor på fyn og...

Hvem er han vild med #nok ikke mig

Kære UngZone ????der er den her dreng i min klasse (som jeg er lidt vild med) men jeg ved ikke om h...

Skal jeg sige det?

Okay jeg er en pige på 11 år og er vild med en fra min klasse og har været det i cirka 1 år men ...

venindes storebror

Hey alle sammen Jeg har et MEGA STORT PROBLEM!!! Jeg tror måske at jeg er vild med min veninde...

Vild med venindes tvilling

HejJeg kan lide min venindes tvillingJeg ved ikke hvad jeg skal gøre og jeg har kunne lide ham side...

"Tak for jeres hjælp så utroligt mange gange før!"

- Anonym