Svar fra Lotte
Brevkasserådgiver
UngZone
Hej du,
De fleste oplever at blive forelsket i en lærer, dog bliver det for det meste ved tanken, derfor er din situation jo noget anderledes.
Du har helt ret i, at det er ulovligt for ham, at være sammen med dig. Dette er også en meget god grund til lige at overveje en ekstra gang om det er det værd. Du vil jo ikke kunne fortælle om dit forhold til nogen, pga. at det ikke er lovligt og det vil ende med at blive en meget stor hemmelig at bære rundt på selv. Der er selvfølgelig ikke andre end dig selv, der kan bestemme hvad du skal gøre, men tænk over det!
Du er kun 13 og der er stadig meget i forbindelse med kærligheden du ikke har oplevet endnu. Jeg kan sagtens forstå, at det er svært for dig at gøre en ende på det, hvis du virkelig er forelsket i ham. Jeg tror bare ikke, at der på sigt vil komme noget godt ud af det. Der er en meget stor aldersforskel og han har højst sandsynligt oplevet en del flere ting end du har. Der vil muligvis også komme til at opstå en form for et magtforhold, hvor du på en måde bliver lidt "tvunget" til noget du måske ikke har lyst til på sigt. Det kan være svært at sige fra overfor en, der er så meget ældre.
Jeg synes dog også, at det er helt forkert af ham at stille dig i denne situation, da han burde handle mere professionelt. Det var måske ikke dette svar du håbede på, men jeg håber, at du vil tænke det grundigt igennem inden du springer ud i det. Det kan få meget store konsekvenser for ham, hvis det nogensinde kommer ud, og jeg er sikker på, at du kun ønsker det bedste for ham.
Jeg håber, at du finder ud af det :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte