Stadig forelsket i ham...

Hejsa, håber i kan hjælpe mig med mit dilema :)
Jeg blev for ca. 1 1/2 måneder siden kærester med min bedste drenge ven. Vi havde det super godt sammen og hyggede os i hinandens selskab.
Jeg har tidligere haft en flirt fra årgangen over os, som jeg måtte stoppe fuldstændig da jeg blev kærester med min bedste ven. Jeg spurgte da vi havde været kærester i ca. 3 uger om jeg måtte skrive til min gamle flirt da han var sur på mig, min kærester misforstod det og troede jeg ville genoptage flirten, hvilket jeg helt bestemt ikke ville, for jeg har og havde ingen følelser for flirten. Efter den misforståelse sagde han at han ikke følte så meget men to dage efter sagde han så at følelserne var kommet igen og vi skulle fortsætte som kærester.

Min kærester og jeg var som sagt bedste venner inden vi kom sammen og vi har altid haft lidt følelser for hinande og vores andre fælles venner har aldrig sagt vi burde komme sammen det har resten af vores årgang også sagt og de fleste har tror at vi har været kærester siden 7. (Vi går nu i 8.)
Men at vi var venner før har også gjort det vigtigt for os at vi ikke måtte ødelægge det vi havde sammen.

En halv uge efter den misforståelse med min gamle flirt skriver min kærester, at han ikke har følelser for mig mere og at han slår op... Han siger efterfølgende at han ikke havde haft følelser for mig siden misforståelse. Det gør rigtig ondt på mig og han regner åbenbart med vi så nu bare fortsætter som bedste venner som vi var før vi kom sammen.
Og jeg bebrejder mig selv for at have spurgt om jeg måtte skrive til ham det var noget at det dummeste jeg kunne gøre...jeg kan bare ikke tilgive mig selv for at have skrevet det. Jeg har nemlig kæmpet for at vi skulle komme sammen i næsten et år og da det endelig sker fucker jeg det op..

Jeg tænkte i mens vi var kærester hele tiden på om han nu havde følelser for mig for de få gange vi diskuterede sagde han 'jeg vil ikke miste dig som ven' og det gjorde mig i tvivle for hvis han godt kunne undvære mig som kæreste var han så virkelig forelsket i mig?????

Eftersom jeg stadig har følelser for ham og han ikke for mig er det svært for mig, at fortsætte som venner, men han siger at han ikke vil sige farvel, så jeg tager mig sammen og vi forsøger, at være venner, hvilket ikke fungere super godt...for at få det til at fungere, var vi sammen en dag, hvor vi begge to brød ud i gråd og gik rundt hjemme hos mig og grad i ca. 2 timer...

Jeg synes det er enormt svært ikke at må kalde ham min mere og har lyst til at kysse/kramme ham...
Kan jeg gøre noget for at vores forhold bliver bedre som venner efter alt det der er sket? Eller kan jeg gøre noget så han for hans følelser tilbage igen? Vil gøre alt for det...for de fleste aftner får med at der triller tåre ned af kinderne på mig.
Jeg er bange for han får en anden kæreste...og jeg går hele tiden og tænker på hvordan diverse situationer ville have været hvis vi stadig havde været kærester.

Håber i kan hjælpe mig...vi går forresten i klasse sammen og ses hver dag :)