Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4459 spørgsmål og givet 7039 svar de sidste 15 år
2014-01-23T15:15:10: 2014-01-29T23:45:33: 2

Brevkassespørgsmål

Ældre pige i klassen.


Hej Thelove.dk, jeg har en mindre problematik som jeg gerne vil have løst, jeg er en dreng på 18 år som efterhånden er træt af at være singel, jeg går pt på HF-enkeltfag hvor jeg går i skole til dagligt. har gået på skolen i snart to uger, og i min klasse er der alder fra 17 til 45 år, så det en stor blanding, en pige/kvinde som jeg har lagt meget mærke til her på det sidste, og som jeg ikke kan få øjne væk fra under undervisningen. det hovedsaglige problem er bare at hun er 4-5 år ældre end mig. Vi har arbejdet sammen før i skolen som tomandsgruppe, og der er blevet grint lidt osv, men jeg syntes ikke rigtig nogen ting udvikler sig, ikke engang på de små ting. Normalt føler jeg selv jeg har en god forståelse for kvinder, og kender godt træk for hvad en pige gør hvis hun er interesseret, men når jeg kigger hen mod hende under timen er hendes hoved begravet i skoletingene. Når klokken så ringer, og vi får fri stiller jeg mig altid hurtigt ud foran og ryger en smøg, fordi jeg ved hun kommer forbi, og vi har flere gange sagt farvel til hinanden, og hun har sagt "tak for idag" én dag hvor vi ikke engang havde snakket sammen, ved godt der er gået lidt tid, og man skal have opmærksomhed med sådan nogle ting.

Har dog været single i 4 års tid, hvor jeg enlig aldrig har haft et forhold der varede så lang tid, og har prøvet at få råd af venner og bekendte, men jeg føler ikke at nogen af dem gavner mig eller noget.

Mit spørgsmål er således om der er en chance på trods af alderen, og om hun kunne have en mulig interesse.

Mvh. Gymnasie-drengen
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2014-01-29T20:53:28 1
Line
Hej Gymnasie-dreng. 

Selvom pigen fra din klasse ikke virker som om, hun er specielt interesseret, kan det sagtens være, at hun er. I og med hun er 4-5 år ældre end dig, er det vel ret normalt, at hun holder sig lidt tilbage i forhold til venskaber, kæresterier osv. i skoletiden, fordi hun udelukkede vil fokusere på skolen. Hvis du viser interesse for hende, kan det være, hun åbner sig lidt mere op, end hun tidligere har gjort. Når hun kommer med små bemærkninger som "Tak for i dag" osv. kan det jo også sagtens være en måde at vise sin interesse på fra hendes side. 
Mht. alderen ville jeg ikke mene, at der er noget problem i det. Jeg har selv en kæreste, der er 4,5 år ældre end mig, og det er der ikke kommet nogle store problemer ud af. Der kan selvfølgelig opstå nogle episoder, hvor man føler sig en del mere umoden end sin kæreste eller omvendt, fordi han/hun lige har nogle flere år på bagen end en selv - men det er bestemt ikke noget, der skal holde dig tilbage. 

Vis interesse for hende, så hun måske også viser interesse for dig. Måske er hun ikke klar over, at du er interesseret, og så kan du jo være nødt til at tage det første skridt :)
Jeg håber, du kunne bruge mit svar til noget !

- Line. 
2014-01-29T22:18:14 1
Michala
Hej Gymnasie-dreng,

Du skriver, at du kun har gået på skolen i to uger. Betyder det, at du kun har kendt pigen i to uger?
I så fald synes jeg, du skal tage det ganske roligt, at se hvordan tingene udvikler sig med tiden. Forsæt med at snakke med hende og arbejde sammen med i skolen, og vis interesse for hende, men giv det tid.

Om alderen er et problem er svært at afgøre. Det afhænger meget af, hvor moden hun er, og hvor moden du er. Man kan sagtens have et forhold til en, selvom der er flere års aldersforskel, men ofte fungerer det bedst, hvis de to personer er nogenlunde lige modne.

Jeg håber, du kan bruge mit råd og ønsker dig held og lykke. 

Masser af hilsner
/ Michala

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"..tak for en god brevkasse. I er kommet med svar på flere af mine spørgsmål, som har været rigtig brugbare."

- Anonym