Bange for tilbagefald

Det er første gang jeg skriver her, da Børnetelefonen har lukket. Jeg har været igennem rimelig meget her i 2013, med anoreksi, bagtale, brud, angst og depression. Jeg har siden fået hjælp og det hele så ud til at blive godt igen :) Vi er også flyttet for et halvtårstid siden - Ind i et vofællesskab. Jeg lagde mærke til en dreng på min alder, som konstant kiggede på mig, og da det sneede havde vi hele tiden sneboldkamp med hans venner. Vi har på ingen måde spurgt hinanden om K-ordet eller noget, men jeg troede bare at vi ligesom havde et eller sammen.
Men en pige på min alder bor her også, men for det meste er hun hos sin mor. Men i hvert fald, så så jeg hende sammen med ham og hans venner, og de havde det sjovt og var sammen i flere timer, og de var udenfor og hyggede sig sammen indtil kl. 22 om aften! Vi har en hems hvor jeg var oppe på, med åben vindue og kunne høre dem snakke. Det lød fuldstændig som når jeg havde det sjovt med dem. Nu tvivler jeg på hvorhvidt han kan lide mig. Og jeg troede virkelig at vi havde stærke følelser for hinanden!

Jeg har bare svært ved at klare det her, som jeg ville kalde et "Brud". Jeg var igennem det sidste sommer med min daværende kæreste på 15, da jeg kun var 11. Jeg havde det virkelig svært på den tid da det var oveni min spiseforstyrrelse, og jeg drak ikke vand 7 dage i træk efter det - Det var i sommerferien og MEGET varmt. Jeg troede lige at jeg var blevet rask fra min depression, men jeg cuttede i går fordi at jeg var så ulykkelig. Jeg err meget bange for at få tilbagefald.

1000 gange undskyld for mit lange brev. Men hvad skal jeg gøre? Bide det i mig og bare sige at jeg er awesome uanset hvad, eller skal jeg tage det som et tegn, på at jeg er for følsom og jaloux til at have en kæreste? Er så i tvivl! Kh hende med det knuste hjerte. :'(