Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4848 spørgsmål og givet 7392 svar de sidste 17 år
2014-04-28T11:00:34: 2014-05-07T23:20:05: 1

Brevkassespørgsmål

Er han ved at falde for mig?


Hejsa :)

Først vil jeg lige sige tak for en god brevkasse. I er kommet med svar på flere af mine spørgsmål, som har været rigtig brugbare. :D

Ser I, her i weekenden var jeg på besøg hos en eks B-ven. Det var et år siden vi sidst havde set hinanden og vi havde aftalt, at vi tog det hen af vejen, da det jo som sagt var et år siden vi sidst havde set hinanden og vi havde begge haft en kæreste undervejs, så man ved jo aldrig hvordan man har det med hinanden.

Jeg tog så til den anden ende af landet i fredags for at besøge ham, og han stod ved togstationen og ventede på mig. Jeg gik ham i møde, sagde hej og gav ham et knus. Han blev lidt forfjamsket og sagde velkommen til "navnet på den forkerte by", hvorefter han retter sig selv. - Tror vi måske begge var lidt nervøse over at mødes igen.

Jeg ankom omkring kl.17.30 og vi spiser så aftensmad kl.18.00 hvorefter vi gik en tur. Det var super hyggeligt, og vi griner og snakker sammen som om vi så hinanden dagen forinden.

Nå, men vi kommer hjem og sidder og snakker og drikker et par glas Gin & Tonic, og da vi om aftenen går i seng, sover vi i den samme seng. Og ja hygger os :) Spændingen og den gode sex var ligeså god som sidste gang.

Hele lørdagen går med sightseeing og hygge og om aftenen igen med god mad, lidt nussen på sofaen og i seng.

Alt sammen typisk b-venne ting ifølge mig.

Men i løbet af weekenden nævner han bl.a. at han helt havde glemt hvor godt jeg så ud, og det var derfor han var blevet lidt forfjamsket da han så mig på stationen. Og da vi lå på græsset og nød solen kiggede han på mig, jeg spurgte om der var noget galt hvortil han svarer "at han tænker alt for meget over tingene nogen gange" osv.

Jeg ved ikke om det er som han er ved at falde lidt for mig måske? - Han har aldrig før på samme måde fortalt mig at jeg så godt ud, hvilket han gjorde 2 eller 3 gange i løbet af weekenden...

Dog skal det lige nævnes, at han er 13 år ældre end mig, og gerne snart vil have familie og børn, og tvivler på at han kan betragte mig som en potentiel kæreste der kan give ham dét.. Men også da vi tilfældigvis så på landejendomme i gratisavisen (tog en avis han havde liggende og kiggede lidt i den), kunne jeg se på ham at han syntes det var interessant at jeg syntes om de samme steder som han gjorde.

Jeg vil ikke konfrontere ham direkte, da jeg ikke er helt sikker på om jeg føler noget for ham, jeg tror det ikke og jeg vil derfor ikke give ham indtrykket af, at jeg håber på at blive mere end kærester. Vi havde en super skøn weekend, men jeg ser ham ikke som mere end en god ven som jeg har god sex med ind i mellem når vi ses. Men samtidig ved jeg ikke hvad der vil ske, hvis han faktisk spørger mig om vi skal prøve at danne par, da jeg måske bare har lagt låg på mine følelser, fordi jeg ikke regnede med, at det var dét han ville?

Han inviterede mig også til at komme til indflytterfest hvor han ville invitere nogle af sine bedste venner, han skulle bare lige finde ud af hvornår/om det blev til noget.

Hvad tror I ovenpå alt det jeg har forklaret? - Tror I at han kunne tænke sig at være mere end B-venner?

Jeg vil så også sige, at jeg har det her uforklarlige afsavn til ham. Jeg tror ikke det er forelskelse som sådan, men jeg savner ham bare. Savner at snakke med ham og være sammen med ham og have hans arme om mig når jeg skal sove. Og jeg mener, altså så ham i går...

Så altså hvis han åbnede for muligheden tror jeg at jeg ville sige ja til at prøve...

Men også min veninde f.eks. hun sagde til mig, at jeg skulle finde én på min egen alder, og jeg kan godt se hendes pointe, men det er bare som om at jeg føler mig "hjemme" når jeg er sammen med ham. - Uden at jeg dog føler mig forelsket... ARGH det er ikke nemt.
Forelskelse

Forelskelse

Se flere

Besvarelser

2014-05-02T15:55:04 1
Kamille
Hej "den tvivlende" 

Det kan sagtens være at han er ved at falde for dig ud fra de ting som du skriver, men du vil selfølgelig kun kunne få det endelige svar på hvordan han har det hvis du spørger ham. Selv om det er akavet at skulle spørge ham direkte er det rigtigt vigtigt at være klar over hvordan han har det med det i laver nu så ingen bliver såret i fremtiden. 

At være venner med fordele kan somme tider være risikabelt, da man nogle gange kan ende med at få følelser for b-vennen, selvom at den anden person ikke har det på samme måde. Det er derfor vigtigt at du klargør med dig selv om du har følelser for ham eller blot ser ham som en ven, og finder ud af om han har det på samme måde. Ellers kan du risikere at give ham falske forhåbninger om at i skal være kærester en dag. Afklar med dig selv hvad du ville gøre hvis han spurgte dig om i skulle være kærester, og find derefter ud af hvad han har lyst til så alting er på det rene. 

Jeg håber at du kunne bruge mit svar, du er selvfølgelig mere end velkommen til at skrive til brevkassen igen. Held og lykke med det hele! :) 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om forelskelse

Er ikke rigtig forelsked

Jeg var forelsked i en dreng i 2 klasse også var jeg ikke men så bliv jeg i gen i den samme i 3 kl...

Efterskole Pige

hej brevkassenJeg er 16 år og går på efterskole. der er en pige som jeg godt kan lide og er meget...

Jeg er blevet forelsket i den samme, som jeg godt kunne lide før

Hej jeg er en pige der er 10 år.Jeg er blevet forelsket i den samme.Det startede til en fest for kl...

Min forelskelse er flyttet til Sverige

Jeg er forelsket i en dreng som for nydeligt flyttede til Sverige. Jeg har hverken hans nummer og je...

Ham jeg er forelsket i har en kæreste

Jeg er forelsket i en der har en kæreste. Jeg var til en klassefest og ham jeg er forelsket i går ...

Et jeg forelsket?

Oppe i skolen er der den her pige, lad os sige hun heder Ronja.Hun startet i starte af skole året, ...

noget jeg bilder mig ind?

Jeg er måske forelsket i en dreng fra min klasseHan er flot og vi ser hinanden både i skole og til...

Er forelsket i en anden

Hej brevkasseJeg har en kæreste. Men jeg har flyttet skole, så vi ses ikke så meget mere. Nu er j...

Er jeg blevet afvist på en høflig måde?

Jeg har mødt den her super søde fyr på skiferie. Vi snakkede sammen et par gange, hvor samtalen b...

"Tak for en fantastisk hjemmeside, i gør det super godt, og jeg har fået svar på en masse problemer"

- Anonym